En særlig oplevelse: Det røde hav 

Tag med på en guidet tur i arbejderbevægelsens mindelund.

VestreKirkegaardHav

Dette foredrag er ideel at booke til arbejderbevægelsens mange mærkedage. For arbejderbevægelsen er Vestre Kirkegård et helt særligt sted med en stærk symbolik. For en bevægelse der tidligt afstod fra hyldest til individer for at sikre respekten for fællesskabet, er kirkegården i dag nærmest en mindelund.

Her ligger alle afdøde socialdemokratiske statsministre begravet ved området der i daglig tale har fået navnet ”det røde hav”. Men også fagforeningsledere, øvrige politikere og kunstnere med en tilknytning til arbejderbevægelsen. I denne gåtur rundt på kirkegården kommer vi bl.a. forbi Louis og Sylvia Pio, Stauning, Edith Olsen, Anker og Ritt.

Foredragsholder: Vicedirektør Linda Nørgaard Andersen

Varighed: 60 minutter

Ud af huset pris: 5.000 kr.

Sted: Vestre Kirkegård. Mødested: Hovedindgangen, Vestre Kirkegårds Allé 15, 2450 København.

For at bestille eller forespørge, kontakt booking@arbejdermuseet.dk eller ring på tlf. 33 48 03 34.

Bemærk: Vi anbefaler at forespørge på datoer, der ligger mindst en måned ud i fremtiden.