Udstilling København

Bygning_edited5

Udstilling København – Tag en tur på arbejdermuseet

Hvad kan du opleve på Arbejdermuseet? Nedenfor kan du læse om udstillingerne i den gamle forsamlingsbygning.

Stueetagen – Børnenes Arbejdermuseum

I forsamlingsbygningens  stueetage kan store og små lege sig tilbage i tiden på Børnenes Arbejdermuseum. Hvordan var det at være arbejderbarn i 1930’erne? Hvordan var hverdagen og skolegangen, og gik man også på arbejde som barn? Det kan du blive klogere på når du har mulighed for at klæde dig ud i træsko, forklæder og veste, som dem børnene havde på i gamle dage. Du kan lege i den lille arbejderlejlighed, spille bryggerispillet, og se om du har heldet med dig hos pantelåneneren. Du kan også besøge den gammeldags skolestue, eller tage en sving om på danseskolen. Ud over det, kan du besøge statsminister Thovald Stauning på arbejde, ringe op, stemple og skrive på skrivemaskine på fagforeningskontoret.

DSC00546_edited

1. sal – 1950’erne

I udstillingen om 1950’erne kan du gå en tur ned ad butiksgaden, besøge kaffebaren og besøge arbejderfamilien Hansens lejlighed. I butiksgaden kan du opleve de butikker, varer, tøj og TV-apparater som de så ud i slutningen af 50’erne. Hvor meget kostede et TV, og hvilken slags frakke, sæbe eller vaskemaskine havde man i 1950’erne? Hos familien Hansen kan du se på årtiets farverige indretning, og lære mere om en arbejderfamilies arbejdsliv og hverdag.

Kaffebaren fra 1950’erne byder på en Stjerne pilsner, en kop kaffe med erstatningskaffen Rich’s eller et stykke kiksekage. Når kaffen er drukket, kan du gå fra 1950’erne ind i den store festsal.

NY50er-stue_edited

Festsalen

I den gamle festsal, kan du virkelig fornemme historiens vingesus. Juletræsfester, baller og revyer er gennem tiden afholdt i denne sal. Du kan kigge på salens mønstrede glasloft, mærke det knirkende gulv, hvor så mange andre før dig har trådt, og tage en rundtur rundt på balkonen. Her hænger arbejderbevægelsen faner side om side, og leder øjet hen til talerstolen, hvor talere som socialisten Rosa Luxenburg, Nelson Mandela og forhenværende statsminister Thorvald Stauning har slået deres folder.

15_festsal_med_faner_2006_edited

2. sal – Familien Sørensen

På 2. sal kan du besøge udstillingen med familien Sørensen, der kom til storbyen København i 1885 til et helt nyt liv. Herfra flyttede familien rundt i flere forskellige lejligheder, indtil de i 1915 slog sig ned på Østerbro. Det er denne lejlighed, der danner ramme for udstillingen om familiens hverdag, arbejdsliv og fritid.

Lejlighedens beboere bestod af Peter Martin Sørensen, der var arbejdsmand, og Karen Marie Sørensen der gik hjemme. I lejligheden boede også deres børneflok, der efterhånden var vokset til 8 børn. Familiens hverdag og arbejdsliv i 3 generationer kan følges gennem udstilling, og i udstilling findes også familien Sørensens originale køkken og stue fra lejligheden på Østerbro.

Gruppe 4 – stue_edited

3. sal – Industriarbejdet

I udstillingen Industriarbejdet  fortælles historien om overgangen fra bondesamfund til industrisamfund, og migrationen fra land til by.

Der fortælles om kampen for bedre arbejdsvilkår på fabrikkerne, om arbejdsskader, udviklingen af nye erhverv, lønkampe og kampen for ligeløn. Følg fortællingen om kravet om 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed, og hør arbejdernes historier fra skibsværftet, til syfabrikken og industrismedjen.

industriarbejdet_l1009732-678x1024_edited

Eventkalender >

Arrangementer

Eventkalender

Se oversigt over kommende arrangementer på museet.

Se eventkalender
Børnenes Arbejdermuseum >

Gratis for børn

Børnenes Arbejdermuseum

Hvordan var det at være barn i 1930'erne? Klæd dig ud og leg i Børnenes Arbejdermuseum.

Læs mere
Åbningstider og priser >

Få flere oplysninger

Åbningstider og priser

Se museet åbningstider og priser for entré samt rabatordninger.

Læs mere