Brugsforeningerne

Den første brugsforening åbner i Thisted i 1866. Brugsforeningerne breder sig ud over landet. Arbejderbrugserne i København slutter sig sammen i HB, der med tiden bliver den største butikskæde. Brugsforeningerne under andelsbevægelsen er samlet i FDB. I 1973 bliver HB og FDB slået sammen.

Pastor Sonnes Brugsforening

Ideen om brugsforeninger begynder i England omkring 1820´erne. I Tyskland bliver idéen taget op i 1850´erne og udvikler sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse. Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 starter den 49-årige pastor H. Chr. Sonne Thisted kjøbstads Arbejderforening. Den nye forenings målsætning er kort og klar i vedtægterne fra 1. juli i 1866: “Foreningens formål er ved frivillige bidrag af medlemmerne at danne et fond, for at sætte dem istand til et fordelagtigere indkøb af livsfornødenheder.”

Men ud over denne jordnære økonomiske opgave, har H. Chr. Sonne også andre formål i tankerne: “Formålet er at hæve den i borgerlige henseende lavere stillede, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin, og derved til en hæderligere plads i samfundet.” H. Chr. Sonne er ikke bange for at bruge ordet “socialisme” i forbindelse med Arbejderforeningens virksomhed. Grundliggende er det hans ønske at hæve de nederste dele i befolkningen op til en ligeværdig position i forhold til andre befolkningslag.

Gennem fællesindkøb opnås rabatter, og varerne kan sælges noget billigere end hos købmanden. Medlemmerne betaler et beskedent indmeldelsesgebyr og i tilfælde af overskud fordeles det.
Arbejderforeningen i Thisted viser sig at være levedygtig, og bliver et eksempel til efterfølgelse over hele landet i sidste halvdel af 1860´erne.

Arbejderkooperationen og andelsbevægelsen

Ordet andelsbevægelse er en ren dansk betegnelse for det internationale ord “cooperation”, og andelsbevægelsen benytter da også benævnelsen cooperation i internationale sammenhænge. Derfor er det nødvendigt at gøre sig forskellene mellem andelsbevægelse og kooperation klar. I international målestok er et kooperativ en sammenslutning af enkeltpersoner eller organisationer, der gennem fælles indsats søger at bedre vilkårene for de deltagende medlemmer under iagttagelse af en række principper, hvor den demokratiske ret er hovedhjørnestenen – én person én stemme uanset indskuddet.

Dermed er andelsbevægelsen med sine andelsslagterier, andelsmejerier, forsikringsselskaber m.v. i international målestok kooperativ. Ligesom andelsselskaber som indkøbsforeninger, der også har de demokratiske spilleregler samt det ene mål at opnå en forbedring af de deltagendes situation. Således har andelsbevægelse og kooperation samme udspring og samme nære mål: At yde service eller højne de deltagendes levestandard. Arbejderkooperationen har imidlertid ifølge sit idégrundlag som højere mål at ændre ved de fundamentale økonomiske sammenhænge i samfundet, hvad andelsbevægelsen aldrig har haft.

Andelsbevægelsen har på mange områder været murbrækker overfor monopoler og har opnået store resultater, der også har betydet en forbedring for den enkelte forbruger. Omvendt skal det også påpeges, at andelsbevægelsen idag har skabt monopolerforetagender som fx MD-foods. På et område hersker der fælles interesser og det er brugsforeningerne. Det har ført til den store sammenslutning FDB, hvor brugsforeningsbevægelsen skiller sig ud som en selvstændig gruppe.

De første arbejderbrugsforeninger

Den 19. juli 1900 åbner Arbejdernes Brugsforening i Silkeborg. Det er en beskeden start foreningen får, da medlemstilgangen ikke er nævneværdig. Det er en alvorlig sag, at være medlem af en brugsforening. For det første skal man både betale en aktie og et indskud i foreningen. For det andet har man det, man kalder, et solidarisk ansvar i foreningen. Dvs. at medlemmerne hver især hæfter for foreningens gæld. Et princip, der kan få uoverskuelige konsekvenser for den enkelte arbejderfamilie, hvis deres Brugs går ned.

HB-butik i København ca. 1910
HB-butik i København ca. 1910.

Så det er en alvorlig sag, at blive medlem af Silkeborgs arbejderbrugsforening. Første årsomsætning er på 17.000 kr., og det er ikke tilfredsstillende. De følgende år går ikke meget bedre, og bestandigt må bestyrelsen skaffe nye aktionærer eller optage nye lån. I 1906 ændres vedtægterne radikalt for at komme ud af krisen. Alle aktierne bliver indløst og for fremtiden kan et medlemsskab opnås ved indbetaling af et indskud på kun 1 kr. én gang for alle. Det viser sig hurtigt, at bestyrelsen har set rigtigt, idet der straks opstår en øget medlemstilgang og en øget omsætning.

Omsætningen stiger år for år i perioden 1911-16, derefter er der en mindre nedgang for i 1920 at tage det helt store spring fremad. I 1928 fjernes det omstridte princip om solidarisk ansvar. Og åbenhed omkring politiske og religiøse standpunkter bliver indført i vedtægterne for brugsforeningen: “Enhver myndig mand og kvinde, der bor indenfor foreningens virksomhedsområde, kan blive medlem uden hensyn til stilling eller samfundsopfattelse, for så vidt han (hun) fører en selvstændig husstand.”

Hovedstadens Brugsforening og FDB

I 1916 fusioneres 16 københavnske brugsforeninger i Hovedstadens Brugsforening (HB), som bliver en del af arbejderkooperationen. Bevægelsens top har ellers betragtet brugserne med stor mistænksomhed – de lugter for meget af bøndernes andelsbevægelse. Men de må bøje sig for de menige medlemmer, som er glade for brugsen. Op gennem årene er der en arbejdsdeling mellem FDB og HB: HB holder sig til hovedstaden og større byer, hvor FDB holder sig til landet og mindre provinsbyer. 1960´erne stiger danskernes forbrug med 75 procent, og HB vokser ud over Københavns grænser. Holbæk- og omegns brugsforening melder sig ind i HB, og det starter en lavine. Den ene provins-brugs efter den anden følger efter.

Fra HB-selvbetjeningsbutik ca. 1950
Fra HB-selvbetjeningsbutik ca. 1950.

I 1965 er HB Danmarks største detailhandel. Året efter holder HB 50 års jubilæum med over 400.000 medlemmer og forretninger i mere end 60 byer. Succesen er ubestridelig, men med den fart, der er på, kan HB ikke længere klare de nødvendige investeringer alene. HB og FDB bliver slået sammen 1. januar 1973, og det betyder brugsernes farvel til arbejderkooperationen. Landbrugserne i FDB føler sig traditionelt knyttet til bøndernes andelsbevægelse, så kompromiset bliver, at fremtidens brugser skal være uden politisk tilhørsforhold.

De sammensluttede brugser bliver ikke en ven af arbejderkooperationen. FDB lægger sig ud med en af de ældste kooperative virksomheder, Enigheden i København, da de uden varsel skifter Enigheden ud med Trifolium, som leverandør af mælk. Og de laver det samme nummer med Enigheden i Århus, da er det bare MD Foods, de flytter til. Men bitterheden er endnu større, da FDB giver det københavnske fællesbageri dødsstødet.
Da det københavnske fællesbageris maskineri skal fornys i slutningen af 70´erne giver FDB ganske vist et lån til investeringerne, men da de ikke samtidig vil acceptere en forhøjelse af brødprisen, hjælper det ikke meget. Og bageriet må lukke.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her