_HYT3633

Lej mødelokalet Pio

Mødelokalet Pio ligger på museets 2. sal og åbner ud til festsalens balkon. Lokalet egner sig godt til møder, workshops, konferencer og foredrag.

Lokalet er opkaldt efter Louis Pio, der regnes for at være grundlægger af den danske arbejderbevægelse. Han kæmpede for at forbedre levevilkårene for arbejderklassen, forsvarede retten til at forsamles og var initiativtager til idéen om, at arbejderne havde brug for deres egen forsamlingsbygning.

Cafe & Øl-Halle sørger for forplejningen i Pio. Læs mere om deres menuer & tilbud og vælg den ønskede forplejning i nedestående forespørgselsformular.

Ønsker du at booke Pio til et møde, er du velkommen til at sende en uforpligtende forespørgsel.

For andre arrangementer i Pio, da kontakt os på festsal@arbejdermuseet.dk eller på booking-telefonen, hverdage 9.30-12.00 på tlf. +45 33 93 25 75. Vi glæder os til at hjælpe med lige netop jeres arrangement.

Pio_ikoner-01

Unikt mødekit

Til mødeoplevelsen hører et særligt mødekit med notesbog, blyant og historiske indspark. Når I booker et møde i Pio er mødekittet inkluderet i lokalelejen. I lokalet formidles historien om Louis Pio og arbejderbevægelsens bevidsthed om at sætte sin egen historie og viden på dagsordenen.

_HYT3656 kopi

Untitled Design

Untitled Design (1)

Untitled Design (9)

Se muligheder for bordopstillinger

I Pio kan I få følgende bordopstillinger: Langbord, teaterrækker eller øer. Klik på foto for at se galleri med opstillingerne.