Slaget på Fælleden 150 år

D. 5. maj er det 150-året for den dramatiske og skelsættende Danmarkshistoriske begivenhed, som senere fik navnet ‘Slaget på Fælleden’. Navnet dækker over den tidlige danske socialismes første åbne konfrontation med myndighederne. Slaget fandt sted som et stort slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. Det har i eftertiden antaget en nærmest mytisk karakter som symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp for bedre arbejds- og levevilkår samt begyndende organisering, og det sætter fokus på nutidige meget aktuelle spørgsmål om demokrati og frihedsrettigheder.

Hvis du vil høre mere om det, kan du kontakt museumsinspektør Margit Vilstrup på Arbejdermuseet på email: mbv@arbejdermuseet.dk

Slaget på Fælleden kort fortalt: 

🔺I starten af april 1872 indledte de københavnske murersvende en større strejke i kampen for at slippe af med den såkaldte ”Slavetime” – og dermed forkorte arbejdsdagen fra 11 til 10 timer. 

🔺Omkring 1. maj var det ved at være slut med kræfterne for murerne. Strejkekassen var tom og modet faldt. 

🔺Louis Pio, som året før havde stiftet den første danske afdeling af den socialistiske Internationale, bakkede ivrigt op om strejken. Han så den som en mulighed for at genstarte sin egen organisation, som efter en del opstartsvanskeligheder havde fået et knæk hen over vinteren 1871/72.

🔺Pio skrev glødende artikler i dagbladet Socialisten (som han også var redaktør af) med kritik af mestrene og med forsøg på at indsamle penge til svendene. Målet var at bruge murerstrejken til at opnå organisatorisk konsolidering og politisk indflydelse for Internationale.

🔺Maalet er fuldt! D. 2. maj 1872 indkaldte Pio med en helsidesannonce på forsiden af Socialisten til FOLKEMØDE på Nørre Fælled den følgende søndag. Artiklen sluttede med de i eftertiden berømte ord: ”I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller – det flyder over!”.

🔺Med indkaldelse til folkemøde realiserede Pio det, som han og de øvrige ledere af den danske socialistiske arbejderbevægelse længe havde ønsket – at holde et stormøde, hvor man kunne samle arbejderne. For én gang ”at holde mandtal over alle frie Arbejdere” og demonstrere bevægelsens styrke. Allerede i efteråret 1871 havde Pios fætter og medsocialist Harald Brix talt om at indkalde til stormøde og herunder at plante en rød fane på Nørre fælled. Og nu var tiden kommet til at realisere planerne. 

🔺Indkaldelsen til møde må også ses som Pios ønske om overfor myndighederne at demonstrere retten til de i grundloven nedskrevne friheder til at ytre og forsamle sig. Socialisterne var siden foreningens start i sommeren 1871 blevet overvåget, forfulgt og chikaneret af politi og myndigheder, og et stormøde på Nørre fælled var også en mulighed for at demonstrere, at man havde mod til at stå op for sine grundlovssikrede rettigheder.

🔺Men Louis Pios truende formuleringer i ”Maalet er fuldt!” blev af regering og politi tolket som en opfordring til revolution. Og mødeindkaldelsen blev for Københavns politimester Crone en kærkommen lejlighed til langt om længe at gribe ind imod den socialist-bevægelse, som han var inderligt modstander af. Han skrev til justitsministeren 3. maj, at man ikke måtte ”lade denne gunstige Leilighed” til at slå ned på socialisterne gå ubenyttet hen. På trods af at det var grundlovsstridigt, forbød politidirektøren mødet på Nørre Fælled via opslag i Københavns gader, og natten inden d. 5. maj arresterede han lederne af den danske afdeling af Internationale: Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff.

🔺Forbuddet mod mødet og anholdelsen af Internationales ledere afholdt dog ikke de københavnske arbejdere fra at møde frem på fælleden. Ud på eftermiddagen d. 5. maj mødte 20-30.000 mennesker op i området omkring det, vi i dag kender som Fælledparken. De blev mødt af 140 betjente og flere eskadroner husarer til hest, som blev udstationeret på Nørrebro. Hæren på Kastellet havde fået udleveret skarp ammunition og flåden på Holmen var sat i højeste alarmberedskab. 

🔺I forsøgene på at komme ind på Fælleden for at holde møde blev det til slagsmål mellem arbejdere og politi. 74 husarer og 23 betjente blev ramt af sten eller andre genstande, og et ukendt antal civile blev såret. Der var ingen dræbte. Ud på aftenen faldt der ro over situationen, og i dagene efter slikkede arbejderbevægelsen sine sår. Lederne var sat i fængsel (og blev efterfølgende dømt til 3-5 års fængsel for samfundsomvæltende virksomhed). Men samtidig havde arbejderne vist, at de kritikere som udtalte, at der ikke var nogen, der støttede op om socialismens røde fane, havde taget fejl. 

🔺Og selv om Slaget på fælleden blev et midlertidigt tilbageslag for den faglige og politiske organisering af de danske arbejdere, så blev det på den lange bane startskuddet til en afgørende Danmarkshistorisk udvikling. 

Hvad kan vi bruge Slaget på Fælleden til i dag? 

Slaget på fælleden åbner for stærkt aktuelle dilemmaer om: de grundlovssikrede rettigheder som forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, magt og afmagt, fattigdom, retfærdighed, samfundsforandrende vs. samfundsbevarende initiativer, faglig/politisk organisering, politi/statsmagt, revolution og meget andet.

1. maj 2022

Arbejdernes internationale kampdag 1. maj bliver i år også markeret i relation til 150-års jubilæet for Slaget på Fælleden. I Fælledparken i København indtages hovedscenen bl.a. af en teatergruppe, der formidler kampene fra 1872. 

Hvis man ønsker at skrive en artikel om 1. maj står vi naturligvis også til rådighed med historisk baggrundsviden.