Erhvervspraktikant

Drømmer du om at arbejde på et museum, som historiker eller med undervisning? Så er en erhvervspraktik på Arbejdermuseet, måske noget for dig?

_MG_5876

Vi sammensætter et praktikprogram, der kommer rundt om forskellige dele af arbejdet i skoletjenesten. Du får både muligheden for at observere undervisningen, samt muligheden for at komme med dine ideer og tanker til undervisningen og den almindelige formidling i udstillingerne.

Vi prioriterer også altid, at du får tid til at sidde med et selvvalgt projekt, så du får mulighed for at gå i dybden med lige netop det, der interesserer dig.

Det kan være, at du laver en SoMe-historie? Anmelder et undervisningsforløb eller en udstilling? Eller noget helt andet. Det planlægger vi sammen, når din praktikplan skal lægges.

Erhvervspraktik – hvornår?

I 2024 tager vi erhvervspraktikanter ind i uge 4 + uge 45. Vi har desværre ikke mulighed for at tage praktikanter ind i andre uger i skoleåret.

Hvordan gør du?

Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du gerne vil høre mere om, hvad praktikken indbefatter, så kontakt os. Skriv gerne lidt om, hvad du finder spændende og hvorfor du gerne vil i praktik i Skoletjenesten på Arbejdermuseet, så kan vi tage hensyn til dine interesser i praktikprogrammet.

Kontakt vores undervisnings- og udviklingsansvarlige Galit Peleg på gpe@arbejdermuseet.dk eller Ane Riis Svendsen på ars@arbejdermuseet.dk