De offentligt ansatte radikaliseres

I 1980’erne beskærer Schlüter-regeringen den offentlige sektor. Det fører til uro blandt de ansatte. Som noget nyt er sygeplejersker, skolelærere og pædagoger med i en oversenkomststrejke. Sygeplejerskerne strejker igen i 1995 for bedre løn. Buschauffører i Esbjerg strejker mod privatisering. Nye lønsystemer i den offentlige sektor.

Overenskomst 1985

På en stor række arbejdspladser er der udbredt utilfredshed med den borgerlige regerings indkomstpolitik. Og stadig nye grupper begynder at vise deres utilfredshed. De offentligt ansatte er blandt drivkræfterne i det store overenskomstslag i Danmark – påskekrisen 1985, der nær får den borgerlige regering til at give op. Det starter mandag 25. marts som en officiel overenskomststrejke, der omfatter 300.000 inden for det private område med udsigt til, at yderligere 100.000 offentligt ansatte pr. 1. april vil supplere den “private” strejke.

Det fælles krav er en arbejdsuge på 35 timer. Et regeringsindgreb er allerede planlagt før strejken, og det er ikke selve indgrebet, men indholdet som udløser den store vrede. Især omkring arbejdstiden. Selv besindige socialdemokratiske fagforeninger kræver generalstrejke. Vrede fagforeningsaktivister, blokerer Christiansborg og den forholdsvis rolige strejke for bedre overenskomster ændrer karakter. Det bliver til en massestrejke med krav om statsminister Poul Schlüters afgang.

Indgrebet bliver ikke taget af bordet i dette sidste store slag om overenskomsterne, som betyder næsten 2 1/2 mill. tabte arbejdsdage. Schlüter siger om strejken, at det er: “En tam kineser, som vil fuse ud.” Og der får han ret. I midten af april er der stort set ro over alt på arbejdsmarkedet. Da strejken er ulovlig kan fagbevægelsen ikke åbne op for strejkekasserne, så de strejkende vender stille og roligt tilbage til arbejdspladserne.

Sygeplejerskerne

I 1995 udbryder der en storkonflikt indenfor sygehusvæsenet. Året inden har sygeplejerskerne holdt kongres. Under pres fra en voksende gruppe unge sygeplejersker, lægger Kirsten Stallknecht og Dansk Sygeplejeråd sig på en mere markant faglig linje. Kongressen kræver at sygeplejerskerne ved overenskomstfornyelsen i 1995 får et lønløft. Kongressen ønsker, at sygeplejerskerne kommer på lønniveau med folkeskolelærere og politifolk.

I januar 1995 starter forhandlingerne om en ny overenskomst for de 600.00 ansatte i amter og kommuner. En måned efter bliver der indgået et forlig, der giver en samlet lønstigning på 3,5 procent over to år. Sygeplejerskerne melder sig ud af forhandlingerne og varsler strejke fra 1. april, hvorpå Amtsrådsforeningen varsler lockout af sygeplejerskerne. Samme dag bruger forligsmand Mette Christensen sin første mulighed for at udsætte konflikten med 14 dage.

Sygeplejerskerne går i strejke, men deres lønkamp ender med et beskedent resultat. En procent ekstra i forhold til de øvrige grupper indenfor det kommunale område til gengæld for en række effektiviseringer. Reelt får de ikke mere end de 3,5 procent, som andre kommunalt ansatte opnår ved forhandlingsbordet. For den ene procent skal hovedsageligt findes ved at sikre, at sygeplejerskerne er mere til stede på arbejdet. Overtid skal som hovedregel udbetales og kun i særligt aftalte tilfælde afspadseres.

Kampen om privatiseringen

Ri-Bus konflikten i Esbjerg bliver en af de længste arbejdskampe i Danmark
Ri-Bus konflikten i Esbjerg bliver en af de længste arbejdskampe i Danmark.

Privatiseringen er medvirkende til skabe både store og mindre konflikter på arbejdsmarkedet. Den dramatiske Ri-Bus konflikt i Esbjerg er en af de større og længstvarende konflikter i Danmark. Baggrunden er, at det private busselskab Ri-Bus overtager busdriften i Esbjerg i 1994. De 82 chauffører er utilfredse med, at overtagelsen kan betyde en lønnedgang på op til 30.000 kr. årligt. Derfor begynder de at strejke.

Chaufførerne bliver fyret, men umiddelbart efter genansat. Året efter strejker chaufførerne igen, da de nu skal overgå til en ringere overenskomst. Arbejdsretten giver kort efter arbejdsgiverne ret til at fyre chaufførerne, hvis de ikke genoptager arbejdet. Men det gør de ikke. Så er de fyret – endnu engang. Chaufførerne etablerer i februar fysisk blokade og hindrer busserne i at komme på gaden. Der opstår alvorlige sammenstød mellem politi og demonstranter, og der bliver udøvet hærværk mod blandt andet amtsborgmesterens hus. Fra fagbevægelsens side bliver der forsøgt at finde en forhandlingsløsning – men uden held. Konflikten er fastlåst.

Først efter ni måneders bitter konflikt bliver der indgået forlig mellem parterne. Chaufførerne strækker våben: “Det var træthed og økonomi, der fik os til at stoppe,” siger chaufførernes talsmand, Karl-Erik Petersen. Ri-Bus har under konflikten ansat nye chauffører, så det er ikke mange af de strejkende, der får arbejde igen på deres gamle arbejdsplads. Talsmanden for chaufførerne ved godt, hvad klokken er slået: “Selv har jeg ingen aktuelle planer, men overvejer at gå ud af de erhvervsaktives rækker,” siger han til Aktuelt i november 1995.

Oprør i det offentlige

I 1999 får de offentlige ansatte endnu engang en ny overenskomst. Det medfører et mindre oprør blandt medlemmerne af en lang række forskellige fagforeninger. Sygeplejersker, lokomotivfører, lærer og mange andre faggrupper har det tilfælles, at de er offentlig ansatte. Deres nye overenskomst dikterer deres rettigheder og vilkår de kommende tre år. Det starter et oprør på tværs af faggrænser i den offentlige sektor, som ikke er set siden 1985. Nogle er utilfredse med lønnen, andre med pensionen. En fleksibel arbejdstid og feriefridage, der kan ombyttes til penge vækker også vrede.

Skolelærerne får nyt lønsystem i 1999
Skolelærerne får nyt lønsystem i 1999.

Ingen udråber et bestemt tema som årsag til utilfredsheden. Men uroen i det offentlige er højst sandsynligt tæt forbundet med offentlige institutioners tilpasning til det private arbejdsmarked. Omlægningen sker via overenskomsterne med det nye lønsystem, hvor de ansatte lønnes efter kvalifikationer og funktioner. Løn bliver i den offentlige sektor et driftsøkonomisk redskab.

Tidligere har de offentlige ansatte været sikret af, at deres stilling følger et bestemt lønforløb. Fordi lønnen afhang af selve jobbet og ikke af personen. Nu er løn noget man får ud fra om det kan betale sig at investere i medarbejderne. Over halvdelen af den kommunale stab er i 1999 inde i det nye lønsystem. Nogle faggrupper reagerer mod dette lønsystem, fordi det ikke passer til deres kollegiale ånd, fordi de er vant til at være lige. Ex er lærerne vant til at arbejde i team. De kalder det nye lønsystem for “fedterøvstillæg”.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her