Dilemmabaseret undervisning

Hvordan kan historier om Danmark engagere børn og unge og få dem til at tage stilling til danskeres liv og vilkår igennem tiden? Nøgleord kan være engagement, refleksion og stillingtagen.

I vores pædagogiske udviklingsarbejde omkring dilemmabaseret undervisning indgår vi i løbet af 2017 som en del af et større nationalt projekt under satsningen ”Historier om Danmark”, hvor DR, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet sammen med de statsanerkendte museer formidler Danmarks historier i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv.

Sammen med Den gamle by i Århus, Danmarks Forsorgsmuseum, Museum Vestfyn,  Struer Museum og Museum Sønderjylland udvikler vi gennem 2017 forskellige aktiviteter omkring dilemmabaseret undervisning. Arbejdermuseet er således i gang med at udvikle et nyt undervisningsforløb til Slaget på fælleden der bygger på denne metode.

Den gamle by har i samarbejde med de øvrige fem museer forfattet et metodekatalog til museer og skoler der ønsker at arbejde med denne pædagogik og metode.

Metodekatalog

For yderligere oplysninger kontakt:
Undervisning- og Udviklingsansvarlig Ane Riis Svendsen