Lærling i 1930’erne Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arbejderhistorie // Arbejderbevægelsens historie – Plads til os alle // Lidt arbejde skader ikke – om børnearbejde // Lærling i 1930’erne Menu I 1930’erne bliver lærlingeloven ændret, så læretiden fastsættes til 4 år. De fleste lærlinge bor hjemme i læretiden, for de har ikke råd til andet. Det meste af lønnen går til betaling af kost og logi derhjemme. Hvis lærlingen skal have ferie bliver det også skrevet i kontrakten, men i realiteten afhænger det af mester og svendenes velvilje. Lærlingekontrakt for Johan Albert Simonson, som skulle i lære som maskinlærling på Jensen & Andersens Mejerimaskinefabrik. Læretiden løn fra 17. januar 1917 – 17. oktober 1921. Faglig Ungdom bliver stiftet i 1931. Baderummet på lærlingehjemmet i Rantzausgade i København ca. 1930. Mesterlære i 30erne Med lærlingeloven fra 1937 forkortes en lærlings normale læretid med et år. Før 1937 er det almindeligt at læreforholdet har varet 5 år, men nu er det ændret til 4. Mestrene, kan søge dispensation så læretiden forlænges med et år. Går det ikke, er der mange mestre der først ansætter den unge dreng som arbejdsdreng 1 år og bagefter lader ham fortsætte som lærling de næste 4. Og de unge accepterer det, for køen af drenge, der venter på læreplads, er lang. Der er mange lærlinge, der fortæller, at de synes de har lært for lidt som lærlinge og mest har været brugt som arbejdsdrenge. Når lærekontrakten bliver indgået bliver lønnen også aftalt. For en 14-årig blikkenslagerlærling i Odense i 1939 ser det sådan ud. Læretiden er fastsat til 5 år. Startlønnen 1. år er 5 kr., 2. år 7 kr. 3. år 9 kr., 4. år 11 kr., 41/2 år 13 kr. og 5. år 15 kr. De fleste lærlinge bor hjemme i læretiden, for de har ikke råd til andet. Det meste af lønnen går til betaling af kost og logi derhjemme. I mange kontrakter bliver det indføjet at de første par måneder er prøvetid. Hvis lærlingen skal have ret til ferie bliver det også skrevet i kontrakten, men i realiteten afhænger det af mester og svendenes velvilje. Blikkenslagerdrenge fra Odense beskriver, hvordan han beder om en uges ferie, og får lov mod at skære et stort antal bøsninger færdig inden. Lærlingen knokler og når at blive færdig med bøsningerne 2 dage før ferien, men det giver problemer, fordi det bliver taget som bevis på, at han har drevet den af før i tiden. En lærekontrakt indeholder også bestemmelser om at lærlingen skal gå på teknisk skole, og afslutte læreforholdet med en svendeprøve, de udgifter skal mester betale. En lærekontrakt bliver skrevet under af lærlingens far eller værge og mesteren. Lærlingenes Landsforbund og Faglig Ungdom I 1916 bliver Lærlingenes Landsorganisation stiftet. Organisationen udvikler sig hurtigt til at blive en politisk diskussionsklub, der er domineret af kommunister. Den udsender masser af politiske resolutioner, men gør ikke mange forsøg på at løse de egentlige lærlingeproblemer på arbejdspladserne. Lærlingeorganisationen har en kort levetid, for i 1922 bliver den nedlagt af de voksnes organisation De samvirkende Fagforbund DsF, der i stedet beslutter at lærlingene skal organiseres i afdelinger under de enkelte forbund. Det kommer aldrig til at fungere, så helt frem til 1931 er der ingen lærlingebevægelse i Danmark. Verdenskrisen i 1929 er begyndelsen på den arbejdsløshedsbølge der et par år efter rammer Danmark. Det betyder at lærlinge- og ungarbejdere, den dag de får svendebrevet eller fylder 18 år, bliver fyret. De har ikke ret til understøttelse, fordi de ikke kan blive optaget i en A-kasse. Den 10. februar 1931 opretter lærlingene på eget initiativ Faglig Ungdom, uafhængigt af DsF. Et af de vigtigste spørgsmål bliver at sikre lærlinge ret til medlemsskab af en A-kasse. De næste 12 år opnår Faglig Ungdom adskillige resultater f.eks. forbedring af lærlingeloven og af undervisningen på de tekniske skoler samt oprettelse af lærlingehjem. Desuden står FU bag studiekredse og højskoleophold. Men FU kommer på kant med DsF, der i 1943 får gennemført strukturændringer, så FU bliver underlagt DsF. DsF synes at FU er blevet for selvstændige i deres formulering af faglige spørgsmål om lærlinge- og ungarbejderpolitikken. FU har udviklet sig til en “ungdomsbevægelse” frem for det sommerlejr- og studiekredssekretariat, som DsF har tænkt sig. Indblandingen fra DsF vækker vrede i FU og efter 2. verdenskrig er der kun 4 FU-afdelinger tilbage. Aftenundervisning på tekniske skoler En lærling i 1930ernes Danmark har en meget lang arbejdsdag. For ud over den almindelig arbejdsdag i lærepladsen hos en mester, skal lærlingen på teknisk skole om aftenen. Normalt møder lærlingen i sin læreplads fra kl. 7-16 og derefter skal han skynde sig at få spist inden han skal møde på teknisk skole kl. 17.30-20. Henry Grünbaum, der er med til at stifte FU, fortæller om, hvordan han og hans kæreste lige akkurat kan nå at mødes i Botanisk Have efter arbejde. Her når de at snakke lidt og dele en madpakke, før han må skynde sig videre til aftenundervisningen på teknisk skole. Efter teknisk skole er der ofte lektier, så der er ikke meget fritid om aftenen. Lærlinge der bor på lærlingehjem skal være hjemme senest kl. 23, for der bliver døren lukket, og når de det ikke må de gå rundt på gaden til næste morgen. Mange lærlinge betragter kurserne på teknisk skole som en meget sur pligt. Timerne ligger om aftenen efter normal arbejdstid og undervisningen er ofte dårlig. Der er meget teori, og det gør det svært for de elever, der har haft en dårlig eller mangelfuld skolegang i grundskolen. Et af FU’s hovedkrav er afskaffelsen af aftenskolen og indførelse af dagundervisning på teknisk skole i arbejdstiden. Det krav bliver først imødekommet i 1964. Mangel på lærepladser I en erhvervsvejledning udgivet af centralarbejdsanvisningskontoret i København i 1930 hedder det: “For unge mennesker, der afslutter deres Skolegang i 14-15 års alderen vil det ofte være en fristelse at afstaa fra en egentlig Lærlingeuddannelse til fordel for en bedre lønnet Plads som bud eller Arbejdsdreng. Hvor de økonomiske forhold ikke netop tvinger hertil, bør denne fristelse ikke blive afgørende. Som bud eller arbejdsdreng læres ikke meget og Udsigten til at skabe sig en betryggende Stilling senere i livet er kun ringe”. Men for mange unge er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem en ufaglært budplads eller en læreplads, for der er ikke lærepladser nok. Arbejdsløshedskø i 1930’erne. I det hele taget er 30’ernes Danmark præget af stor arbejdsløshed, og arbejdsområder, der før har været forbeholdt de unge f.eks. svajere, bliver nu overtaget af de voksne. Mange unge presses ud af arbejdsmarkedet. Der opstår tanker om, at det, for at sikrer flere lærepladser til de unge, kan blive nødvendigt at forkorte læretiden, og det sker med lærlingeloven i 1937. Her forkortes læretiden fra 5-4 år. Mestrene er sure for så har de kortere tid til at tjene penge på en trænet lærling. I praksis bliver det ofte sådan at lærlingen først er arbejdsdreng 1 år og derefter fortsætter som lærling de næste 4. Forskellen mellem en lærlings- og en udlært svends løn er stor, derfor er det økonomisk fordelagtigt for mestrerne at fyre lærlingene umiddelbart efter de er uddannede. Det medfører et forslag om at oprette værkstedsskoler for nyuddannede lærlinge, hvor de kan udvidde deres faglige færdigheder og holde sig ajour med udviklingen i faget i arbejdsløshedsperioden efter endt læretid.