Læs, leg og lær med historien

At lære et fag er at kunne læse, skrive og tale relevant inden for faget. Kan museer have et særligt potentiale for at understøtte disse kompetencer inden for historiefaget?

læring

Forskning viser, at forforståelse og aktivering af denne har afgørende betydning for, om man forstår det, man læser. Siden 2010 har Skoletjenesten på Arbejdermuseet eksperimenteret med det museale rum og fysiske genstandes potentialer for at etablere og aktivere forforståelse for de tekster, elever læser i historie.

Læs, leg og lær med historien er det hidtil mest omfattende projekt i denne indsats. Resultatet er et undervisningsforløb og -materiale, der skal understøtte elevers første møde med læsestrategier inden for faglig læsning og skrivning i historie og dansk.

Samarbejdspartnere

Projektet er udviklet i samarbejde med UCC og læsevejleder Susanne Arne-Hansen. Phd. og lektor ved UCC, Leon Dalgas været tilknyttet som ekstern evaluator. På baggrund af projektet har vi publiceret Evalueringsrapport af Læs, leg og lær med historien, der kortlægger projektets resultater.

Materiale

Undervisningsmateriale: Hverdagsliv før og nu
Folkeskolens anmeldelse af undervisningsmaterialet: Hverdagsliv før og nu