Arbejdernes Brændselsforretning – Arbejderkul

Under 1. Verdenskrig er der stor kulmangel i Danmark. Arbejderkul bliver oprettet for at skaffe kul fra Tyskland. Den mystiske Dr. H er en central figur. Han kender de socialdemokratiske ledere i Tyskland og er ven med de russiske revolutionære ledere, Lenin og Trotsky. Overskuddet i Arbejderkul bliver brugt til at oprette Arbejdernes Landsbank.

Kulmangel under 1. verdenskrig

Under 1. verdenskrig er det meget svært at skaffe brændsel fra de sædvanlige leverandører – traditionelt fra England. Den engelske flåde laver en handelsboykot, der også rammer Danmark. Og fra 1917 erklærer Tyskland uindskrænket ubådskrig. Følgen bliver, at der kommer en meget kraftig prisstigning på grund af de knappe brændselsmængder. Alle midler må tages i brug for at sikre at familien kan få opvarmet boligen: “Nogen drenge drog ud til Gasværkshavnene og pillede kul, her kørte togene med de mange kulvogne og der raslede altid noget ned når de rangerede frem og tilbage, så galdt det om at være hurtig ind mellem vognene og pille op,” fortæller en tidligere københavnerdreng.

Efter de to første store kooperative B´er – brød og byggeri – kommer der under 1. verdenskrig for alvor gang i det tredje B, brændselshandelen. Ganske vist har der tidligere været gjort forsøg på at etablere kooperative brændselsforretninger – ikke mindst efter den store succes med oprettelsen af fællesbagerierne i 1880´erne. Men det er hidtil blevet ved tanken. I fx Silkeborg er der året inden 1. verdenskrigs diskussioner mellem Fællesorganisationen og Socialdemokratiet om at oprette en brændselsforretning.

I marts 1913 bliver følgende ført til protokols : “Angående brændselsforsyningen havde udvalget tænkt sig at starte en spareforening herigennem og lade opsamle penge hos medlemmerne om sommeren. Et af udvalget udarbejdet lovudkast oplæstes. Efter en længere diskussion enedes man om foreløbigt at indstille udvalgets arbejde, og i stedet søgte man at påvirke den Socialdemokratiske byrådsgruppe til at arbejde for at maximumsgrænsen for salget af koks bibeholdes, og at forhandlerrabatten bortfalder.” Altså megen diskussion men ingen brændselsforretning i Silkeborg. Det forhold ændrer 1. verdenskrig med den store kul og koks mangel.

Arbejderkul oprettes

Det bliver Arbejdernes Brændselsforretning som løser problemerne med kulforsyningen under 1. verdenskrig. Arbejderkul som det kommer til at hedde i daglig tale bliver stiftet i 1916. Direktøren hedder Karl Kiefer, og han bliver godt hjulpet af en af den russiske revolutions bagmænd dr. phil. Alexander Helphand og de tyske socialdemokrater. I 1915 har Helphand, der også bliver kaldt dr. H, slået sig ned i København. Dr. H kender de fleste socialistiske spidser i Europa og er tilmed agent for den tyske efterretningstjeneste, med den opgave at starte en revolution i Rusland, så Tyskland kan få en separatfred på østfronten.

Dr. H og den socialdemokratiske ledelse i Tyskland, sætter Arbejderkuls direktør Karl Kiefer i forbindelse med tyske kulleverandører. Arbejderkul bliver hurtigt Danmarks største kulforretning.
Dr. H, der også bliver kaldt, er nøglepersonen i de forretningsmæssige transaktioner, så det er intet under, at også han tjener styrtende med penge. Penge, der i hemmelighed bliver sendt videre til de revolutionære venner i Rusland.

Men den borgerlige presse får færten af sagen. Og i dagbladet Købehavn kan man læse forargede artikler om Arbejderkul: “Arbejdernes! Nej, dette foretagende er ikke arbejdernes, så sandt som det i ingen henseende er et dansk foretagende. Det er et værk af Pavus, måske det mest skæbnesvangre led i den virksomhed, hvis triumf Hr. Borgbjerg dagligt udråber i Socialdemokraten.” Den triumf der omtales, er den sejrrige russiske revolution. Men da Arbejderkul havde reddet den danske brændselsforsyning – både menigmands og industriens – vender de borgerlige politikere det blinde øje til, mens der bliver lavet revolution for en del af fortjenesten.

Kul, koks og den russiske revolution

Alexander Israel Lasarevitj Helphand, kaldet Parvus
Alexander Israel Lasarevitj Helphand, kaldet Parvus.

En person der kommer til at spille en central rolle i spillet om det tyske kul, er den russiskfødte Dr. Phil. Alexander Israel Lasarevitj Helphand – der altid bliver kaldt Parvus. Han er en mystisk personlighed i tidens europæiske arbejderbevægelse. Han kender personligt Lenin og Trotsky og mødes jævnligt med bl.a. Stauning. Parvus er den der via sine tyske forbindelser muliggør kontakten til de tyske kulleverandører. Og denne forbindelse falder den borgerlige presse over. “Denne kulforretnings Millioner gaar langt fra alle i dansk Kasser og Lommer. Vi frygter, at de Herrer Kiefer, Madsen og Walther slet ikke kan gøre Regnskab for, hvor de gaar hen. For de ved det ikke,” lyder det den 9. december i dagbladet København.

En ting er, at dagbladet København ikke tiltror, ledende folk i Brændselsforretningen nok kendskab og erfaring med at drive virksomhed og slet ikke kulhandel. En anden ting er, at de beskyldes for, at være marionetter i Parvus internationale politiske spil. Avisen København hævder, at det store økonomiske overskud går til udlandet – helt præcis det krigsførende Tyskland og til Parvus russiske socialistvenner. Men socialdemokraterne i Danmark føler ikke de har noget problem. Tværtimod sender Stauning i 1919 Parvus et ur som tak for hjælpen til Arbejderkul.

Stauning skriver i takkebrevet: “De – Dr. H. – kom til os, og De ydede en indsats og en tjeneste, som ikke vil blive glemt. De ønskede at hjælpe vort lands arbejdere, og hjælpen blev også til fordel for andre.” Faktum er, at Parvus tjener store beløb på sin rolle. Penge som han bl.a. bruger til at finansiere Lenins tilbagevenden til Rusland fra landflygtigheden i Schweiz i 1917.

Arbejdernes Landsbank

En anden del af Arbejderkuls penge bliver brugt til at oprette Arbejdernes Landsbank. Men i årene efter 1. Verdenskrig løber brændselsforretningen ind i store problemer. Det er nu igen muligt at få leveret kul og koks ad de sædvanlige kanaler, hvilket betyder, at der igen er rigeligt brændsel. Ikke for Arbejderkul, der har deres faste kontater i Tyskland. De kan ikke længere efter krigen levere til Danmark i samme grad som hidtil. Brændselsforretningen mister en stor del af kunderne, der vender tilbage til deres tidligere leverandører. Samtidig betyder de større tilførsler af brændsel, at priserne falder, og at brændselsforretningen derfor lider et stort tab på sine lagre af kul og koks.

Arbejdernes Landsbank ca. 1920
Arbejdernes Landsbank ca. 1920.

Brændselsforretningen giver sorteper videre til Arbejdernes Landsbank. Brændselsforretningen har den største aktiepost i Arbejdernes Landsbank – men også den største kredit! Det er i starten af 1920´erne, at bankbestyrelsen begynder at anvende ordene “Brændselsforretningens gæld” til banken i stedet for ordet “engagement”. I 1925 optager banken og Brændselsforretningen forhandlinger om gældens afvikling. Samme år foretages en rekonstruktion af Brændselsforretningen og banken kan samtidig konstatere, at den kan blive trukket med i faldet, hvis Brændselsforretningen kollapser.

I 1927 har banken stadig et tilgodehavende på ca. 3,5 millioner kr. hos Brændselsforretningen, og ønsker, at der bliver bragt orden i dette forhold. Banken bliver repræsenteret i Brændselsforretningens nye bestyrelse og et nyt lån bliver bevilliget. I 1941 kan Brændselsforretningen endelig afvikle lånene til Arbejdernes Landsbank. Efter 2. verdenskrig er brændselsforretningen så velkonsolideret at den køber det tidligere “Københavns Brændselskompagni.”

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her