Forstædernes vækst

I 1950’erne vokser forstæderne rundt om de store byer. I Hvidovre bygger man almennyttige boliger i et højt tempo og det ene parcelhusområde efter det andet dukker op. Udbygningen af velfærdsgoder fortsætter. Børnehaver og biblioteker til alle. Men de unge savner noget at lave om aften.

Boligbyggerierne til arbejderne

Boligmanglen efter 2. verdenskrig er stor. I Hvidovre, der er en københavnsk forstadskommune, henligger næsten halvdelen af jorden stadig som landbrugsarealer. Det socialdemokratiske sogneråd beslutter sig for, at bygge gode boliger til de københavnske arbejdere. I de følgende 15 år bliver der bygget ca. 6.000 nye lejligheder, og det sker i et for samtiden højt tempo. I Hvidovre betyder det en befolkningstilvækst fra 13.000 indbyggere i 1945 til 39.000 i 1960.

Efterkrigstidens byggeri er overvejende almennyttigt etagebyggeri. Meget af byggeriet fra 1950’erne er kvalitetsbyggeri, der vidner om et overskud, hvor boligen og mennesket er i centrum.
Tendensen i 50’ernes etagebyggerier er, at man samler en lang række daglivarebutikker i bebyggelsen på et butikstorv. På den måde kan indkøb klares lokalt og man får et naturligt samlingspunkt for beboerne. Et eksempel på den type byggeri er Bredalsparken i Hvidovre, en beboer fortæller:

“Vi flyttede ind i Bredalsparken i december 1950. Vi følte næsten, at vi var kommet på landet. Der var marker uden for vores vinduer. Jeg ville gerne bo moderne, og min mand ville helst bo på landet, og det var svært at forene, men det lykkedes i Bredalsparken. For det var dejligt og moderne, men det var også på landet dengang. Så vi syntes begge to, at vi havde fået vores ønske opfyldt.” Men byggeriet, med de nye, moderne og veludrustede lejligheder er dyrt. Lejen er høj og mange nytilflyttere må betale mere end 25 pct. af lønnen i husleje. Så 50’ernes byggeri lever ikke op til boliglovens overordnede mål om gode, billige lejligheder.

Udbygningen af Offentlig Service

Da socialdemokraterne erobrer magten i Hvidovre sogneråd i 1925, sker der en markant udvikling i retning af bygning skoler, forbedring af den sociale forsorg og i det hele taget en prioritering af de kommunale serviceydelser. Hvidovres nye indbyggere bor i kommunen, men arbejder i København, og det afspejler infrastrukturen. Hovedtrafiklinjerne er veje og jernbane, der fører direkte til København. Hvidovre station bliver etableret i midten af 1930’erne. Samtidig må landsbyskolen lade livet til fordel for nye og større skolebyggerier, for at løse problemet med, at få tilflytternes børn i skole.

Skolevæsenet består i starten af 1930’erne af 2 moderne skoler og en 3. under bygning. Landsbyskolen bliver det nye kommunekontor og får næsten karakter af rådhus. Kommunens absolutte stolthed er det nye bibliotek, der ved bygningen er landets største sognekommunale bibliotek. Det kommunale vandværk bliver anlagt, og kloakeringen dækker store dele af de bebyggede områder. Fra midten af 1940’erne bygges der plejehjem og aldersrenteboliger i kommunen, ligesom der også tages fat på at bygge almennyttige boliger og daginstitutioner.

I 1955 bygges Hvidovre Stadion, og lystbådehavnen og filialbiblioteker følger efter. Hvidovres sogneråd bliver afløst af en kommunalbestyrelse med en borgmester. De skal have et nyt rådhus, der stort og monumentalt bliver symbolet på kommunens nye status. I midten af 1960’erne er kommunen reelt udbygget, og flagskibene er skole- og fritidsområdet og biblioteksvæsnet De kommunale initiativer i perioden er for ALLE hvidovreborgere, og adgangen er ikke bestemt af pengepungens størrelse, helt i tråd med det socialdemokratiske princip om lighed.

Folkebibliotekerne

I 1920 vedtages den første bibliotekslov i Danmark. Hensigten er, at folkebibliotekerne skal virke for udbredelsen af oplysning og kundskaber til den danske befolkning, hvilket skal ske på et alsidigt og neutralt grundlag. Biblioteksloven er en succes på den måde, at der skabes et solidt grundlag for de danske folkebibliotekers hurtige udvikling. I perioden 1920-40 lykkes det at opbygge centralbibliotekssystemet, der omfatter hele landet, og at rejse en lang række store biblioteksbygninger, og der skabes en dygtig bibliotekarstand.

Biblioteksvæsenet er en af succeshistorierne i den danske velfærdssstat. I 1940´erne henvender folkebibliotekerne sig til de mindre bemidlede kredse, der ikke har råd til selv at købe bøger. Biblioteksdirektør Thomas Døssing foretager en målrettet indsats forvandle almuebiblioteket til et bibliotek for hele befolkningen. Med 1960´ernes velstandsstigning bliver der tale om et gennembrud for opfattelsen af biblioteket som kulturinstitution for alle. Dette sker bl.a. fordi nye genrer og kunstneriske udtryksformer melder sig som jævnbyrdige med bogen. Og fordi den almindelige samfundsudvikling med den øgede fritid og den såkaldte uddannelseseksplosion kræver det.

Biblioteksvirksomheden antager fra da af et omfang og når en position som afgørende skiller dens historie fra tidligere tiders. Også i den forstand at bibliotekernes tilbud bliver modtaget af en meget større del af befolkningen. De er blevet nødvendige og selvfølgelige i samfundsmaskineriet. I 1970´erne bliver folkebibliotekerne af Fremskridtspartiet og Centrum Demokraterne beskyldt for at være et propagandaapparat for marxistisk ideologi.

Forstædernes ulidelige kedsomhed

Et af kendetegnene for de mange forstæder, der dukker op og udvikler sig i Danmark efter 2. verdenskrig er, den store andel af børn og unge blandt tilflytterne. I 1965 er Hvidovres indbyggertal 44.000. Det er en forstad, med en blanding af funktionærer og arbejdere. De fleste forventninger med hensyn til skoler, sportsanlæg, daginstitutioner, biblioteker m.v. er opfyldt, men der er dødkedeligt. Hvidovre er en soveby. Om dagen er den affolket og uden liv, og om aftenen er der intet udadvendt liv eller mulighed for aktiviteter. Der mangler et kulturliv, der rækker ud over det foreninger og aftenskoler kan tibyde.

Den materielle velstandsfremgang giver overskud til at tænke på andet end at skaffe det daglige brød. Indførelsen af en femdages arbejdsuge giver mere fritid for folk, der arbejder. De voksne vil have teater- og koncerttilbud. De unge har ikke så mange pligter som før og er mindre autoritært opdraget. De er blevet bærere af deres egen kultur, og vil have væresteder, hvor de kan samles. Som det fjerde sted i Danmark dannes der også i Hvidovre et Kulturråd i 1967. Kulturrådet får startet en række kulturelle aktiviteter.

HIPS koncert i Rebæk Søpark.
HIPS koncert i Rebæk Søpark.

De unge I Hvidovre danner Hvidovre Ikke Politiske Forening HIPS. I 1971 arrangerer HIPS en beatkoncert med Burnin Red Ivanhoe i Rebæk Søpark. Der kommer 15.000 tilskuere. Kommunen har aldrig set noget lignende. Men da de nye kulturelle aktiviteter er kommet ind i nogle rimeligt formelle rammer med kommunale tilskud, gider de unge ikke mere. De vil have noget nyt, og det kan være svært at finde i forstaden, så mange søger ind at bo i København.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her