Tejnet, selvforsyning og rugbrød Hjem // Tejnet, selvforsyning og rugbrød Menu Starten af 1800-tallet Landarbejdernes hverdag Landarbejdernes opgaver skiftede efter årstiderne. De stop tidligt op, gik sent i seng og havde mange hårde arbejdsopgaver. Arbejdet foregik ofte på gården eller i nærheden af den. Måltiderne indtog man på gården. For dem der skulle jage, arbejde i marken eller passe dyr var det vigtigt at få en smurt madpakke med ud til arbejdsstedet. Rugbrød med fedt Madpakken var, set med vore dages øjne, ikke noget at råbe hurra for. Madpakken bestod af rugbrød smurt med fedt eller smør. Gårdene skulle selv producere ingredienserne til brød og pålæg. Derfor kunne man godt være heldig, at der nogle gange var lidt pålæg som ost, pølse eller postej. Indpakning De smurte rugbrødsmadder blev pakket ind i tætvævet lærred. Madpakken blev transporteret i et såkaldt tejn; en trækasse med låg. Alt efter egn kunne tejnet være dekoreret med farver og mønstre. Langt fra alle havde sådan en kasse. Andre brugte et aflagt støvleskaft eller en slidt bluse som indpakning. Man brugte det man havde. En flettet kurv af halm havde den fordel, at den holdt på fugten. Det var godt til varme sommerdage, hvor madpakken kunne tørre ud og blive kedelig.