Arbejderbevægelsens udgivelser og medievirksomhed

Avisen Aktuelt udkommer første gang i 1871 under navnet “Socialisten”. I mange år hedder avisen Social-Demokraten og spiller en betydelig rolle for arbejderbevægelsen. Forlaget Fremad får succes med at udgive billigbøger. Fra begyndelsen af 1980erne engagerer fagbevægelsen sig i de elektroniske medier.

Social-demokraten

Arbejderpressen bliver grundlagt i København i 1871 med bladet “Socialisten”. Bladet bliver fra 1874 videreført under navnet “Social-Demokraten”, og fra 1959 ændret til “Aktuelt”. Social-Demokratens første år er en tid fuld af vanskeligheder en udvikling der dog bliver vendt i 1881, da typografen Emil Wiinblad bliver redaktør. Han forvandler avisen fra at være et snævert internt medlemsblad til et rigtig dagblad, der prioriterer nyheder og aktuelle begivenheder på lige fod med interne politiske debatter.

Oplagsudviklingen bliver gigantisk. Det er på dette tidspunkt skandinaviens største avis. Fra 2.500 abonnementer i 1881 stiger tallet til 10.000 allerede to år efter. Ved udgangen af 1884 er det oppe på 18.000. I samme periode bliver Social-Demokraten en god forretning, hvis overskud kan bruges dels til opbygningen af en landsdækkende arbejderpresse dels som tilskud til partiets arbejde.EFTER 1. VERDENSKRIG er Social-Demokratens oplag præget af stagnation og tilbagegang, da avisen mister mange læsere til nye blade som Ekstra Bladet, BT og bladet Kl. Fem. Samtidigt kan Social-demokraten ikke følge med teknologisk. Fra slutningen af 1920´erne er det åbenbart, at Social-Demokraten står i stampe, kun afbrudt af kortvarige oplagsfremgange.

Sangbøgerne

De faglærte arbejdere begynder efter industrialismens udvikling at organisere sig og får samtidig en klassebevidsthed. Sange bliver i denne forbindelse et kampmiddel som er med til at styrke sammenholdet. Fra 1871 udkommer arbejdersange som skillingstryk under titlen “Socialistiske sange”. Louis Pio udgiver i 1875 den første samlede sangbog for arbejderbevægelsen, “Sangbog for det Socialdemokratiske Arbejderparti” og i 1886 udgiver Socialdemokratisk forbund “Sangbogen for socialdemokratiske Arbejdere”.

På møder, kongresser og ved demonstrationer udbreder sangforeningerne arbejdersangen. Kampsangens tanker og følelser ligger på linje med Pio´s artikler i “Socialisten”, hvor han opfordrer til en fælles kamp mod storborgeren, som lever af en hel klasses arbejde. Før arbejderne er organiserede, opstår der enkelte sange med protest og klagekarakter ved 1800-tallets begyndelse. Parallelt hermed også moraliserende sange, skrevet af oplysningsmænd, der vil give håndværkerne tilfredshed med de givne kår, og håndværkerviser med borgerlig tendens. Enkelte omhandler friheds- og lighedsproblemer allerede på dette tidspunkt. Der findes også sange, som skildrer hårde arbejdsbetingelser, uden at fordre noget.

En anden gruppe er håndværkerviserne som lægger vægt på erhvervet. Hertil hører frihedssange af fremskridtsvenlig håndværkere. Disse sange udvikler sig umiddelbart over i den organiserede socialdemokratiske bevægelse. I 1880-90 bliver sangbøgerne betydeligt udvidet. A.C. Meyer danner gruppen “De vandrende sangere” Husmandsbevægelsen får sin egen sangbog og Jeppe Aakjær laver den berømte “Her kommer fra Dybet den mørke Armé” til det første nr. af Tyendebladet. I 1890 opstår 1. maj sange.

Forlaget Fremad

Oprindelig står Social-Demokraten som forlægger for de politiske småskrifter, arbejderbevægelsen udgiver, hvilket som oftest er særtryk af avisartikler. På den socialdemokratiske partikongres i 1908 diskuteres spørgsmålet om en mere konsekvent udgivelsespolitik. Det resulterer i, at Socialdemokratisk Forbund skaffer den fornødne kapital til at starte forlaget, bog- og papirhandelen Fremad, der åbner den 13. december 1912. Forlaget udgiver bøger om samfundsoplysning, skønlitteratur og en række socialistiske værker.

Efter 31 år på Frederiksborggade i København flytter Fremad i 1943 til Nørrebrogade 54, hvor stuen fungerer som Fremads boghandel. Boghandelen er også rammen om Fremads Læsekredse, hvor medlemmerne kan låne sæsonens nye bøger for 2,25 kr. pr. måned. Fra 1945 udkommer en lang række politisk inspirerede store udgivelser som: K.K. Steinckes fem erindringsbind, en ny udgave af Hartvig Frischs epokegørende værk “Pest over Europa”, den store socialdemokratiske partihistorie “En bygning vi rejser” samt trebinds værket “Danmark besat og befriet”.

I 1952 lancerer fremads Folkebibliotek, et af de første heldige forsøg med billigbøger i Danmark. To andre markante succeser fra 1950´erne er Fremads Guldbøger og Fremads Rejsebøger, ca. et halvt hundrede titler, der oplever lige så høje oplag som de bedste solgte bind i Fremads Folkebibliotek. I dag driver forlaget en omfattende udgivervirksomhed på alle områder og markerer sig bl.a. med væsentlige udgivelser inden for samfundsdebat, arbejderbevægelse m.v. I 1990´erne bliver forlaget overtaget af Gyldendal.

Radio og TV-stationerne

Fagbevægelsen eksperimentere også med de nye elektroniske medier. Da det i begyndelsen af 1980´erne bliver tilladt at lave lokale radio- og TV-stationer går man ind i det med brask og bram. Nu skal der laves radio- og TV som kan interessere fagbevægelsens medlemmer. Små TV-paladser skyder op rundt om i landet. Men man må snart erkende, at TV om faglige emner ikke tiltrækker reklamer. Det gør bingo og amerikanske serier derimod. Det får formiddagspresssen til at kalde LO´s daværende formand, Knud Christensen, for “Bingo-Knud”.

I 1980'erne forsøger arbejderbevægelsen at etablere lokal-tv stationer rundt om i landet.
I 1980’erne forsøger arbejderbevægelsen at etablere lokal-tv stationer rundt om i landet.

Men alligevel kan de små stationer ikke klare sig i konkurrencen. De får lov til at slå sig sammen i et netværk, hvor det kulturelle sigte med programmerne kan være svært at få øje på. I 1996 vedtager LO´s ekstraordinære kongres en ny struktur for fagbevægelsens medieaktiviteter. A/S A-Pressen er derefter moderselskabet for fem selskaber, der laver medieaktiviteter: Det Fri Aktuelt (ændrer navn til Aktuelt i 1997), som er den landsdækkende avis for fagbevægelsen. Net-Produktion, er et tv- og radioproduktionsselskab, der leverer udsendelser til landsdækkende kanaler.

Net-medier, der laver internet og databaser for fagbevægelsen. NET-Zine, der producerer fagbevægelsens ungdomsmedieaktiviteter. Og NET-Redaktionen, der laver journalistiske aktiviteter til internettet. Fagbevægelsen har i 1996 bevilliget 93 mio. kr., hvoraf de 58,5 mio. går til Aktuelts udgifter. En stor post i fagbevægelsens samlede mediebudget, især fordi avisen på dette tidspunkt er inde i en krise. Chefredaktøren, Lisbeth Knudsen siger samme år: “Lige nu sidder vi mellem to stole. Hvis vi doserer mere underholdning, får vi måske nok et større oplag, men mister meningskraft”.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her