Syndikalistspektakler og optøjer Hjem // Syndikalistspektakler og optøjer Menu 9. august 1918 Artikel om at syndikalistspektaklerne giver anledning til modernisering af Københavns politi, Nationaltidende, 30.05.1918. Artiklen afsluttes med ordene: “Syndikalistspetaklerne giver da Anledning til den længe tiltrængte Reform af det københavnske Ordenspoliti… der er intet saa galt, uden at det er godt for noget.” Kilde: Arbejdermuseet & ABA Syndikalistspektakler Siden Stormen på Børsen i februar 1918 havde syndikalisternes parole om direkte aktion manifesteret sig som en perlerække af civilulydighedsaktioner, sabotage af ordensmagtens opgaver og angreb på ejendomsretten gennem røverier. Efter syndikalisternes endelige brud med Socialdemokratiet havde der også været flere såkaldte rabaldermøder, hvor syndikalister og socialdemokrater havde været i slagsmål. I dagspressen blev det hele samlet under den samme betegnelse: syndikalisternes “spektakler” og “optøjer”. Om alle disse aktioner var planlagt eller kun inspireret af syndikalister, er ikke helt sikkert, men de omtalte spektakler og optøjer affødte under alle omstændigheder spørgsmålet: “Har Politiet vist sig sin Opgave voksen? Eller bærer det ikke, endda i ret afgørende Grad, Ansvaret for, at vi stadig plages med disse Syndikalistspektakler?” (Nationaltidende 30.05.1918) Den 25. maj 1918 angreb en større gruppe syndikalister et kontor på Holbergsgade, der hvervede arbejdere til England. En gruppe på 150 mennesker gik i samlet flok gennem byen til kontoret, som de angreb, for derefter samlet at gå til Holmens Kanal hvor der var en kort tale. Alt sammen skete, inden politiet nåede at komme frem, selv om den nærmeste politistation lå 3 min. væk på cykel. Kilde: Arbejdermuseet & ABA Efter de mange syndikalistiske optøjer som pressen havde skrevet om, fik Ordenspolitiet en ny udrykningsbil. I bladet Solidaritet tog de syndikalistiske ledere afstand fra alle korporlige overfald, og de kritiserede også tit de arbejdsløses aktioner. Til gengæld støttede de fuldstændig militærnægternes kamp og skrev meget om deres sultestrejker. Fra bogen Københavner liv , 1938 Ved begravelsen af den unge millitærnægter Valdemar Kreutzfeldt, som begik selvmord i protest mod forfølgelsen af militærnægterne, afholdtes en stor demonstration, Ifølge syndikalisternes blad Solidaritet deltog op mod 100.000 i begravelsesoptoget. Kilde: Arbejdermuseet & ABA En soldat deserterer Flere centrale syndikalistiske skikkelser havde dannet militærnægternes organisation. Den antimilitaristiske stemning bredte sig langt ind i soldaternes rækker, og i København førte det til en række deserteringer. Den 9. august deserterede endnu en soldat. Han ankom til Ladegårdens kontrolsted for arbejdsløse, hvor han lavede noget spetakkel, knækkede sin sabel og hængte sin uniform op i en lygtepæl ude på gaden, skrev Social-Demokraten. Folk stimlede sammen, og to betjente ringede efter forstærkninger. Nu blev politiets nye udrykningskøretøj taget i brug. Socialdemokraten 10. august 1918. I artiklen kan man læse om politiets angreb på de arbejdsløse mænd, kvinder og børn. I artiklen nævnes flere af betjentenes numre: “Denne Raahed fra Politiets Side kan yderligere demonstreres derved, at en Betjent ikke undsaa sig med at slaa en Dreng til Jorden med sin Knippel. Et Par Betjente, 277 og 877, var saaledes ude af sig selv, at Fraaden stod dem om Munden.” Kilde: Arbejdermuseet & ABA Politiet går til angreb Da forstærkningen ankom gik betjentene straks til angreb på den forsamlede skare og derefter på en arbejdsløshedskø i nærheden. “Hele Slaget lededes af Overbetjent Nr. 30, Kirkerup, fra Hovedstationen paa Domshuset. Han selv gik drabelig paa, sandsynligvis for at opildne sin Kolleger” skrev Social-Demokraten dagen efter. Politiet forfulgte endda de arbejdsløse ind på selve kontoret, hvor Arbejdsløshedskassens bestyrer L. P. Andersen så til: “Jeg vil sige Dem, det, der er sket, er et rent og skært Overgreb fra Politiets Side.” Senere samme dag angreb betjentene et optog af arbejdsløse i Sølvgade, der var på vej til kasernens sygeafdeling for at overrække blomster til en indlagt militærnægter. Protestmøde mod politibrutalitet Den følgende lørdag afholdt syndikalisterne og De Arbejdsløses Organisation et stort protestmøde i Fælledparken. Den fungerede politidirektør Christensen fortæller til Social-Demokraten, at der var 10.000 til mødet. En skriftlig protest blev udarbejdet og sendt til justitsministeren. I protesten var angivet numre på to af de særligt aggressive betjente. Indkaldelse til Protestmøde i Fælledparken. Ved mødet talte Christian Christensen, Lauritz Hansen og Thøger Thøgersen. Under mødet blev en civilbetjent genkendt og angrebet. På trods af talernes protester mod overfaldet blev han trukket med op på tribunen, der brasede sammen under de mange vrede mødedeltagere. Kilde: Rigsarkivet Blandt Talerne havde Lauritz Hansen først Ordet: “»Kammerater, vi vil ikke mere lade os prygle af Politiet; men i Fremtiden har alle at anskaffe sig Vaaben, som de til enhver Tid bør have hos sig og gøre Brug af«. Han oplæste derefter nogle Numre paa forskellige Betjente og anbefalede at huske dem, saa disse Betjente kan overfaldes, naar de er uden Assistance.” (Social-Demokraten 11.08.1918). Disse trusler medførte at politibetjentene begyndte at smide deres numre væk eller dække dem til, når de fremover skulle i konfrontation med demonstranter, så man ikke kunne klage over dem og havde sværere ved at genkende dem. (I 2016 begyndte politiet at gå med deres numre igen pga. kritik af politiets indsats under Cop15). Gadekampe og anholdelser På vej hjem fra Fælledparken blev mødedeltagerne angrebet af betjente da de passerede Fælledvejens politistation. Det resulterede i mange nætters kampe mellem politi og demonstranter, der kastede med sten og smadrede ruder. De natlige kampe blev i de borgerlige presse beskrevet som flere syndikalistoptøjer, mens politiet blev opfordret til at gribe hårdere ind. I Social-Demokraten stod der: “Der var ved Tumulterne i Aftes for faa Betjente, og det saa noget mærkeligt ud, at man ikke her, hvor man havde med noget af Byens værste Janhagel at gøre, tog endnu haardere fat end Tilfældet var.” Den 13. august arresterede politiet derfor flere af syndikalisternes ledere; heriblandt de tre talere fra protestmødet: Solidaritets redaktør Christian Christensen, maskinarbejder Lauritz Hansen, der havde været en drivende kraft i De Arbejdsløses Udvalg, og millitærnægteren Thøger Thøgersen. Samme aften lavede politiet en såkaldt knibtangsmanøvre ved Rømersgade, hvor 4-5000 mennesker blev fanget og derefter banket. En stor del af menneskemængden var ikke mødt op for at protestere imod arrestationen, men var blot malere på vej hjem fra generalforsamling i Forenings- og Forsamlingsbygningen i Rømersgade 22.