Unge mennesker har til alle tider følt sig forkerte, været usikre, følt in- og eksklusion i fællesskaber, oplevet begrænsninger på grund af køn, seksualitet, klasse samt etnicitet og yderligere, at de ikke kunne leve op til samfundets eller egne forventninger. Det er brevkasserne unikke kilder til. I denne øvelse, har vi udvalgt historiske brevkasseindlæg sendt til Tove Ditlevsen i brevkassen “Små hverdagsproblemer” i Familie Journalen samt nutidige brevkasseindlæg sendt til Børns Vilkårs ungerådgivning “HØRT” samt GirlTalks brevkasse “Pigetanker“. Vi har renset brevkasseindlæggene for sproglige markører, så man kan ikke læse, om det er historisk eller nutidigt. Det kan derfor overraske eleverne, at det, de tror er nutidige indlæg, er historiske, og at de genopdager følelser, tanker og erfaringer, som fortidens mennesker også har levet med.

Øvelsen tager cirka 90 minutter, men kan skaleres.

  1. Print brevkassedilemmaerne samt brevduerne, som du finder herunder, ud.
  2. Indled øvelsen med at spørge, hvem eleverne betror sig til og spørg, om der er nogle nogle steder eller arenaer, man kan søge mod, hvis man har brug for råd, vejledning eller hjælp og samtidig være anonym.
  3. Præsenter, at I skal arbejde med brevkasser og spørg eleverne, om de kender til brevkassen som genre.
    • Med afsæt i elevernes dialoger, kan du med fordele forklare, at brevkasserne er en form for tryghedszone, man kan skrive til, hvis man har brug for råd, hjælp, sparring, når man står i dilemmaer eller i usikre positioner.
  4. Præsenter, at I skal arbejde med historiske og nutidige brevkasseindlæg, der omhandler ungdomsliv. Del eleverne ind i heterogene grupper og udlever forskellige dilemmaer til grupperne sammen med brevduer, de kan skrive deres svar ned på. Bed grupperne om:
    • At læse deres dilemmaer et ad gangen og diskutere nedenstående spørgsmål og skrive deres råd ned på brevduen:
      • Hvad vil de råde, den søgende til?
      • Om det er et dilemma, de finder vigtigt, og om de eventuelt kan spejle sig i det.
      • Om de tror, at det historisk eller nutidigt.
    • At være klar til at dele et af deres dilemmaer med råd, diskussioner over, om det er relevant eller ej, og om de tror, at det er historisk eller nutidigt.
  5. I plenum bed da grupperne om en efter en, at præsentere deres dilemma, råd, diskussioner og vurdering af, om det er historisk eller nutidigt. Foretag derefter ved håndsoprækning en afstemning af, hvorvidt resten af klassen tror, at det er historisk eller nutidigt. Når I har afstemt, præsenter så, om det er historisk eller nutidigt og diskuter med eleverne, hvorfor de blev overrasket over, at det var historisk eller nutidigt, og hvad det fortæller dem, at var historisk eller nutidigt.

Brevkassedilemmaer

Brevdue

Trivsels- og drømmesitet er støttet af:

44D8858A-8934-46E2-AAC4-79E0DF892B53_1_201_a

Trivsels- og drømmesite>

Trivsels- og drømmesite

Trivsels- og drømmesite

Find alle øvelser og greb til dit trivselsarbejde her.

Læs mere
De svære normative snakke>

Podcast

De svære normative snakke

Hvordan vi skabe dialogiske rum for alle elever, når undervisningen bliver udfordrende? Lyt med her!

Lyt her
Book undervisning>

Undervisning

Book undervisning

Book undervisningsforløb til dine klasser på Arbejdermuseet og oplev demokratisk pædagogik.

Læs mere
Køn, krop og seksualitet før og nu>

Digitalt undervisningsmateriale

Køn, krop og seksualitet før og nu

Unge har til alle tider følt sig forkerte, anderledes og usikre. Dyk ned i flere indlæg her!

Læs mere