Køn, krop og seksualitet før og nu

Brevkassen som kilder

Det at være ung kan være svært, sårbart og helt ekstremt hårdt. Når man er ung kan man føle sig anderledes, grim, udenfor, underudviklet, at man ikke kan leve op til forventninger og måske have en oplevelse af, at man faktisk bare er helt forkert. Og samtidig med dette, så forandrer ens krop sig også på rigtig mange måder. Det kan være svært at snakke med andre om de følelser. Det har det været både i fortiden og i nutiden, men måske bliver det nemmere i fremtiden? Brevkasserne er unikke indblik i, hvilke dilemmaer og oplevelser, unge mennesker før os har stået i. Her har unge mennesker blandt andet delt det, de ikke har turdet dele med andre, fordi de har skammet sig over deres oplevelser, eller fordi det, de har skrevet om, har været fyldt med tabu. Måske I kan spejle jer i fortidens unge menneskers oplevelser?

Tove Ditlevsen og Caja Rude

I denne kildepakke finder I brevkasseindlæg sendt til Tove Ditlevsen (1917-1976) i brevkassen “Små hverdagsproblemer” samt brevkasseindlæg sendt til Caja Rude (1884-1949) i brevkassen “Spørg Ville”. Det er brevkasseindlæg fra 1930’erne og 1950’erne. En tid med andre normer end i nutiden. En tid, hvor abort var ulovligt, sex hørte til i ægteskabet, hvor homoseksualitet blev anset som en psykisk sygdom, og hvor man ikke anerkendte at være transkønnet.

Brevkasseindlæggene

  1. Klik på billedet herunder for at åbne brevkasseindlæggene.
  2. Læs brevkasseindlæggene sammen jeres makkere. I finder spørgsmålet på den første side og svaret på den anden siden.
  3. Indled med at læse den første side, altså spørgsmålet, og diskuter:
    • Hvad tænker I om dilemmaet? Hvorfor?
    • Kan I spejle dilemmaet til nutiden? Hvordan? Hvorfor/hvorfor ikke?
    • Er det vigtigt, at vi diskuterer de dilemmaer, som I arbejder med? Hvorfor/hvorfor ikke?
    • Hvad bliver der mon svaret?
  4. Læs nu den anden side, altså svaret, og diskuter:
    • Hvad tænker I om svaret?
    • Er I overraskede? Hvorfor?
    • Hvordan ville svaret mon være i dag?
  5. Vurder til sidst:
    • Hvilket af dilemmaet et det vigtigste? Hvorfor?
    • Er det retfærdige dilemmaer? Hvorfor/hvorfor ikke?

Brevkassedilemmaer

Billeder af intimitet, seksualitet og samvær i fortiden

Herunder finder I billeder fra Arbejdermuseets bibliotek og arkiv af mennesker, der er intime sammen eller som kæmper for retten til seksualitet eller krop.

  1. Diskuter nedenstående spørgsmål sammen med dine makkere ud fra billeder.
    • Hvad tænker I om billederne? Hvorfor?
    • Er det det samme, vi ser i dag? Hvordan? Hvordan ikke?
    • Hvilke normer, altså forventninger, ligger menneskene på billederne mon under for? Ligger I under for de samme normer?
    • Kan I se en udvikling? På hvilken måde?
    • Hvilket er jeres yndlingsbillede? Hvorfor?
    • Hvad tror I, de tænker på billederne?
    • Kan I spejle nogle af billederne til jeres eget liv?