25-års jubilæum for verdens bedste pensionssystem Pressemeddelelse I 1993 begyndte de første indbetalinger til arbejdsmarkedspensionerne at strømme ind. Lønmodtagernes nye opsparing betød, at det ikke længere kun var et fåtal forundt at have en økonomisk tryg alderdom. En ny udstilling om pension på Arbejdermuseet markerer jubilæet. Når jeg bliver gammel – hvem skal så betale? Det spørgsmål stiller en ny udstilling på Arbejdermuseet, støttet af PensionDanmark, som slår dørene op d. 30. maj. Før arbejdsmarkedspensionernes indførelse i 1993 var spørgsmålet nemt at besvare, for 2/3 af befolkningenhavde kun folkepensionen at leve af, når de blev gamle. ”Indførelsen af folkepensionen i 1956 styrkede borgernes økonomiske tryghed i alderdommen. Men der var omfattende ulighed blandt de ældre, fordi kun de færreste kunne spare yderligere op til livet som pensionist. Med arbejdsmarkedspensionerne blev der rettet op på store dele af den ulighed, fordi helt almindelige lønmodtagere gennem deres overenskomst begyndte at lægge penge til side som supplement til den skattefinansierede folkepension,” siger direktør på Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen. Socialpolitisk velfærdsreform I 1989-91 blev arbejdsmarkedspensionerne forhandlet igennem af arbejdsmarkedets parter, og pension blev en del af overenskomsten for såvel offentlige som private lønmodtagere. På den måde kom den danske model til at løse en del af velfærdsopgaven. ”Indførelsen og opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne er den vigtigste socialpolitiske velfærdsreform i en generation. Arbejdsmarkedets parter viste et betydeligt ansvar ved både at sikre almindelige lønmodtagerfamilier vilkår, som før kun var for de velstilledeog samtidig vende underskud på betalingsbalancen til overskud,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør for PensionDanmark. Hvem har ansvaret? Udstillingen på Arbejdermuseet stiller spørgsmålet: Hvem har egentlig ansvaret for en økonomisk tryg alderdom Staten? Den enkelte? Arbejdsgiverne? Og svarer: Dem alle. I Danmark er vi sikret af folkepensionen, og den, der har behov for det, kan få ekstra tillæg. Alle betaler til den over skatten, og alle har ret til at få den. Derudover kan enhver selv spare op. Men det skyldes arbejdsmarkedspensionerne, at den økonomiske overgang til pensionslivet er blevet mere udjævnet for størstedelen af lønmodtagere i Danmark. Udstillingen fortæller, hvordan reformen blev til – hvem der kæmpede for den, og hvem der kæmpede imod og hvorfor. Ikke alle var nemlig lige begejstrede for at blive ’tvunget’ til at spare op. ”Der var en vis skepsis blandt lønmodtagerne, som dog hurtigt blev vendt. Reformen var forankret i overenskomstforhandlingerne, så parterne fik til ansvar at overbevise deres respektive baglande, og kommunikation var en del af reformen fra starten. Og så kunne den enkelte lønmodtager jo se en konto med sit eget navn på, hvor pengene voksede – det var ikke en skat, som bare forsvandt i dybet,” fortæller Torben Möger Pedersen. Den danske model og verdens bedste pensionssystem I dag indbetaler ni ud af ti i arbejdsstyrken til en pensionsordning, og de første pensionsmillionærer blandt almindelige lønmodtagere har allerede taget hul på et trygt otium. Det danske pensionssystem er flere gange kåret til verdens mest bæredygtige og forsøgt kopieret af andre lande efter forslag fra blandt andet OECD og Verdensbanken. Systemet sikrer nemlig ikke kun den enkelte lønmodtager, men også samfundsøkonomien ved ikke udelukkende at være baseret på skattefinansieret pension og dermed ved at være mere robust over for demografiske udsving. Selv om en lille restgruppe stadig står udenfor, er systemet en succes, hvis fødselsdag er værd at fejre. ”På Arbejdermuseet, synes vi, det er vigtigt at fortælle historien om arbejdsmarkedspensionerne, fordi de er et eksempel på, hvordan den danske model har medvirket til at løse væsentlige udfordringer både for den enkelte lønmodtager og for samfundet generelt. Historien er interessant, fordi den viser, hvordan arbejdsmarkedets parter brugte den danske model til at håndteresamfundsøkonomiske udfordringer, der lå flere årtier ude i fremtiden, men som krævede handling med det samme. Samtidig er det en vigtig udstilling, fordi der stadig er ulighed på pensionsområdet, og der fortsat er behov for at sætte nye mål for hvad det er for økonomiske muligheder, fremtidens ældre skal have,” siger Søren Bak Jensen. For PensionDanmark giver det mening at markere jubilæet netop på Arbejdermuseet: ”Det er vigtigt at huske og vedstå det nære familieskab til den organiserede fagbevægelse. Arbejdsmarkedspensionerne var ikke noget, man fik forærende. Det var resultatet af en sej og vedholdende indsats,” siger Torben Möger Pedersen. Udstillingen Når jeg bliver gammel – hvem skal så betale? åbner 30. maj. Læs mere om udstillingen, åbningstider og events. Arbejdermuseet og PensionDanmark hjælper gerne med at finde cases og eksperter til historier om pension. For aftale om interview, foto og information, kontakt venligst: Stine Groth Rasmussen, kommunikationsansvarlig, Arbejdermuset, +45 3348 0319 sgr@arbejdermuseet.dk Ulrikke Ekelund, kommunikations- og pressechef, PensionDanmark, +45 2019 9238 uek@pension.dk Download pressebilleder i høj opløsning 1986: Socialdemokraten Knud Heinesen på talerstolen ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i LO med pension på dagsordenen. LO arbejdede for en central pensionsordning aftalt på hovedorganisationsniveau samt en politisk følgelovgivning, så også dem uden for det overenskomstdækkede arbejdsmarked blev dækket ind. Hverken ønsket om den centrale pensionsordning eller følgelovgivningen blev indfriet. Foto: Harry Nielsen Industrioverenskomsten 1991 underskrives efter langvarige forhandlinger. Som en del af aftalen blev der indført en arbejdsmarkedspensionsordning på området.Fra venstre ses: Sven Folmer Thomsen, Industriens Arbejdsgivere, Georg Poulsen, CO-Industri, Poul Verner Hansen, Industriens Arbejdsgivere, Lillian Knudsen, Kvindeligt Arbejderforbund og Willy Strube, SiD. Foto: Jørgen Schiøttz Om PensionDanmark Medlemsejet arbejdsmarkedspensionsselskab, hvor 700.000 lønmodtagere har deres pensionsordning. Medlemmerne er beskæftiget på 25.000 private og offentlige virksomheder og er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 29 arbejdsgiverforeninger. Selskabet modtog 14 mia. kr. i indbetalinger i 2017. Medlemmernes samlede opsparing er på 233 mia. kr.