Fra arbejderdreng til statsminister Hjem // Fra arbejderdreng til statsminister Menu Thorvald Stauning arbejdede stort set hele sit 69-årige liv. Først som bybud, senere som smed, cigarsorterer og i mange år, helt frem til sin død, som politiker. Thorvald August Marinus Stauning blev født søndag den 26. oktober 1873 og voksede op indre København. Hans forældre var fattige, og barndomshjemmet var præget af arbejdsløshed, sygdom og usunde boligforhold. Forældrene var politisk interesserede, og især hans mor var optaget af den tidlige arbejderbevægelses udvikling. Stauning var enebarn, og hans mor gav meget opmærksomhed til hans skolegang og opdragelse. Trods familiens dårlige økonomi sendte forældrene Stauning i den kommunale betalingsskole, hvor han gik i skole fra kl. 13 – kl. 18. Dette gav ham mulighed for at arbejde om morgenen og formiddagen og dermed bidrage til familiens indtægt Barndom med skole og arbejde Stauning begyndte på Vestre Betalingsskole i Suhrsgade i 1881. Skolen var en halvdagsskole, hvilket betød, at skoledagen var delt i to. Morgenholdet gik i skole fra kl. 8 til kl. 12, mens eftermiddagsholdet gik fra kl. 13 til 18. Dette gav børnene mulighed for at arbejde enten før eller efter skoledagen. 10 år gammel fik Stauning en fast plads som bydreng, og i de følgende år var hans løn familiens væsentligste indtægt. “Jeg gjorde Begyndelsen ved at besørge Ærinder for en lille Skræddermester og for en Cigarhandler der havde deres Forretninger, hvor vi boede. Men da det blev for usikkert fik jeg i Tiaars Alderen fast Plads hos en Materielhandler. Tjeneste fra 7-12 Formiddag og nødvendige Ærinder en Timestid efter Skoletid. Løn 2 kr. ugentlig. Her børstede jeg støvler, hjalp med Fabrikationen af Blegvand, Eddike og Carlshamns Punch og gik i Byen med Varer og efter Varer.” (fra Staunings Erindringer) Thorvald stillede i en periode hos en bager på Kultovet kl. 5 om morgenen for at bringe brød ud til en detailhandler i Rørholmsgade. Kl. 7 skulle han møde i Vingårdsstræde klar til dagens gerning. Efter 14 dage sagde forældrene dog stop, det var for meget arbejde for en tiårig knægt. Stauning fik syv års skolegang og klarede sig godt i skolen trods det meget arbejde og hans skrøbelige helbred. Han var blandt de bedste elever i klassen og blev beskrevet som en livlig og opmærksom elev. Smed og cigarsorterer Det sidste halvandet år før sin konfirmation fik Stauning arbejde hos en vekseler, hvor han løb ærinder. Han kom dog hurtigt til at hjælpe med diverse kontoropgaver og det førte til en interesse for at gå bankvejen efter konfirmationen. Men bankuddannelsen krævede velklædte unge mænd, der kunne virke som volontører i en årerække og med familiens dårlige økonomi var dette umuligt. Stauning kom derfor i lære som smed. Det var hårdt arbejde ved essen og ambolten, og Stauning blev hurtigt syg og blev rådet af lægen til at finde et andet arbejde. Han fik en læreplads som cigarsorterer, og i perioder måtte han derudover overtage faderens job fra kl. 4 om morgenen til kl. 7. Alligevel havde han overskud til at tage et skrivekursus, kurser i bogholderi og undervisning i tysk hos Studentersamfundet. Aktiv i foreningsarbejde I 1892 blev Stauning udlært cigarsorterer, flyttede til Fredericia og startede med at være aktiv i fagforeningsarbejde og i Socialdemokratisk Forbund. Her blev han hovedkasserer i 1899 og forretningsfører (formand) i 1910. I 1906 blev han indvalgt i Folketinget og 1916-20 blev han den første socialdemokratiske minister, da han blev udnævnt til kontrolminister i den radikale Zahle-regering. Ved siden af sit politiske arbejde var han formand for Arbejdernes Livsforsikringsselskab (ALKA) 1910-24 Staunings liv i billeder Billede 2Billede 3Billede 4Billede 5Billede 6Billede 7Billede 8Billede 9Billede 10Billede 11Billede 12Billede 13Billede 14Billede 15Billede 16Billede 17Billede 18Billede 19 Stauning som statsminister I 1924-26 blev Stauning stats-, industri-, handels- og søfartsminister i den første socialdemokratiske regering, og i og 1929 dannede han atter regering og forblev statsminister i en socialdemokratisk-radikal regering frem til 1940, hvor han efter den tyske besættelse af Danmark dannede en samarbejdsregering sammen med de Radikale, det Konservative Folkeparti og Venstre. Han forblev statsminister til sin død d. 3. maj 1942. Ved hans død blev der erklæret landesorg, og ved sin begravelse blev han kørt i ligtog gennem Københavns gader. Stauning blev både i sin samtid og i eftertiden kendt som en af de største politiske skikkelser i Danmark. Han blev for mange personificeringen af Socialdemokratiets projekt med at skabe et mere lige og retfærdigt samfund.