Film og teater

Fra 1928 til 1951 producerer Socialdemokratiet 8 partifilm, der har karakter af spillefilm. Folkekære skuespillere som Ib Schønberg og Poul Reichardt medvirker. AOF overtager flere biografer. LO begynder at yder støtte til spillefilm, musicals og TV-programmer.

Partifilm

I 1928 bliver den første danske socialdemokratiske partifilm Fra mørke til Lys – Filmblade af Københavns kommunale historie optaget. Filmen handler om en fattig familie, med en smuk datter, og en rig, ondskabsfuld spekulantfamilie, med en smuk søn. Filmens handling tager sin begyndelse under Estrups højrestyre. Den fattige familie bor i slum, udlejet af spekulantfamilien, og må kæmpe mod sult og arbejdsløshed. de unge forelsker sig, og den rige søn vælger pigen og kampen for et bedre samfund.

Man ser dem og deres børn vokse op og nyde godt af den sociale velfærd i den socialdemokratiske by, København. Filmen ender lykkeligt, da den rige mor, der bor som ensom enke i De gamles by, bliver forsonet med sin søn. I 1930’erne ser yderligere 4 partifilm dagens lys. De er alle skåret over samme læst. Et ungt par fra uens miljøer bliver forelsket og ender med at opnå en ægte socialdemokratisk bevidsthed. En af filmene er Danmark for Folket fra 1937. Her medvirker bl.a. skuespillerne Ib Schønberg og Arthur Jensen, som henholdsvis slagfærdig socialdemokrat og stupid kommunist. HIPA har andel i manuskriptet, der henvender sig til funktionærerne, for at få dem til at organisere sig i Socialdemokratiet.

I 1940’erne kommer endnu to partifilm til. Frihed forpligter fra 1951, hvor bl.a. Poul Reichardt medvirker, ender rækken af partifilm. Filmen begynder under besættelsen og bevæger sig frem til at handle om efterkrigstidsproblemerne. Det centrale er kampen mellem socialdemokrater – de konstruktive samfundsopbyggere – og kommunister – et halehæng til Sovjetunionen, der forsøger at ødelægge alt. De socialdemokratiske partifilm har haft en bred folkelig appel. De ligner andre spillefilm fra den tid, og er blevet set af mange mennesker.

AOF’s biografer

Filmens brug og formidlingen af film i biograferne har gennem årene været interessant for arbejderbevægelsen. Allerede i AOF´s første år, har man øje for, at her ligger et område, som der skal gøres noget ved. Det bliver fagbevægelsen, der på vegne af arbejderbevægelsen, i form af en række fællesorganisationer, tager fat på at etablere sig med lokal drift af biografer. Et eksempel er Helsingør, hvor Fællesorganisationen allerede i 1908 går i gang med et forsøg, der ender godt.

I 1912 går fællesorganisationen derfor i gang med at etablere en permanent biograf i Folkets Hus – “Billedteatret”. For Fællesorganisationen er der et klart økonomisk sigte med biografen. Når de private kan tjene penge på biografdrift, må Fællesorganisationen også kunne. Billedteatret giver da også i mange år et betydeligt økonomisk overskud.

Københavns 3. største biograf, Nora Bio på Nørrebrogade, bliver i foråret 1935 overtaget af AOF København. Den store biograf danner herefter sammen med de politiske og faglige organisationers tilskud den økonomiske baggrund for AOF Københavns stadig større og mere omfattende oplysningsvirksomhed. I Silkeborg overtager den lokale AOF-afdeling Kino Teatret i 1936 med det formål at skaffe penge til fagbevægelsens oplysningsarbejde.

Arbejdernes Teater

I takt med socialdemokratiets øgede indflydelse i samfundet vokser også ønsket om egne kulturelle organisationer, og Arbejdernes teater er et af resultaterne af den voksende interesse for kulturarbejdet. Dannelsen af Arbejdernes Teater i 1925 er mere en tilfældighed end egentlig planlagt. Initiativet kommer fra DsU, der ønsker at opføre Staunings “Livets Løgne”.

Arbejdernes Teater. Fra forestillingen Livets Løgne - af Stauning.
Arbejdernes Teater. Fra forestillingen Livets Løgne – af Stauning.

Den 29. september 1925 er der premiere i Folkets Hus for socialdemokratiets i 14. kreds. Forestillingen bliver en succes, og det bliver besluttet at fortsætte. Efter et par år forlader teatret ønsket om at være et “agitatorisk teater” til fordel for at være et kunstnerisk teater “med fare for at underkaste sig et borgerligt kunstsyn”. Det klassemæssige har indskrænket sig til en målgruppe-definition: teatret vil spille for arbejderne. Teatret betragter sig selv om et supplement til de bestående teatre, og ikke som et klart alternativ. I 1933 bliver der ændret ved formålsparagraffen, og formuleringen “for Arbejderklassen” bliver strøget.

Dermed er den sidste rest af at være et erklæret arbejderteater forsvundet. I sit udspring er teatret et amatørteater, men allerede fra den anden forestilling begynder uddannede skuespillere at spille med. I 1933 bliver det fastslået, at teatret skal tilstræbe at blive et professionelt teater, og der bliver fastsat regler for skuespillernes rettigheder og pligter. Dermed er udviklingen fra at være et amatørteater med en politisk målsætning til et levebrødsteater uden tilknytning til arbejderbevægelsen afsluttet.

Sponsorvirksomheder

I de senere år er fagbevægelsen begyndt at sponsorere div. medietiltag som musical, teater og film.
Bille Augusts “Pelle Erobreren” udkommer i 1987, hvor SID er med-sponsor. Det er en filmatisering af første del af Martin Andersen Nexø´s berømte roman fra 1906, “Pelle Erobreren.” Filmen, der har den internationalt kendte skuespiller Max von Sydow i hovedrollen, er en stor succes, og vækker international opmærksomhed. Instruktøren, Bille August, modtager i 1988 De Gyldne Palmer i Cannes og The Academy Award i USA for filmens kvaliteter.

Fra serien "Plads til os alle," der består af otte dokumentarprogrammer om arbejderbevægelsens historie.
Fra serien “Plads til os alle,” der består af otte dokumentarprogrammer om arbejderbevægelsens historie.

Folketeatret i København laver i 1998 forestillingen “Pelle Erobreren” og i samme år bliver “Demokraten” opført i Århus. I anledning af LO´s 100-års jubilæum i 1998 sponsorerer LO begge forestillinger. “Demokraten” er en musical om Peter Sabroe´s liv. Om de mennesker, der fik betydning i hans liv, og om kløften mellem den sociale kamp og hensynet til familien – en uoverkommelig modsætning, der får alvorlige følger.

Samme år, 1998, sponsorerer LO tegnefilmen “Fællesskabet.” “Fællesskabet” fortæller om en rejse gennem 10.000 år. Om de mange fællesskaber, som hovedpersonerne, Gunvor og Erik, og deres forfædre, helt tilbage i istiden, er en del af. Et af fællesskaberne er fagbevægelsen. Serien, som er baggrunden for dette netsite “Plads til os alle,” der består af otte dokumentarfilm om arbejderbevægelsens historie, produceret i 1998, er sponsoreret af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv samt Arbejdermuseet. Det er fortællinger om arbejderbevægelsen og de mennesker den omfatter. Og om vejen mod velfærdssamfundet – på godt og ondt.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her