Ferie og fritid

Arbejderne opnår ret til to ugers ferie i 1938. Dansk folkeferie bliver oprettet for at skaffe arbejderne feriemuligheder til en rimelig penge. Folkeferie køber hoteller og bygger feriebyer. I 1970’erne går Folkeferie ind på chartermarkedet. Op gennem 1960’erne og 1970’erne får folk mere fritid og familiemønstret ændre sig.

Ferieloven

Ferieloven bliver vedtaget af Rigsdagen i 1938. Inden da er det ingen lovmæssig ret, at en arbejdstager kan holde ferie. I 1910 kan de højeste embedsmænd opnå en ferie på en måned, de lavere rangerende må nøjes med 14 dage. I 1919 har De samvirkende fagforbund et samlet medlemstal på 260.000, af disse har kun 63.000 arbejdere ferie, der kan vare fra to til 12 dage, og det er kun en mindre del, der har ferie med løn. Dvs. at kun hvert fjerde medlem har ret til ferie.

I 1928 foretager Statistisk departement en undersøgelse over ferieforholdene blandt 224.000 arbejdere. Af disse er der 85.000, der i kraft af deres overenskomster kan holde ferie. Ofte er feriens længde ikke anført i overenskomsten, der sine steder blot har en bestemmelse om, at ferien bliver ydet “som hidtil”. Inden for det største danske industriområde, jernindustrien, har arbejderne kun ret til 3-4 dages ferie uden løn. 12 dages ferie har man kun opnået inden for en enkelt industrigren, nemlig hos keramikerne.

Virkeligheden er den, at af 100 arbejdere har 75 ikke ret til ferie. Den internationale Arbejderorganisation, ILO, vedtager i juni 1936 en konvention om ferie med løn. Af De samvirkende Fagforbunds 348.000 medlemmer har i dette år 215.000 ferie, for de flestes vedkommende i seks dage. Der er altså 133.000 arbejdere, der ikke har ferie. Gennem 20-30 år har arbejderen i det private erhvervsliv været langt ringere stillet end funktionærerne og de offentlige ansatte. Dette bliver ændret med Ferielovens indførelse. Med Ferieloven fra 1938 er arbejdernes ret til to ugers ferie med løn principielt fastslået.

Folkeferie

Dansk Folkeferie bliver stiftet 17. oktober 1938 som en direkte følge af ferieloven samme år, hvor det bliver fastslået, at alle arbejdere har ret til ferie med løn. Folkeferie bliver organiseret som et kooperativt andelsselskab. Planen er, at skaffe gode omgivelser for arbejderne til at holde ferie i. Derfor organiserer Dansk Folkeferie bygningen af feriebyer, og driver et større antal feriesteder, der modtager tilskud fra LO, dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsministeriet.

15
Folkeferies feriebyer var meget populære, og der var lange køer på Frederiksborggade, når udlejningen begyndte hvert år d. 1. maj. Foto: Dansk Folkeferie

Dansk Folkeferie opretter hoteller i København, Århus og Ålborg, og køber strandhotellerne Æbleby ved Fakse og Blanch´s Hotel på Bornholm. Den første ferieby bliver opført ved Esbjerg i 1939, og i årene efter følger feriebyerne ved Gilleleje, Middelfart, Karrebæksminde og Marielyst. Oprettelsen af Folkeferie ligger i forlængelse af 1930´ernes arbejderkultur, men fx strandhotellerne stammer fra den borgerlige kultur. I en folder står der: “Lad Dem ikke skræmme af ordet hotel. Naturligvis er der på dette sted ingen pligt til at skifte tøj til frokost og middag, men gæsterne møder selvsagt heller ikke i badedragter.” Efterspørgslen er stor. I de kolde krigsvintre står danskerne i kø for at få plads:” Det var skægt at stå der, selv om man frøs. Man diskuterede lydeligt, hvor man gerne ville hen, hvor store chancerne var, hvor mange man var i familien. Og det kunne være skægt, hvis man mødtes. Der var en god stemning.”

Velstandsstigningen i 1950´erne og 60´erne med bilisme, camping, private sommerhuse og charterturisme skaber konkurrence til Dansk Folkeferie. Næste generation af feriehuse er større huse, bedre udstyr og er til helårsbrug (Helsingør, Rødhus, Vigsø, Løjt). I 1979 starter Dansk Folkeferie et feriecenter på Malta, og bevæger sig gradvist ind på chartermarkedet.

Den ændrede hverdag

Den teknologiske udvikling i årtierne efter 2. verdenskrig frembringer en række produkter, som på afgørende måde ændrer rammerne for danskernes tilværelse. Udviklingen er meget synlig på kommunikationsområdet, hvor bil, flyvemaskine, telefon og TV er iøjnefaldende eksempler. Med bilen kan man på egen hånd og med betydelig fart bevæge sig langt omkring. Med flyvemaskinen kan man nå til klodens fjerne egne.

Bliver man hjemme, kan man til gengæld komme i kontakt med andre mennesker ved at dreje et nummer, og man kan få omverdenen ind i stuen ved at trykke på en knap. Hjemmets indretning og hjemmelivet ændres grundlæggende. Forandringerne griber dybt ind i forholdet mellem gamle og unge, mand og kvinde og i det indbyrdes forhold mellem naboer, arbejdskammerater osv. Også opfattelsesmæssigt sker der et skred. Succes i arbejdslivet og materielle værdier bliver dominerende målsætninger. Dette tilværelses- og opfattelsesskifte producerer for en række mennesker ståsted- og orienteringsproblemer i 1970´erne og 1980´erne.

Men det findes der råd for, fortæller en slagteriarbejder: “Når jeg synes, det er rigtig surt det hele, så giver jeg mig til at tippe. Det gør de fleste arbejdere. Man er simpelt hen nødt til at have et eller andet at gå og håbe på. Jeg regner med, at jeg på et eller andet tidspunkt vinder en halv million. Når jeg gør det, vil jeg ikke fare hen og købe en hel masse, for jeg har stort set det, jeg behøver. Jeg vil holde fri et år, to måske, og tage en lang rejse med min kone. For at trække vejret.”

Forbrugsfællesskabet

Efterkrigstidens materielle udvikling får afgørende konsekvenser for familielivet i gennemsnitsfamilien. Pasningen og opdragelsen af børn overflyttes til vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler. Mad og andre produkter indkøbes i en færdigere form end tidligere – bl.a. for at spare tid. Reparation af brugte produkter erstattes af en køb-og-smid-væk-tendens. Endelig mekaniseres den tilbageværende del af husarbejdet.

Dermed kan kernefamilien betragtes som et forbrugsfællesskab – samlet om spisebordet, i 1-2-3-sofagruppen omkring fjernsynsapparatet eller i familiens bil på vej til skov, strand eller sommerhus. Yderligere er der tendens til, at familierne i de nye boligkvarterer gemmer sig bag hække og mure. At familien bliver en mere lukket og isoleret enhed, end den har været tidligere. I samme retning er der en tendens til mindre deltagelse i traditionelle sociale aktiviteter.

Der er også en tendens til mindre socialt samkvem på arbejdspladserne bl.a. som følge af det større arbejdstempo og en større afstand mellem hjem og arbejdsplads. At familien – selv med fjernsyn, grammofon, P3, bil, campingvogn og et stort antal ugeblade og tegneserier – har svært ved at tilfredsstille familiemedlemmernes sociale og følelsesmæssige behov, viser bl.a. det store antal skilsmisser.

29
Campingvognen vandt indpas i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Foto: Arbejdermuseet

Se også temaet En feriedrengsfortælling om 8-årige Claus, der hver sommer tog på 6 ugers ferie uden far og mor fra København til Jylland.