Arbejdernes Oplysningsforbund stiftes  

I august 1922 deltog lederen af Den Socialdemokratiske Arbejderskole, C.V. Bramsnæs i et internationalt arbejdermøde i Bruxelles. Mødets fokuspunkt var arbejderoplysning på tværs af Europa. På mødet indså han, at Danmark haltede bagefter, hvad angik oplysningsarbejdet. Bramsnæs satte sig derfor for at intensivere arbejdet for en systematisk og organiseret oplysningsforbund.  

Idéen om et oplysningsforbund

I samarbejde med Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning – som også brændte for oplysningsspørgsmålet – fik Bramsnæs sat spørgsmålet om en organiseret oplysningsvirksomhed på dagsordenen for Socialdemokratiets hovedbestyrelsesmøde i efteråret 1922. På hovedbestyrelsesmødet blev det besluttet at nedsætte et fællesudvalg der skulle undersøge mulighederne for en samlet oplysningsvirksomhed nærmere. Fællesudvalget bestod foruden af repræsentanter fra partiet, også af repræsentanter fra De Samvirkede Fagforbund (LO), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Det Kooperative Fællesforbund. 

Over vinteren 1922-23 diskuterede fællesudvalget mulighederne for oplysningsforbundets organisationsstruktur. Fællesudvalget nåede til enighed om at oplysningsforbundets skulle struktureres som en organisation for organisationer. Oplysningsforbundet skulle dermed bestå af arbejderbevægelsens allerede eksisterende faglige og politiske organisationer, som skulle betale kontingent. Kontingentets størrelse afhang af organisationernes medlemstal. Således havde arbejderne, der allerede var en del af en organisation eller forbund, automatisk et medlemskab i AOF. 

“Det er udvalgets overbevisning, at en særlig institution med særlige organer er nødvendig. Men denne institution skal ikke være en ny, selvstændig organisatorisk gren af arbejderbevægelsen, blot i samarbejde med de øvrige. Det skal tværtimod være de alt bestående organisationer, der gennem et sådant fællesorgan forener de spredte kræfter for derved at gøre oplysningsarbejdet indenfor arbejderbevægelsen så effektivt og frugtbringende som muligt.”

(Fællesudvalget betænkning i Forslaget om Arbejdernes Oplysnings Forbund.)

Stiftelsen

Den 9. januar 1924 blev Arbejdernes Oplysningsforbund formelt stiftet af arbejderbevægelsens fire grundpiller: De Samvirkende Fagforbund (senere LO og fra 2022 FH), Socialdemokratiet, Den Socialdemokratiske Ungdom samt Det Kooperative Fællesforbund.

Arbejderbevægelsens forskellige oplysningsaktiviteter blev således samlet under AOF.

C.V. Bramsnæs blev valgt til formand og typografen Harald Jensen blev valgt som sekretær, i praksis foreningens forretningsfører. Bestyrelsen bestod fra starten af 18 medlemmer:  De samvirkende Fagforbund og Socialdemokratiet skulle hver vælge 6 repræsentanter. Det Kooperative Fællesforbund og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skulle hver vælge 3 repræsentanter. 

Det nye oplysningsforbund skulle favne: 

• “Et almindeligt, socialt oplysningsarbejde med enkelte foredrag, samlede foredragsrækker og Lysbilledforedrag.
• Studiekredsarbejde, hvor mindre Kredse af Arbejdere samles for under en leders medvirkning at gennemgaa emner, som f.eks. Fagbevægelsens og Socialdemokratiets Historie.
• Aftenskoler med sammenhængende undervisning i alt, hvortil hos eleverne er lyst og trang. 
• Særlige kursus (f.eks. Feriekursus) med forelæsninger og praktisk vejledning for kommunale repræsentanter, fagforenings-bestyrelsesmedlemmer, Kooperationens ledere og funktionærer osv.
• Højskoler med videregaaende undervisning, og lokale dagskoler for arbejdsløse.”

(Fællesudvalgets forslag om stiftelsen af Arbejdernes Oplysnings Forbund, dertilhørende beskrivelse af de opgaver forbundet skulle varetage. 1924)

Arbejdernes Oplysningsforbund vandt hurtigt stor opbakning og havde kort efter stiftelsen tilslutning fra intet mindre end 56 forskellige fagforbund. Kort efter stiftelsen blev en lang række lokalafdelinger etableret i særligt de større byer. Dermed etableredes også en række regionale amtsorganisationer.

Se listen over medlemsorganisationer i AOF’s landsforbund 1924-1999 her 

De første år i tal

Ved udgangen af året 1924-1925 havde AOF 62 lokale afdelinger, de havde udbudt 161 forskellige undervisningshold, afholdt 943 forskellige foredrag og havde haft 22.452 deltagere til deres aktiviteter.

Allerede 10 år senere i året 1935-1936 var disse tal steget markant. Ved dette års udgang eksisterede 85 lokale afdelinger, 791 forskellige undervisningshold havde været udbudt, 1.610 foredrag havde været afholdt og AOF’s afdelinger havde haft i alt 113.526 deltagere på deres aktiviteter. En procentvis stigning alene i deltagerantal på mere end 400% på bare 10 år.  

(kilde: Stubtoft, Erik (1999), Fra oplysning til uddannelse: Historien om Arbejdernes Oplysningsforbund 1924-1999. AOF Danmark, AOF’s forlag. Bind 4, Statistik 1.) 

“ […] hver eneste større by over hele landet er organer, som tager sig af arbejderoplysningen.” 

(AOF’s standardvedtægter til oplysningsudvalgene. 1924) 

Gå til næste side i temaet>>