Booking og praktiske oplysninger

Booking

Skoletjenestens undervisningsforløb bookes online via hjemmesiden. Undervisningsforløb samt besøg på egen hånd skal bookes mindst 7 dage i forvejen.

Har du spørgsmål til din booking eller til undervisningen, så kontakt vores bookingafdeling mandag- fredag kl. 9.30-12.00 på 3348 0330 eller booking@arbejdermuseet.dk

Afbestilling

Du kan uden omkostninger afbestille dit undervisningsforløb gennem vores bookingsystem op til 48 timer, før undervisningen begynder.

  • Afbestiller du mere end 24 timer før, skal du ringe til vores bookingafdeling.
  • Afbestilling under 24 timer før regnes som manglende fremmøde, og i så fald skal du betale fuld pris for undervisningsforløbet.

Undervisning på egen hånd

Skoler og daginstitutioner er velkomne til at besøge Arbejdermuseet på egen hånd.
For at sikre, at både I og andre klasser og gæster får den bedst mulige oplevelse på Arbejdermuseet, har vi følgende færdselsregler ift. at sikre alles trivsel og forhindre, at museets udstillinger og kulturarven lider overlast:

  • Besøg på egen hånd skal altid bookes i forvejen. Det er desværre ikke muligt at møde uanmeldt med en skoleklasse.
  • Undervisning på egen hånd kan bookes af grundskoler og ungdomsuddannelser hverdage efter kl. 13.00.
  • Leg på egen hånd kan bookes af dagtilbud hverdage fra kl. 9.00.
  • Klassen færdes samlet under hele besøget under opsyn af læreren/pædagogerne.
  • Al færdsel på museet skal foregå roligt og under hensyn til museets øvrige skoleklasser og gæster.
  • Henstillinger fra museets personale skal følges.
  • Ved besøg på egen hånd er det ikke muligt at reservere særskilte udstillinger, da disse kan være optaget af undervisningsforløb, omvisninger eller andre aktiviteter. Museumsværterne ved indgangen kan oplyse, hvilke udstillinger der er ledige på dagen.

Besøg på egen hånd bookes her:

Book dit besøg (Dagtilbud)

Book dit besøg (Indskoling)

Book dit besøg (Mellemtrin)

Book dit besøg (Udskoling)

Book dit besøg (Ungdomsuddannelse)

Man er altid velkommen til at kontakte museets værter eller booking ved tvivlsspørgsmål, eller hvis man har behov for særlige aftaler.

Garderobe

Ved indgangen har vi garderobeskabe, hvor elevernes tasker skal ligge, mens I er på besøg.

Madpakker

Madpakker kan spises i festsalen eller i gården efter godkendelse fra personalet. Det er ikke muligt at spise medbragt mad i Kaffebaren.

OBS: Ved afholdelse af arrangementer i festsalen er det desværre ikke altid muligt at spise madpakker på museet. Ring eventuelt dagen før jeres besøg på 3348 0337 og hør nærmere.

Praktik på Arbejdermuseet

Drømmer du om at arbejde på et museum, som historiker eller med undervisning?
Så er erhvervspraktik på Arbejdermuseet, måske noget for dig?

Vi sammensætter et praktikprogram, der kommer rundt om forskellige dele af arbejdet i skoletjenesten. Du får både muligheden for at se undervisning, selv komme med dine ideer og tanker til undervisningen og til den almindelige formidling i udstillingerne.

Vi prioriterer også altid at du får tid, til at sidde med et selvvalgt projekt, så du får mulighed for at gå i dybden med det, der lige præcis interesserer dig.

Det kan være, at du laver en SOME-historie? Anmelder et undervisningsforløb eller en udstilling? Eller noget helt andet. Det planlægger vi sammen, når din praktikplan skal lægges.

Hvordan gør du?

Hvis ovenstående lyder som noget med dig, eller hvis du gerne vil høre mere om, hvad praktikken indbefatter, så er du velkommen til at kontakte:

Undervisnings- og udviklingsansvarlig:
Galit Peleg: gpe@arbejdermuseet.dk
eller
Ane Riis Svendsen; ars@arbejdermuseet.dk 

Skriv gerne lidt om, hvad du finder spændende og hvorfor du gerne vil i praktik i Skoletjenesten på Arbejdermuseet, så kan vi tage hensyn til dine interesser i praktikprogrammet.

Hvornår kan du komme i erhvervspraktik på Arbejdermuseet næste gang 

Uge 14, 2020. 

Arbejdermuseet tilbyder kun erhvervspraktik i udvalgte uger i løbet af året.
Falder din erhvervspraktik i en anden uge, foreslår vi, at du taler med din lærer eller praktikvejleder om muligheden for at flytte din praktik.

Skoletjenesten – Videnscenter for eksterne læringsmiljøer

Arbejdermuseet samarbejder med Skoletjenesten – Videnscenter for eksterne læringsmiljøer i udviklingen af undervisningstilbud. Skoletjenesten arbejder for at udnytte den pædagogiske værdi i kulturinstitutionernes særlige læringsrum, så læring, oplevelse og faglighed kan gå hånd i hånd. Det sker gennem videndeling og samarbejde med regioner, kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsessteder og nationale aktører i sektoren af eksterne læringsmiljøer. Læs mere om Skoletjenesten her.

x

OBS!! VI HOLDER LUKKET FREM TIL 14. APRIL. Vi følger myndighedernes anbefalinger om Covid-19