100 år med Arbejdernes Oplysningsforbund

Lige siden arbejderbevægelsens begyndelse eksisterede idéen om, at arbejderen også måtte løftes åndeligt og kulturelt for at kunne være med til at ændre det danske samfund. Derfor lanceredes fra bevægelsens start en række oplysningsinitiativer. Den 9. januar 1924 blev de samlet i Arbejdernes Oplysningsforbund, der blev frontløber for almen dannelse og folkeoplysning i Danmark.

På denne side kan du læse mere om de initiativer der ledte op til stiftelsen af AOF i 1924. Og på de næste sider bliver du klogere på AOFs stiftelse og den rolle oplysningsinstitutionen kom til at spille i de næste 100 år.

En studiekreds afholdt af agitatorskolen i vinteren 1923 på Ryesgades Skole. Stående yderst til højre ses AOF’s medstifter og første forretningsfører Harald Jensen.

Arbejderoplysning 1879-1924

Den officielle stiftelse af Arbejdernes Oplysningsforbund 9. januar 1924, var kulminationen på flere års aktivt arbejde for udviklingen af en organiseret arbejderoplysning.  

Historien om arbejderoplysning går med andre ord længere tilbage end til oprettelsen af AOF.  

De tidligste agitatorer

Arbejderoplysningens begyndelse er svær at datere. En af de tidligste, der tydeligt agiterede for oplysningsspørgsmålet, var Frederik Dreier (1827-1853), der også kaldes Danmarks første socialist. I 1848 udgav han et kampskrift under titlen “ Fremtidens Folkeopdragelse”. 

Også Louis Pio agiterede aktivt for en bedre og mere socialistisk funderet oplysning af de danskere arbejdere end den, som blev dem tilbudt i filantropiske foreninger. Pios agitation for arbejderoplysningen fandt bl.a. sted i Socialistiske Blade, der udkom første gang i 1871.  

“Lær ham, Arbejderen, hvorledes han med de faa lovlige Midler, der staar til hans raadighed, kan beskytte sig mod Kapitalens Overgreb, giv ham de Kundskaber, der hører til, for at han engang, når Tidens Fylde kommer, kan hjælpe til at styre den Fabrik, han nu kun er et viljeløst Redskab i […]”

(Louis Pio i sin programerklæring i det første nummer af Socialistiske Blade fra maj 1871)  

Arbejdernes Læseselskab

7. oktober 1879 blev Arbejdernes Læseselskab stiftet i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i Rømersgade i København. Her kunne den voksende arbejderklasse deltage i møder, læsekredse og høre foredrag. Men vigtigst af alt gav Læseselskabet arbejderne mulighed for at låne bøger. Folkebibliotekerne eksisterede endnu ikke, og da bøger var dyre, havde lavtlønnede svært ved at få råd til at købe dem. Hurtigt blev Læseselskabet en succes og både bogsamlingen og antallet af medlemmer steg hurtigt.

Selskabets store popularitet betød også at det havde held med at lokke anerkendte forfattere til at holde oplæg – blandt andre Jeppe Aakjær, Georg Brandes, Holger Drachmann og hans søster Erna Juel-Hansen.  

”Arbejdernes Læseselskab, der grundlagdes i 1879, var Arbejderklassens første Forsøg paa at bryde Uvidenheds Lænker og paa at trænge ind paa Aandslivets Bane. Bøger var ukendt Luksus for min Barndomstids Arbejdere. Ingen havde Midler til at blive Ejer af en virkelig Bog”.

Læs også statsminister Thorvald Staunings tale til Arbejdernes Læseselskabs 60-års fest i 1939.

Læs hele talen

Arbejdernes Læseselskab erhvervede sig 30. november 1922 en ejendom på Nørre Søgade. Her begyndte AOF’s historie, da det var her fællesudvalget afholdt deres møder. Fra 1932 havde AOF’s Københavns Afdeling fast tilholdssted i Læseselskabet lokaler, som i 1930’erne også husede både DSU, DUI, Faglig Ungdom, Arbejdernes Samariterforbund og Smedendes lærlingeafdeling. Læseselskabets domicil på Nørre Søgade blev altså i 1930’erne et kulturelt centrum for arbejderoplysningen, der gav mulighed for et nært sammenhold organisationerne imellem. Derfor var det også naturligt, at AOF’s Københavns Afdeling overtog både huset på Nørre Søgade og selskabets midler, da Arbejdernes Læseselskab den 20. december 1962 blev nedlagt. 

Karl Marx-Klubben

I 1880’erne blev en række diskussionsklubber oprettet. En af dem var Karl Marx –Klubben, stiftet af socialdemokraten A.C. Meyer i 1886. Udover en indføring i socialistisk litteratur ønskede klubben at uddanne medlemmerne, så de kunne formulere sig klart og tydeligt, når de indgik i diskussioner. Diskussionsklubbens møder foregik også i Forsamlingsbygningen i Rømersgade, hvor medlemmerne blev undervist, drøftede og debatterede tidens problemer. 

Læs mere om Karl Marx klubben.

Den 1. juli 1898 blev Folkeuniversitetet i København stiftet blandt andet på initiativ af syv venstreorienterede diskussionsklubber, herunder Arbejdernes Læseselskab og diskussionsklubben ”Karl Marx”. Formålet var at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater og gøre akademisk undervisning tilgængelig for enhver. Det skete således også i en fart, da Folkeuniversitet fik filialer i flere byer på Fyn, Jylland og Sjælland hen over vinteren 1898-99.  

Ønsket om en aftenskole for arbejdere var udtalt ved flere Socialdemokratiske kongresser i begyndelsen af 1900-tallet. Partiet ønskede at flere arbejdere kunne dygtiggøre sig fagligt, og det ville samtidig ruste de socialdemokratiske partifæller til, det for mange udfordrende, demokratiske arbejde i bl.a. fagforeninger og kommuner. I 1910 stiftedes den første aftenskole for arbejdere i København. Arbejderskolen havde en vanskelig opstartsperiode men blev i 1916 reorganiseret under ledelse af landtingsmedlem og lektor C.V. Bramsnæs. Skolen blev i den forbindelse omdøbt ”Den Socialdemokratiske Arbejderskole” og blev senere udbygget til at være en 3-årig uddannelse, hvor fagforeninger kunne indskrive særligt egnede medlemmer til undervisning. 

Gå til næste side i temaet>>