Den første tid i AOF 1924-1945 

Arbejdernes Oplysningsforbund blev hurtigt en stor succes. På bare 10 år fra forbundets stiftelse, var det samlede deltagerantal for de udbudte aktiviteter steget fra 22.452 deltagere til svimlende 113.526. 

En mandlig aftenskoledeltager skriver i 1925:  

“Jeg har indtil for 2 Aar siden opholdt mig paa Landet som Tjenestekarl. Og derude fik vi Besked paa, at Socialdemokratiets Arbejde kun gik ud paa at faa større Løn og kortere Arbejdstid. Jeg er taknemmelig for, at Bindet igennem denne Vinters Studiekredsarbejde er revet fra øjnene paa mig. Jeg har faaet Indblik i, hvad Arbejderbevægelsen er, og hvad den vil, saaledes at jeg nu ved, hvor jeg hører hjemme, og hvorfor jeg gør det.”

I oplysningsforbundets vedtægter stod der i §1, at formålet var at udbrede oplysning blandt den arbejdende befolkning i Danmark. Der skulle i forlængelse af denne formålsparagraf igangsættes et stort arbejde med at etablere lokale oplysningsudvalg i alle landets kommuner. Dette var en omstændig og tidskrævende opgave idet der i 1924 var 1.378 by –og landkommuner i Danmark.  

Trods stor opbakning til projektet internt i arbejderbevægelsen, var det først med dannelsen af den første socialdemokratiske regering i april 1924 – med Thorvald Stauning som statsminister, at fundamentet blev lagt for AOF’s ambitiøse arbejde. Dette var særligt grundet det faktum at AOF allerede i finansloven for 1925-1926 opnåede et årligt tilskud på 10.000 kr. (i dag svarer det til ca. 300.000 kr.). Et beløb der de næste år var planlagt til at stige til 18.000 kr. (i dag svarer det til ca.  550.000 kr.) Det årlige statslige tilskud gav Oplysningsforbundet legitimitet og et stærkt forbedret økonomisk udgangspunkt.  

Arbejderhøjskoler

Som led i den ambitiøse organisering af det landsdækkende oplysningsforbund, blev arbejderhøjskolen i Esbjerg i 1929 lagt ind under AOF’s landsorganisation.  Esbjerg Arbejderhøjskole var stiftet i 1910, som den første arbejderhøjskole i landet. Flere af højskolens forstandere, heriblandt Julius Bomholt, gjorde senere hen politisk karriere. I 1929 opkøbte AOF Roskilde Højskole i Himmelev og videreførte denne som landets anden Arbejderhøjskole. Roskilde Højskole var stiftet i 1907 af Thomas Bredsdorff og blev indtil hans død drevet efter grundtvigianske højskole-principper. 

Højskolerne var arbejdernes alternativ til de traditionelle højskoler og endnu en platform, hvor AOF kunne udbrede sin oplysningsvirksomhed intensivt. Højskolerne havde derudover også gode faciliteter til afholdelse af kurser der strakte sig over flere dage, som krævede overnatningsmuligheder.  

I sin tale ved indvielsen af Roskilde Arbejderhøjskole 9. juni 1930 sagde Stauning;  

“Samfundet har ikke givet Arbejderhjemmenes Ungdom den Ungdomsskole, der burde have Plads for alle. Værkstedet, Fabrikken, Butikken og Kontoret kalder den unge til Tjeneste, men Aandens Dannelse og Udvikling bliver oftest forsømt. (…) Det Barn, der ikke føres ind i Kundskabens Verden, og den unge, der ikke læres til at læse og forstaa, naar Evnerne iøvrigt er til Stede, unddrages en Part af Livets Goder. Megen Glæde vindes ved Oplysningen, og megen Kraft hentes deraf. Og det maa engang komme dertil, at alle der fødes faar lige Adgang til Kulturværdierne, saaledes at det kun er Evner og Interesser der er afgørende for, hvor langt den aandelige Udvikling skal føres frem.”

Foruden AOF’s ønske om at oplyse og kunst og kultur nærmerede oplysningsforbundet også et stort ønske om, at arbejderbevægelsen i højere grad skulle præge kunst –og kulturlivet. 

Arbejdersangbogen

I 1926 udgav Arbejdernes Oplysningsforbund den første samlede version af Arbejdersangbogen. Heri forenes sangskatten fra en række foreninger og forbunds egne sangbøger. Sangbogens samlede 245 sange, fra kampsange, til oplysningssange, folkesange, klassiske åndelige sange og mere ”skæmtsomme” sange. Bogen ville ikke blot være en foreningssangbog, men også en hjemmenes sangbog. Sangbogen blev en stor succes og er siden udkommet i 8 udgaver i store oplag, og med talrige revideringer. Sangbogen er udgivet i i alt 13 udgaver, den seneste udgivet i 2015. S

National sendetid

AOF’s ambitioner om dels at oplyse og præge dansk kunst og kulturliv, gjorde at oplysningsforbundet i 1928 henvendte sig til Statsradiofoniens ledelse, med henblik på at benytte radiomediet til at udbrede folkeoplysning. Dette førte til at danskere en søndag morgen i 1933 i den landsdækkende morgenradio blev præsenteret for AOF’s udbud af studiekredse.   

I 1934 køber AOF Københavns 3. største biograf på Nørrebrogade – Nora Bio. Nora Bio blev hurtigt centrum for AOF’s kulturformidling gennem særlig filmforestillinger. Filmforestillingerne dækkede over alt fra Socialdemokratiets partifilm, rejsefilm og i 60’erne og 70’erne også Jean Renoir film og Hitchcock-film. Men de udvidede faciliteter gav også muligheder for at afholde store foredragsarrangementer og møder. AOF solgte biografen i april 1977.  

Gå til næste side i temaet>>