Fri abort

Fri abort

  • MÅLGRUPPE: Udskoling og STX/HF
  • FAG: Historie, samfundsfag, dansk & sundheds- og seksualundervisning
  • UNDERVISNINGSMATERIALET INDEHOLDER
    • Elevhenvendt podcast på 20 minutter om:
      • retten til fri abort.
      • vejen frem mod rettigheden.
      • rettighedens betydning for og påvirkning af mennesker.
    • En didaktiseret og indtalt kildepakke, som eleverne kan gå lige til. I kildepakken indgår:
      • Kuraterede kilder fra mellemkrigstidens kamp for fri abort.
      • Erindringer fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1950’erne.
      • Kuraterede grafikker og plakater fra Frítt Val.
      • Nutidige indlæg om rettighedens legitimitet i Grundloven.
    • Lærervejledning.
    • Ekstramateriale til yderligere fordybelse.

Retten til fri abort

Hvad er fri abort? Hvem har ret til fri abort? Og hvordan påvirker rettigheden eller manglen på samme mennesker, der står i en graviditet? Det er nogle af de refleksioner og diskussioner, som eleverne bliver klogere på i denne didaktiserede kildepakke. I materialet er der lagt op til, at eleverne gennem aktiv lytning til den elevhenvendte podcast bliver i stand til at analysere udvalgte didaktiserede og digitaliserede kilder, som sætter fokus på den historiske og nutidige kamp for retten til fri abort samt de psykiske, sociale, kulturelle og fysiske implikationer, rettigheden eller manglen på samme medfører. I podcasten møder eleverne tre stemmer, der sætter kampen for rettigheden samt de etiske overvejelser, der følger med, ind i en historisk, nutidig og hypotetisk fremtidig kontekst. Podcasten skal ses som afsættet for, at eleverne bliver i stand til at analysere og arbejde med kilderne.

Hvordan arbejde med kildepakken?

Materialet lægger op en til socio-kulturel didaktik, hvor eleverne gennem samarbejde og fælles dialoger når frem til nye erkendelser. I materialet er der arbejde til to dobbeltlektioner af 90 minutters varighed, men vi har nederst i materialet samlet yderligere perspektiver og fordybelsesområder, hvis I ønsker at arbejde videre med kampen for fri abort både i Danmark eller på Færøerne. I lærervejledningen finder du vores bud på, hvordan du kan facilitere dine lektioner med afsæt i metoden “Flipped Learning”. Vi anbefaler, at du giver eleverne tid til at dvæle ved opgaverne og diskussionerne, ligesom at vi anbefaler en grundig dialogisk plenumopsamling på elevernes kildearbejde.

Lærervejledninger + Link til elevsider

Lærervejledning - Udskoling

I denne lærervejledning kan du finde omsatte læringsmål fra Fælles Faglige Mål, introduktion til retten til fri abort, forslag til opbygning af lektioner og eventuelle perspektiveringer og fordybelsesområder til arbejdet.

Lærervejledning - STX/HF

I denne lærervejledning kan du finde omsatte faglige mål og kernestofområder for STX og HF, introduktion til retten til fri abort, forslag til opbygning af lektioner og eventuelle perspektiveringer og fordybelsesområder til arbejdet.

Elevside - Udskoling

Find undervisningsmaterialet til udskolingen her.

Elevside - STX/HF

Find undervisningsmaterialet til STX/HF her.

Podcast om Fri abort

Du kan med fordel blive klogere på retten til fri abort ved at lytte til elevpodcasten herunder. I podcasten møder du:

  • Pia Fris Laneth, forfatter og foredragsholder.
  • Johannes Gregers Jensen, Sogneprovst ved Vor Frue Kirke.
  • Katrin S. Kamban, aktivist i Frítt Val – aktivistisk gruppe, der kæmper for fri abort på Færøerne.
  • Sarah Sander Laugesen, producer og formidlingsinspektør på Museum Vestsjælland.
  • Amalie Stærke, undervisnings- og projektmedarbejder på Arbejdermuseet.

Obs. Vi gør opmærksom på, at podcasten er udviklet i januar 2023, og at partiererne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten i maj 2024 indgik en aftale om at hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger! Aftalen træder i kraft fra 1. juni 2025. Historien sker altså lige nu! 

Kilder til yderligere fordybelse

Hvis I vil arbejde videre med nogle af de perspektiver, som kilderne i podcasten: Fri abort kom ind på, kan I dykke ned i et længere uddrag fra interviewet til podcasten, end formatet gav anledning til.

Kildeuddragene er også oplagte at anvende til projekter om: ligestilling, kvindekamp, feminisme, rødstrømperne, (menneske)rettigheder samt etik.

Pia Fris Laneth – forfatter og foredragsholder

Johannes Gregers Jensen – Sogneprovst ved Vor Frue Kirke

Katrin S. Kamban – aktivist i Frítt Val

Pia Fris Laneth – forfatter og foredragsholder – om Færøerne

Undervisningsprojektet er støttet af: Kvinderådet, Kvindernes Bygnings Fond og BUPL

Grafik er produceret af: Katrine Bælum

Podcast er produceret af: Sarah Sander Laugesen

Retten til ligeløn>

Digitalt undervisningsmateriale

Retten til ligeløn

Hvad er ligeløn? Hvem har ret til ligeløn? Dyk ned i elevpodcast og kildemateriale.

SE MERE
Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet>

Lærerværelset

Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet

Dyk ned i det online lærerkursus om ligestilling for drengene samt facilitering af de svære snakke.

SE MERE
Kvindeliv - Ud af skyggen>

Udskoling / STX

Kvindeliv - Ud af skyggen

Hvem og hvad har plads i historien? Dyk ned i dilemmaer og kampe i den nye udstilling Kvindeliv.

SE MERE