De mange arkiver

IMG_4852

Arkivet rummer i dag både organisationsarkiver, partiarkiver, kooperative arkiver, personlige arkiver og erindringer samt en stor fotosamling. Nedenfor kan du få et overblik over de mange forskellige arkiver, og flere af dem kan du få adgang til i vores digitale database.

Organisationsarkiver

LO/FH’s arkiv udgør med sine ca. 1 ½ hyldekilometer det absolutte største arkiv i arkivsamlingen, men også HF-fagforbund som eksempelvis 3F, Metal, HK, BUPL samt mange af disse og andre lokale fagforeninger og arbejdspladsklubber er også repræsenteret med betydelige samlinger i arkivet. Det er også er tilfældet med Akademikernes Centralorganisations arkiv.

Partiarkiver

Partiarkiverne tæller Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten samt tidligere tiders partier som eksempelvis VS, DKP, Fælles Kurs, KAP, SAP og alle mulige små partilignende grupper på den politiske venstrefløj.

IMG_4865

 

Kulturelle og sociale foreninger

Arkiver, som dækker over kulturelle, sociale m.v. foreninger, er også at finde i arkivsamlingen. Her kan nævnes Arbejdernes Oplysningsforbund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, venskabs- og solidaritetsforeninger fx Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.

Kooperative arkiver

Arkiver fra kooperative selskaber som eksempelvis Arbejdernes Fællesbageri, Arbejdernes Andelsboligforening (AAB), Mælkeriet Enigheden og A-pressen er også en del af arkivets samlinger.

F20071210079 (002)

Personarkiver & erindringer

Personarkiverne, herunder særligt privatarkiverne af socialdemokratiske statsministre er sammen med LO/FH-arkivet og partiarkiver de mest populære arkiver af arkivets brugere. Med undtagelse af Wilhelm Buhls Arkiv har arkivet alle øvrige socialdemokratiske statsministres arkiver fra Thorvald Stauning til Helle Thorning-Schmidt. Ud over statsministerarkiverne har arkivet en lang række øvrige personarkiver, som på forskelligvis har været med til at forme den danske fagbevægelses historie, bl.a. Danmarks første kvindelige minister, Nina Bangs arkiv.

Fotoarkiv

Den meget omfattende fotosamling omfatter tusindvis af fotografier der er indsamlet over en lang årrække. Både fotoarkiver fra en lang række af venstrefløjens blade og aviser, herunder Land og Folk og Aktuelt. Fotosamlingen giver indblik i mange forskellige aspekter af arbejderlivet, historien, det politiske liv, og fagbevægelsens historie. Du kan selv få adgang til de mange fotografier ved at søge direkte i vores samling her

 

Fanesamlingen >

Viden og samling

Fanesamlingen

Dyk ned i den store samling af Arbejderbevægelsens smukke, røde faner.

Se mere
Indsamling af digital arbejderhistorie >

ABA 110 år

Indsamling af digital arbejderhistorie

Læs om hvordan ABA arbejder for at indsamle og bevare den digitale arbejderhistorie.

Læs mere
Begyndelsen på ABA>

ABA 110 år

Begyndelsen på ABA

Læs mere om begyndelsen på Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv.

Læs mere
x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her