Enigheden

De københavnske mælkekuske bliver i 1887 lockoutet fordi de har meldt sig i fagforening. De beslutter at oprette deres eget mejeri, Enigheden. Trods store problemer lykkes det for mejeriet at etablere sig. I flere årtier er Enigheden førende indefor hygiejne og mælkeproduktion. I 1996 overtager MD Food Enigheden, som bliver lukket umiddelbart efter.

Strejken hos Københavns Mælkeforsyning

Det er en arbejdskonflikt, der i 1897 udløser et af arbejderbevægelsens store kooperationstiltag. Firmaet, Mejeriselskabet Københavns Mælkeforsyning, er meget afholdt da det har etableret en ordning med ren mælkeforsyning. Men det nægter at anerkende medarbejdernes ret til at organisere sig, hvorpå kuskene, der er utilfredse med arbejdsforholdene, begynder at sondere terrænet for deres rettigheder.

Om morgenen mandag den 16. november går der en mundtlig meddelelse rundt til kuskene på mælkeforsyningen: “Møde i aften kl. 8.00 på Gimle!” Hvad der skal ske, er der ikke mange der ved, men mange af kuskene møder op og hører den 32-årige formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, tale. Han fortæller dem om arbejdernes grundlovssikrede ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser. Resultatet er, at flertallet af kuskene to dage efter organiserer sig, blot med det resultat, at de straks bliver lockoutet. Firmaet skal ikke “kommanderes fra Rømersgade,” som det hedder.

Den følgende morgenen stiller nye kuske for at køre ud med vognene og oplæres i arbejdet. Det vil arbejderne i firmaet ikke gå med til og sammen med mælkedrengene går de i strejke. Lyngsie har om morgenen indkaldt alle arbejderne og mælkedrengene til møde, hvor han har inviteret på kaffe og varme boller. Her drøfter de en idé; om hvorvidt de ikke selv kan starte deres eget mejeri til mælkeforsyning af de københavnske arbejdere. Fem uger efter kuskene har indmeldt sig i fagforeningen, stifter de Aktieselskabet Mælkeriet Enigheden.

Enigheden oprettes

Den 29. december 1896 bliver den stiftende generalforsamling for Mælkeriet Enigheden afholdt. Det foregår på Island Brygge i København, hvor tre fjerdele af de fremmødte består af arbejdsmænd, bl.a. de strejkende kuske fra Københavns Mælkeforsyning. Forretningsfører for det nye selskab bliver M.C. Lyngsie og formålet med oprettelsen af selskabet er: “Ved Hjælp af den mest udstrakte Kontrol og ved Mælkens Forhandling i forseglet Emballage at fremskaffe et i kvalitativ og hygiejnisk Henseende tilfredsstillende Produkt.” Aktierne i Enigheden bliver tegnet af de ansatte og deres familier og venner.

Aktierne lyder på 10 kr. og kan afdrages med 25 øre om ugen. Men det nye kooperative mejeri får en svær start. Indkøbene til det nye mejeri går ikke altid lige let. Der er folk, der ikke vil handle med socialister. Kastrup glasværk, der skal levere flaskerne, vil først ikke, men kommer dog på andre tanker og nøjes med at forlange et forskud på 3.000 kr. Den 11. marts 1897 bliver de 20 nye mælkevogne præsenteret for københavnerne med et vogntog gennem byen, og den 12. marts kører mælkevognene ud med mælk for første gang.

Enighedens første år er en konstant kamp for at overleve. Pengene er det småt med, også for mælkekuskene. De står selv for økonomien, når de er ude og sælge, og for at Enigheden ikke skal risikere noget tab, må de stille med en kaution på 300 kr. for at få en vogn: “Min forgænger var gået nedenom på to måneder. Der var nemlig megen kredit. Jeg havde 6 drenge som rendte til og fra vognen og rekvirerede mælk, fløde, smør og andre ting. Alt skulle man ha i hovedet, der var ikke tid til at skrive det op, og drengene kendte mange tricks. For eksempel sørgede de for at komme en tre, fire stykker på en gang og råbe i munden på hinanden om hvad de skulle betale og hvad der sku skrives.”

Lautrupgård

Beskrivelsen af Lautrupgaard er samtidig en beskrivelse af hygiejnens udvikling i mejerisektoren gennem årene lige efter 1. verdenskrig. Det er beretningen om stigende krav til hygiejne og arbejdet hen imod at opfylde disse krav. 1. marts 1922 køber mejeriet Enigheden gården “Lautrupgaard” beliggende i Ballerup. Det er ikke nogen imponerende besætning, der fylder gårdens stalde ved overtagelsen: To køer, to grise, to får og 12 gamle heste. Lautrupgaard bliver straks ombygget med nye moderne stalde. Gården udvikler sig hurtigt til at blive et mønstermejeri der fremstiller børnemælk. Hygiejnekravene er efter sin tids standard usædvanlig høje.

Lautrupgaard har 21 lyse værelser til de ansatte med centralvarme og bad. Til de gifte medhjælpere findes der ni boliger i alt tilhørende gården. Lautrupgaard ledes fra Enigheden ved hjælp af en bestyrer, der til medhjælp har en forvalter. Foruden fodermesteren er der på gården otte familier, der bor i gårdens huse. Gårdens arbejdstyrke består om sommeren af ca. 12-13 ugifte karle, om vinteren ca. 8-9. I høsttiden og under roeoptagningen er der sat ekstramandskab ind. På gården findes ca. 140 malkekøer, 50 kvier, 53 kalve, seks tyre. Kvægracen er udsøgt med specielt hensyn til at kunne levere megen, men fedtfattig mælk – idet børnemælk ikke må være for fedtrig.

Dyrelægekontrol af malkekøerne på Lautrupgaard ca. 1930
Dyrelægekontrol af malkekøerne på Lautrupgaard ca. 1930.

Men Lautrupgaard gør sig mest bemærket for sin strenge malke- og mælkehygiejne. To gange om måneden tilser en dyrlæge gårdens besætning. Dyrlægen bor på Lautrupgaard og kan derfor konstant følge dyrenes velfærd. Men ikke alene dyrenes sundhed overvåges, også menneskenes er under stadig opsyn. Lægen undersøger malkepersonalet to gange månedligt. Så snart et familiemedlem er syg, må malkeren blive hjemme.

Enigheden lukker

Da køleskabet bliver et allemandseje i 1950´erne og da supermarkederne får deres gennembrud i 1960´erne bliver kampen om produktionen af mælk til hovedstadsområdet intensiveret. Mejeriorganisationer som MD-foods og Kløvermælk låner 40 millioner kr. af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at markedsføre deres produkter på det københavnske marked. De starter med at samarbejde med supermarkedskæderne. Mejeriet Trifolium er det første der strækker våben, derefter er det Mælkekompagniet Solbjerg der læser “skriften på væggen” og lukker.

Derpå er kun Enigheden tilbage af de gamle københavnske mælkerier. Og problemerne tårner sig også op her. Nicheproduktion bliver forsøgt: sterilfløde, Guldhorn (et blandingsprodukt af smør og margarine), chokolademælk, ostesalg gennem datterselskabet Enico. Men lige meget hjælper det, markedsandelen falder. Til sidst bliver kørselsafdelingen, der består af chauffører (nutidens kuske) og medhjælpere, fyret. Den gruppe af arbejdere, der oprindeligt har taget initiativ til oprettelsen af virksomheden.

Fortælleren Kjeld Koplev, foran enighedens bygninger. Fra filmen Snorens 3. streng - 4. del af serien Plads til os Alle
Fortælleren Kjeld Koplev, foran enighedens bygninger. Fra filmen Snorens 3. streng – 4. del af serien Plads til os Alle.

Men enigheden taber stadig penge og sælger 50 procent af aktiekapitalen til det andelsejede Arla fra Sverige, der kan bruge Enigheden til at få fodfæste i EF. Arla taber på blot tre år 40 millioner kr. på bekendtskabet. Da fagbevægelsen ikke vil stå som “virksomhedsslagter”, bliver de sidste 50 procent solgt til Arla i marts 1995, der umiddelbart efter sælger hele selskabet til en af Enigheden største konkurrenter; MD-foods. Den 19. januar 1996 et år før sin 100-års fødselsdag ophører produktionen kl. 22.00 i mejeriet Enigheden. Et kapitel i danske fagbevægelses historie er slut.

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her