Kanslergadeforliget

Kanslergadeforliget er det første brede politiske forlig i Danmark og kan ses som en demonstration af det parlamentariske demokratis handlekraft med en bred politisk enighed og forligsvilje.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv bevarer en lang række centrale kilder, der kan belyse Kanslergadeforliget – og ikke mindst perioden op til forliget. Arbejdermuseets skoletjeneste har udarbejdet denne digitale arkivkasse, som indeholder et bredt og varieret materiale: Undervisningshæftet Kanslergadeforliget henvender sig primært til elever på STX og HF, men kan også tilpasses elever i grundskolen. Hæftet giver eleverne en grundig introduktion til 1930ernes Danmark, som gør det muligt at forstå selve forliget. Foruden hæftet findes her på siden skriftlige kilder, fotos og en film, som understøtter hæftet og forståelsen for perioden. Der findes også en lærervejledning til materialet.

Film

(Kommer snart)

Temaer og kilder

Arbejdsløshed i 1930’erne

Thorvald Stauning modtog hvert år til jul breve fra folk, der ønskede lidt ekstra penge til julen. I mange af brevene oplyser de, hvad de får i understøttelse fra kommunen og staten.

Gregers Andersen til Thorvald Stauning den 5. december 1933
Chr. Rasmussen til Thorvald Stauning den 13. december 1933
Johanne Ekebjerg til Thorvald Stauning den 15. december 1933
Lars Evald Christiansen til Thorvald Stauning den 21. december 1933

Arbejdsløshed 1920erne
Arbejdsløsheden i Danmark var stor op gennem 1920erne og 1930erne.

Socialreformen 1933

K.K. Steincke fik i 1933 udgivet en kort oversigt over den nye socialreform. Ud over at redegøre for de nye lovkomplekser, redegør Steincke også for forskellen mellem de gamle og nye love og reflekterer over nødvendigheden af et nyt lovkompleks 1933. K.K. Steincke: “Socialreformen”, 1933

Steincke
K.K. Steincke (for bordenden) var socialdemokratisk socialminister fra 1929-1933, og stod bag udformningen og gennemførelsen af socialreformen i 1933.

Danmark for folket

På Socialdemokratiets 21. kongres i København i juni 1931 besluttede man at nedsætte et udvalg, der skulle gennemgå principprogrammet fra 1913. Et nyt program skulle foreligge inden næste kongres og godkendes af denne. Nogle dage efter kongressen meddelte Stauning. at der var valgt 16 prominente ministre og folketingsmedlemmer til programudvalget. De blev suppleret med folk fra parti, fagbevægelse og kooperationen. Sekretær for programudvalget blev Hans Hedtoft.

Læring Danmark for folket
Fosiden af AOF-hæftet “Danmark for Folket” fra 1934.

Knap tre år efter forelagde Stauning programmet Danmark for Folket på et hovedbestyrelsesmøde den 23. maj, hvor det efter en kort debat blev vedtaget. Se Staunings programerklæring. I forbindelse med Staunings fremlæggelse af Danmark for folket udgav AOF et hæfte under samme navn, hvor en række forfattere gav deres bidrag til visionen om et Danmark for folket. Udgivelsen havde til hensigt at oplyse om Staunings projekt. Se AOFs Danmark for folket fra 1936.

Ung i 1930erne

Alvilda Larsen var formand for Danmarks Kommunistisk Ungdomsparti (DKU) i perioden 1936-1941. Til DKU’s stævne i 1938 holdt hun talen Vi vil leve. Ib Nørlund holdt også tale til DKUs ungdomsstævne.

Alvilda Larsen
Alvilda Larsen i 1930erne.

I 1939 skrev den spaniensfrivillige Egon Højland indlægget Bag de spanske fronter til “Rød Ungdom – Organ for Danmarks socialdemokratiske Ungdom”. I 1980erne blev den tidligere spaniensfrivillige Harald Nielsen interviewet af Henning Tjørnehøj fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.