Fremtidens Danmark

Efter 2. Verdenskrig er arbejderbevægelsen optaget af, hvordan staten kan spille en større rolle i samfundsøkonomien. Socialdemokratiet og DKP forhandler om at sammenlægge de to partier. Danmark modtager Marshallhjælp og den kolde krig bryder ud.

Den socialdemokratiske planøkonomi

På kongressen i august 1945 vedtager Socialdemokratiet partiprogrammet “Fremtidens Danmark”. Programmet bliver til på baggrund af diskussioner i partiet i sommeren 1944, og arbejdet i socialiseringsudvalget, der bliver nedsat i oktober samme år, med Jens Otto Krag som sekretær. Udvalgets arbejde består i at indkredse de områder af det private erhvervsliv, der med rimelighed kan overgå til samfundseje. Arbejdet udvikler sig hurtigt til at blive formuleringen af et efterkrigsprogram for den samlede danske samfundsudvikling.

Programmet bygger på erfaringer med statslig regulering af økonomien fra krisen i 1930erne og besættelsestiden. Det kritiserer den ineffektive og planløse kapitalisme og opstiller tre hovedmål: Fuld beskæftigelse, social tryghed og effektivitet og demokrati i erhvervslivet. Tanken er, at kombinationen af fuld beskæftigelse og en mere effektiv produktion skal sikre den nødvendige økonomiske vækst, der skal til for at garantere befolkningen social tryghed. Ideen er at gøre samfundskagen større, så alle – også arbejderklassen – med en ligelig fordeling, kan få større del af samfundsudbyttet.

Staten skal aktivt deltage i rationaliseringen af industrien og rette den mod eksportsektoren. Samtidig skal et samarbejde mellem staten, erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen regulere investeringerne i industrien. Der skal oprettes bedriftsråd på virksomhederne, sektionsråd for de enkelte brancher og et samfundsøkonomisk råd, der skal regulere hele landets øknomi. Det er et radikalt program, fordi det peger på indgreb i den private ejendoms- og dispositionsret for at sikre fuld beskæftigelse og en mere ligelig fordeling, som garant for en udbredt social tryghed.

De unge økonomer

Udformningen af det socialdemokratiske partiprogram fra 1945 Fremtidens Danmark bærer stærkt præg af, at en helt ny gruppe unge økonomer bevæger sig ind på den politiske arena. Jens Otto Krag, der er er sekretær for det udvalg der i 1944 bliver nedsat for at formulere det nye partiprogram, er cand. polit. Han har altså en akademisk uddannelse i nationaløkonomi. I forbindelse med udviklingen af Fremtidens Danmark, bliver der nedsat en række underudvalg, Krag kontakter sine venner fra studietiden, fra sit studenterarbejde i Direktoratet for Vareforsyning og Statistisk Departement og fra Socialistiske Økonomers Forening. Det er folk som Erik Ib Schmidt, Bjørn Olsen Erhardt Jacobsen og Hans og Per Hækkerup, der senere bliver fremtrædende politikere eller højt placerede embedsmænd.

Før har partiets ledende medlemmer for en stor dels vedkommende selv været arbejdere. Det er nyt i Socialdemokratiet, at det nu er akademikere, der sætter deres afgørende fingeraftryk på udformningen af partiets politik. De nye unge økonomer er uddannede til at forholde sig til og gebærde sig i centraladministrationen. Det er en af grundene til at deres nye tanker og ideer får den vægt, som det faktisk er tilfældet.

De er inspireret af den engelske økonom Keynes. Han udvikler i 1930’erne sine økonomiske teorier, der i grove træk går ud på, at man ved hjælp af statslige reguleringer og indgriben i økonomien, kan sikrer fuld beskæftigelse. Og fuld beskæftigelse er en af grundhjørnestenene for realiseringen af det velfærdssamfund, som er visionen i Fremtidens Danmark.

Den Kolde Krig

I 1947 fremsætter USA’s præsident Truman en doktrin om USA’s lederskab i den vestlige verden og inddæmningen af kommunismen, der for alt i verden ikke måtte brede sig. Det forstærker modsætningerne mellem især Sovjetunionen og USA, og den Kolde krig er en realitet. Det er i denne periode Berlinkrisen, med USA’s luftbro til Vestberlin bliver en realitet, NATO oprettes, Cuba krisen bryder ud, Berlinmuren bygges og jerntæppet i Europa forstærkes. Den kolde krig har både en økonomisk og en ideologisk side.

Berlinmuren.
Berlinmuren.

Marshallplanen er et storstilet økonomisk projekt for genopbygning af Europa. Amerikanske investeringer og pengetilførelser til de europæiske lande skal være med til at sikrer et samarbejde eller integration af landenes politiske og økonomiske institutioner. Det fører på den en side vækst med sig, men på den anden side bringer den modtagerlandene i et afhængighedsforhold af USA.
I Danmark er der i 1948 bred enighed om, at hjælpen skal ses som noget positivt, kun kommunisterne er imod. De mener, at hjælpen er en del af den amerikanske udenrigspolitik, som Danmark underlægger sig ved at modtage hjælpen.

Den langtidsplan, der lægges for investeringerne af Marshallhjælpen, satser på en øget vækst i landbrugsproduktion- og eksport. Socialdemokraterne ser hellere at investeringerne sker i industrien, men industriens arbejdsgivere er ikke interesserede i at fremlægge investeringsplaner. De ønsker ingen statslig regulering. Planen med Marchallhjælpen er at liberalisere makedet og ophæve alle restriktioner. Det er med til at gøre den danske økonomi mere afhængig af udenlandske konjunkturer og forhold, som regering og Folketing ikke har indflydelse på.

Arbejderbevægelsen og kommunisterne

Ved folketingsvalget 3. oktober 1945 taber Socialdemokratiet 18 mandater i forhold til valget under besættelsen i 1943. DKP får 18 mandater. Socialdemokraterne bliver straffet for deres samarbejdsvillige kurs under den tyske besættelse, og DKP belønnes for deres engagement i modstandsbevægelsen. Den 22. juni 1945 indleder de to partier forhandlinger om en sammenlægning. Det er svært at vide, hvor seriøst de går til forhandlingsbordet, men et er sikkert, – de er drevet af et pres nedefra. Mange arbejdere ønsker at arbejderpartierne skal samarbejde frem for at bekrige hinanden, men forhandlingerne bryder sammen i august 1945.

Socialdemokratisk valgplakat fra 1947.
Socialdemokratisk valgplakat fra 1947.

Nu begynder mudderkastningen de to partier imellem. Begge parter beskylder hinanden for at være årsag til forhandlingssammenbruddet. Med begyndelsen på den Kolde krig og Danmarks ja tak til marshallhjælpen, forstærkes den ideologiske kamp. Op til valget i 1947 bliver DKP i den socialdemokratiske agitation beskyldt for at være splittelsesmagere, der er i lommen på Sovjetunionen, og dermed tilhængere af diktatur. Socialdemokratiet vinder 9 af de tabte mandater tilbage og danner en mindretalsregering med Hans Hedtoft som statsminister.

DKP går tilbage ved valget, og har nu 11 mandater. Men ude på arbejdspladserne spiller de en rolle. Der er mange kommunistiske tillidsmænd og deres styrke kan mærkes, når der er uro på arbejdsmarkedet. Det ses især i 1956, da regeringen med H.C. Hansen i spidsen griber ind i overenskomstforhandlingerne. DKP kommer styrket ud af strejkerne, men med russernes invasion i Ungarn i efteråret 1956, får Socialdemokratiet “hjælp” udefra. Folkestemningen vender, og kommunisterne bliver splittet. Splittelsen fører til dannelsen af SF.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her