Forventnings-og præstationssamfundet

Danske unge oplever et øget forventnings- og præstationspres samt en høj grad af individualisering, og nogle gange kan det være svært at sætte ord på, præcis hvilke forventninger, man oplever, eller hvor man føler, at man skal præstere. Men ved at tegne det, kan abstrakte tanker og følelser blive konkrete, og det bliver muligt for eleverne at spejle, det, de tror, er individuelle oplevelser med de andres oplevelser, og dermed se, at de ikke er alene.

Hvor er der forventninger til mig?

Øvelsen tager cirka 45 minutter.

Print blæksspruttepersonerne ud, så du sikrer, at alle elever uanset identitet har mulighed for at vælge en person, der spejler deres identitet.
Bed dem om at udfylde armene med de steder, de oplever, at der er forventninger til dem, eller hvor de oplever, at de skal præstere. Her kan de fx. skrive, tegne, mindmappe, og du kan med fordel tage tuscher med, så de kan personliggøre og farvelægge deres personer.
Når eleverne er færdige med tegne, bed dem om enten to-og-to eller i små grupper at dele, hvad de har tegnet og foretag derefter en dialogisk plenumopsamling med afsæt i elevernes tegninger. Eller åben den dialogiske plenumopsamling med det samme og spørg åbent ud i klassen, om der er nogen, der har lyst til at dele, hvad de har tegnet og hvorfor.
Afslutningvist kan I i fællesskab diskutere, hvorfor eleverne har tegnet de ting, de har gjort, og hvad det gør ved dem at se, at de andre i klassen har tegnet nogenlunde det samme som dem. Derudover kan I diskutere, om I eventuelt kan gøre noget for at mindske elevernes forventnings- og præstationspres, og om forventninger og præstationer nødvendigvis er en dårlig ting?

Blæksprutte. Thit Thyrring. Arbejdermuseet

I kan med fordel hænge jeres blækspruttepersoner op i klassen.

Slow looking

I kan med fordel foretage en “slow looking” på blækspruttekvinden fra Kvindeligt Arbejderforbund fra 1972 nedenfor for at tydeliggøre, at mennesker på tværs af tid og sted har oplevet at ligge under for forventninger og præstationspres.

Slow looking er en metode, der bruges til at se og opleve kunst og kultur i et andet tempo, end det, vi er vant til, og som presser os til at forblive i dialog med værker. Det har en trivselsfremmende og meditativ effekt.

Øvelsen tager cirka 15 minutter.

Indled med at sætte blækspruttekvinden op på jeres fælles projektor og bed eleverne om inde i deres hoveder at følge din guidning igennem jeres fælles slow looking. Tydeliggør, at du vil præsentere, hvad de skal se, lægge mærke til og samtidig stille nogle refleksionsspørgsmål undervejs.
Bed eleverne om:
- At se hele plakaten i sin helhed og præsenter, at plakaten stammer fra “Kvindeligt Arbejderforbund fra 1972 i deres kamp for ligeløn.”
- At zoome ind ind på blækspruttekvinden og at følge hendes arme fra højre mod venstre.
- At zoome ud på hele blækspruttekvinden igen og overveje:
  - hvorfor hun mon smiler
  - har den krop, hun har
  - sidder i skrædderstilling.
- Bed dem om at zoome helt ud igen og overveje, om hun er relevant den i dag
Når I er færdige med jeres slow looking bed da eleverne om enten to-og-to eller i små grupper at diskutere:
- Hvorfor blækspruttekvinden ser ud, som hun gør?
- Om hun er relevant i dag? Og hvorfor?
- Om de kan spejle noget af deres liv med blækspruttekvindens?
Foretag en dialogisk plenumopsamling med afsæt i elevernes dialoger og refleksioner.

Hvilke arenaer er vigtigst for mig?

Når I har udfyldt jeres egne blækspruttepersoner og foretaget slow looking på blækspruttekvinden, kan I med fordel rette fokus på, hvilke to forventningsarenaer eller -steder, eleverne ønsker at rette fokus på. Man kan nemlig ikke præstere på otte eller flere arenaer, men hvad er så vigtigst for dem at “investere” i.

Øvelsen tager cirka 20 minutter.

Print de toarmede personer ud, så du sikrer, at alle elever uanset identitet har mulighed for at vælge en person, der spejler deres identitet.
Bed dem om at kigge på deres ottearmede person og udvælge de to steder, hvor de oplever forventninger eller præstationer, som de finder vigtigst, og som de vil investere i. Bed dem om at tegne, skrive eller mindmappe de to steder på de toarmede personer.
Når eleverne er færdige med tegne, bed dem om enten to-og-to eller i små grupper at dele, hvad de har tegnet og foretag derefter en dialogisk plenumopsamling med afsæt i elevernes tegninger. Eller åben den dialogiske plenumopsamling med det samme og spørg åbent ud i klassen, om der er nogen, der har lyst til at dele, hvad de har tegnet og hvorfor.