Hvad er vigtigt at kæmpe for i nutidens samfund, og hvad er særligt vigtigt for dine elever, at der bliver handlet på? Det dykker I ned i ved at skabe jeres egen kollektive klassefane. Her kan I med afsæt i jeres fælles fane styrke klassefællesskabet, da I har en genstand i klassen, som er skabt på baggrund af fællesskabende aktiviteter og diskussioner.

Øvelsen tager 2 x 90 minutter, men kan skaleres. 

Øvelsen er oplagt at lave som afslutning på “Kampspirer“. 

  1. Indled med at printe mælkebøttefanen, som du finder herunder, ud.
    • Print gerne ud i A3 eller større for at sikre god plads til elevernes bidrag til fanen.
  2. Bed eleverne om i små heterogene grupper at diskutere:
    • Hvilke uretfærdigheder, de oplever. Og hvorfor.
    • Hvilke kampe, de synes, der skal kæmpes i vores samtid. Og hvorfor.
  3. Uddel post it-sedler til grupperne og bed dem om at opsummere deres tanker og diskussioner på sedlerne og herefter at hænge dem på tavlen.
  4. Foretag en dialogisk plenumopsamling med afsæt i elevernes post it-sedler.
  5. Med afsæt i jeres fælles diskussion, skal I beslutte, hvad I mener, der skal tegnes, skrives, mindmappes eller udtrykkes på anden vis på jeres kollektive fane. Det kan I gøre på flere måder:
    • Du kan bede alle eleverne om at vælge én ting ud fra jeres fælles diskussion, de mener, skal med.
    • Du kan bede eleverne i de sammen grupper, som de arbejdede i indledningsvist, om at finde frem til det vigtigste at få med.
    • I kan lave en afstemning i klassen.
  6. Når I har fundet frem til de sager, der skal kæmpes for i vores egen samtid, skal I kollektivt beslutte, hvordan I vil udtrykke det på fanen:
    • Skal alle de små firkantede felter vise noget forskelligt?
    • Skal alle de små firkantede felter udtrykke det samme, men på forskellig vis?
  7. Når I har dekoreret jeres fane, kan I under “DRØMMEFABRIKKEN” skrive jeres klasse, årstal og eventuelt også en opsummering af, hvad jeres fane udtrykker.

Drømmefabrikken-mosaik01

I kan med fordel hænge fanen op i klassen, så I har den som fælles genstand i klassen, eller I kan hænge den i et fællesområde på skolen for at inspirere andre. Her kan I udvikle udstillings- og genstandstekster til.

Trivsels- og drømmesitet er støttet af:

44D8858A-8934-46E2-AAC4-79E0DF892B53_1_201_a

Trivsels- og drømmesite>

Trivsels- og drømmesite

Trivsels- og drømmesite

Find alle øvelser og greb til dit trivselsarbejde her.

Læs mere
De svære normative snakke>

Podcast

De svære normative snakke

Hvordan vi skabe dialogiske rum for alle elever, når undervisningen bliver udfordrende? Lyt med her!

Lyt her
Book undervisning>

Undervisning

Book undervisning

Book undervisningsforløb til dine klasser på Arbejdermuseet og oplev demokratisk pædagogik.

Læs mere
Køn, krop og seksualitet før og nu>

Digitalt undervisningsmateriale

Køn, krop og seksualitet før og nu

Unge har til alle tider følt sig forkerte, anderledes og usikre. Dyk ned i flere indlæg her!

Læs mere