Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet Målgruppe: Kontaktlærere i udskoling og på STX/HF samt undervisere med fokus på Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Formål med lærerkurset: Kurset understøtter Folkeskolens formål og De gymnasiale uddannelsers formål. Kurset indeholder: En lærerhenvendt podcast Introducerende baggrundsmateriale Materiale til brug ved personalemøder og faglige diskussionsoplæg i kollegial sammenhæng. Didaktiseret materiale til brug med elever, der sætter dig i stand til at diskutere køn og ligestilling. “Giv tid! Vi har så meget vi skal nå, men vi skal give eleverne tid. De åbne spørgsmål kan være tidskrævende, men det er i disse, at vi fornemmer eleverne. Det handler om at skabe et godt og tillidsfuldt rum, hvor udsagn gribes, udfoldes respektfuldt og hvor vi konstant vender perspektivet. Det er vigtigt, at vi som lærere tager debatten op og ikke afventer eleverne.” – Udsagn fra to udskolingslærere i forbindelse med udarbejdelse af indeværende lærerkursus. Sådan kan du bruge kurset: Lyt til podcasten (25 minutter) Læs mindst en af de vedhæftede artikler i baggrundsmaterialet – og gerne flere (20 – 180 minutter) Diskutér med dine kolleger (45 minutter) Tag emnet op med dine elever (45 – 180 minutter) Introduktion til Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet Under en række besøg hos mere end 200 udskolings- og gymnasieelever på tværs af landet i løbet af efteråret 2022 oplevede vi nogle nye udfordringer ved at tale om køn og ligestilling. Flere unge drenge ønskede ikke at deltage i diskussionen eller trak sig undervejs, hvis diskussionen blev intens. Samtidig oplevede vi, at samtalerne kunne rumme stærke holdninger og stereotype kønsnormer, at der var tanker om drenge, der tabes i uddannelsessystemet, og om piger der får høje karakterer, dominerer universiteterne og får gode jobs. Tanker om frygt for falske voldtægtsanklager dukkede op flere steder. Endeligt var der en udtalt skepsis til ligelønsudfordringen mellem mænd og kvinder og et udtalt behov for at få “bevis” med valide informationskilder. Drengene markerede dermed synligt, at der var elementer i køns-, samfunds- og ligestillingsdebatten, som de havde svært ved at finde deres ståsted i. Vi oplevede samtidig, at drengene som modreaktion på disse oplevelser, orienterede sig mod en række influencere med stærke antifeministiske og misogyne holdninger. Hvis disse influencere blev bragt op, var flere af drengene interesserede i at diskutere samt markere i klasserummet, at de enten støttede disse eller fascineredes af dem. Det blev synligt, at drengene ikke var færdige med at diskutere, men at de oplever, at der er andre ting på spil for dem, end der almindeligvis diskuteres, når emnet er køn og ligestilling. Flere af eleverne pegede selv på, at sociale medier ikke er det bedste sted at diskutere og debattere, fordi tonen er hård og polariseringen tydelig. De efterspurgte rum og muligheder for at diskutere i den fysiske verden, og pegede selv på klasserummet som en mulighed. De efterlyste voksne som kunne hjælpe med at åbne sådanne rum, men understregede også, at de ikke ville undervises i rigtigt og/eller forkert. De ville diskutere det. Dette materiale er blevet skabt på baggrund af det udvalg af elevreaktioner, som vi mødte ude på skolerne, hvor vi i sidste ende oplevede en stor gruppe elever, der var særdeles interesserede i at diskutere køn og ligestilling, men manglede en facilitator, der kunne opstille gode demokratiske rammer og spilleregler for samtaler som disse. Vi ønsker derfor, at denne kursuspakke samt det tilhørende elevhenvendte undervisningsmateriale skal give flere nuancer på paletten til de vigtige samtaler om køn og ligestilling, og at du som lærer bliver klædt på til dette. Podcast – Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet På 25 minutter dykker vi ned i den aktuelle problematik om at nogle unge drenge vender sig mod aktuelle ligestillingsdebatter og som reaktion herpå fascineres af kontroversielle bevægelser og influencere. Eksperterne: Mikkel Thorup, idéhistoriker og forfatter til bogen Antifeminisme, samt Loke Bisbjerg Nielsen, aktiv hos organisationen DareGender, præsenterer mulige arbejdsmetoder, der kan skabe rammer for gode ligestillings- og kønsdiskussioner, og som kan bidrage til en forståelse for drengenes tanker. Samtalen faciliteres af undervisnings- og udviklingsmedarbejder, Signe Slot Stauning, og podcasten er produceret og klippet af Marie Haaning. Rikke Lie Halberg er projektleder, og grafikken er lavet af Katrine Bælum. Inspirationsmateriale: Bliv klar til at skabe undervisning om køn og ligestilling Kursuspakken indeholder, foruden ovenstående podcast, en række artikler, film og metoder, der kan anvendes i forberedelsesarbejdet forud for undervisningen. Overordnet set struktureres elementerne omkring materiale, der kan læses, ses, gøres eller lyttes til. I denne forbindelse har vi talt med lærere, der alle har givet deres bud på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt håndterer dette emne og har inkorporeret deres forslag i materialet. Med dette baggrundsmateriale bliver det muligt at italesætte køns- og ligestillingsdebatter i klasselokalet og forstå, hvad der rør sig hos eleverne. Inspirationsmateriale: Bliv klar til at skabe undervisning om køn og ligestilling Læs: Mændenes internationale kampdag – hej bror, kan du mærke dig selv? Signe Gissel Schmidt sætter fokus på nogle af de strukturer og kulturer, der præger drenge og mænds tilværelse. Læs: Han kaldes ”kongen af toksisk maskulinitet”. Og han har tilbedere i enhver skolegård Frederik Kulager giver et overblik over influenceren Andrew Tate, hans udtalelser og betydning som influencer. Læs og lyt: Kvindehadets historie strækker sig fra Aristoteles til incels - hvordan gør vi misogynien til fortid? Sara Kamna Rasted Suri præsenterer podcasten Brainstorm 37 minutter) som sætter nutidens strømninger i historisk relief. Læs: How dangerous is Jordan B. Peterson, the rightwing professor who ’hit a hornets’ nest’? Dorian Lynskey giver indsigt i Jordan B Petersons udtalelser og virke som psykolog. Jordan B. Peterson har dog ikke været den dominerende figur i folkeskolerne, men har følgere på gymnasiet og universiteterne. Lyt: Tik Tok Tate Christian Mogensen, foredragsholder og specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, forklarer (internet)fænomenet Andrew Tate og giver gode råd til, hvordan man kan møde unge, der bliver fanget af Tates udtalelser. Se: The feminist in Cellblock Y Eugene Debbs undersøger, hvorledes giftige maskulinitetsidealer virker undertrykkende for mænd og drenge. Vis den eventuelt til dine elever og brug den som udgangspunkt for en debat om, hvilke kønsidealer de indsatte møder kontra dem, der eksisterer i det danske samfund. Undersøg: Metoden Demokratisk pædagogik Metoden og tilgangen kan hjælpe dig med en struktur for samtaler om køns- og ligestillingsudfordringer, der værdisætter den enkelte elevs udtalelser højt, som fokuserer på at udvikle elevernes personlige værdigrundlag, demokratiske deltagelse og deres evne til at tænke i alternativer til det bestående. Uddyb: Demokratisk pædagogik Hvis du vil gå i dybden med demokratisk pædagogik, kan du lade dig inspirere af disse øvelser fra Vidensite for Demokratisk Pædagogik.. Diskussionsoplæg til brug i kollegial sammenhæng Nedenfor finder du øvelser, du kan gøre brug af med dine kolleager, så I sammen kan identificere kønsmæssige problemstillinger i klasselokalet og i fællesskab fundere og reflektere over, hvordan I kan imødegå problemstillingerne. Diskussionsoplæg til brug i kollegial sammenhæng Walk and listen Lad dine kollegaer i udskolingsteamet sætte vores podcast på telefonen og forlade skolens område på en gåtur i podcastens 25 min. Forbered dem gerne inden, så de medbringer høretelefoner. Undervejs skal de overveje, om noget af det, de hører, kunne passe på deres elever, og om de har oplevet, at deres drenge af og til bliver trængt eller glemt i ligestillingsdebatten. De kan evt. nedfælde deres tanker undervejs. Når alle returnerer, skal der samles op på de tanker og overvejelser, der er opstået under turen. Dette gøres på en tavle/whiteboard/smartboard eller andet sted, hvor alle har mulighed for at følge med. Denne opsamling skal bidrage til at sætte fokus på de steder, hvor I oplever, at jeres drenge kunne have brug for et demokratisk diskussionsrum, som I skal være med til at konstruere. Lad efterfølgende vores forslag til at arbejde med køns- og ligestillingsdebatter i klasselokalet inspirere jer til at tage diskussionerne. Hvis dine kollegaer ikke skulle være interesseret i en ”walk and listen”, så kan I lytte til vores podcast i fællesskab og derefter fortsætte som ovenstående. Mændenes internationale kampdag – hej bror, kan du mærke dig selv? Et alternativ til walk and listen er at læse Mændenes internationale kampdag – hej bror, kan du mærke dig selv?”, hvor Signe Gissel Schmidt sætter fokus på nogle af de strukturer og kulturer, der præger drenge og mænds tilværelse. Derefter har I samme fremgang som hvis I havde hørt vores podcast. At arbejde med køns- og ligestillingsdebatter i klasselokalet Vi har udvalgt en række artikler, film og metoder, der kan anvendes i arbejdet med at opbygge didaktiske rammer for samtaler om køn og ligestilling. På samme måde som forberedelsesmaterialet opbyggedes omkring materiale, der kan læses, ses, gøres eller lyttes til, er dette også tilfældet for det, som vi vil foreslå, at I anvender til eleverne. I denne forbindelse har vi talt med en gruppe unge drenge, der har bidraget med deres overvejelser for, hvorledes de bedst kunne tænke sig at arbejde med disse emner. At arbejde med køns- og ligestillingsdebatter i klasselokalet Se og diskutér: Kan en Andrew Tate-fan og modstander mødes på midten? (4:33) Denne video er foreslået af eleverne selv. Sebastian, aka Herlige Svend, møder Jesper, som er Andrew Tate tilhænger. De to debattører undersøger deres respektive holdninger og modsætninger ved en alternativ debatform. Udfør evt. samme øvelse med eleverne. Se og undersøg: The feminist in Cellblock Y (1:15:00) Brug den som udgangspunkt for debat. Undersøg i fællesskab med eleverne hvilke kønsidealer de indsatte møder kontra hvilke, der eksisterer i det danske samfund og i de unge drenges tilværelse. Gør: Lav en liste over alle de mandlige ligestillingskampe, som eleverne kan komme i tanke om, eller som eleverne mener, at vi burde tage fat på. Lad dem diskutere tematikkerne løbende. (OBS: Vores erfaring efter at have lavet øvelsen med flere end 200 elever er, at de kan komme i tanke om barsel til mænd som det eneste eksempel). Gør: Skab en liste over kvindelige ligestillingskampe, der i sidste ende gavnede alle køn. Eksempler herpå kunne være, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne og sikrede mange familier en højere indkomst, eller da abort blev en rettighed og gavnede både mænd og kvinder. På denne måde sættes der fokus på ligestillingskampe som tiltag, der omhandler samfundet som et hele. (OBS: Her er vores erfaring, at eleverne er mere trænede og kan komme i tanke om flere ligestillingskampe). Gør: Lad eleverne skabe køns- og ligestillingsorienterede dilemmakort i gruppearbejde. Et dilemmakort rummer en beretning om en situation, som eleverne finder svær at håndtere og gruppen skal i fællesskab forsøge at løse situationen. Der er også mulighed for, at du som underviser skaber specifikke dilemmaer vedrørende emner, som du ønsker eleverne skal beskæftige sig med. Dette er en af DareGenders foretrukne metoder. Klik på pilen og få inspiration til dilemmaer, I kan arbejde med og eventuelt lave nye ud fra. Hør og analysér: Når mænd græder (3:48) Anvend sangen som materiale til samtale om moderne mandeidealer. Tal med eleverne om dens indhold og hvad den fortæller om mandeidealer før, nu og i fremtiden. Læs og analysér: Herlige Svends instagramopslag om Andrew Tate Find opslaget ved at klikke på pilen. Læs og analysér: Det er på tide at mænd græder ud Haidar Ansari skriver om det manglende sprog for følelser, og minoritetsdanskeres traumer fra flugt. Se blandt andet: “Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der i lange perioder har fået sit liv ødelagt på grund af manglende evner til at forstå og udtrykke svære følelser. Jeg har mødt mange, især mænd, der er dårlige til det. Faktisk er det, som om det traditionelt har været et af de træk, der gør os til rigtige mænd. Mænd skal mande sig op, ikke være tudeprinser.” Læs og analysér: Jeg er mandligt voltægtsoffer og offer for en maskulin kultur. I dag kæmper vi for mig Hector Husum sætter ord på sine egne oplevelser og søger at skabe et spejl, som han manglede. Denne er god at arbejde med, hvis du også arbejder med retorik og argumentationsanalyser. Lyt: Alexander Andersson, formand for Dansk Mandesamfund, tanker om mændenes og kvindernes kampdag og om reel ligestilling for mænd, kvinder og alle derimellem. Klik på linket for at lytte til Alexander Anderssons tanker om mændenes og kvindernes frigørelseskamp. Invitér: Tag kontakt til DareGender, der kan udfolde disse tematikker Klik på pilen for link. Invitér: Tag kontakt til Qrop, der kan udfolde disse tematikker Klik på pilen for link. Invitér: Tag kontakt til Dansk Mandesamfund, der kan udfolde disse tematikker Klik på pilen for link. Invitér: Tag kontakt til Sex & Samfund, der kan udfolde disse tematikker Klik på pilen for link.