Arbejderhistorie
Arbejdernes forsamlingsbygning




Tema om Arbejdernes forsamlingsbygning
Arbejdermuseet ligger i den fredede Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 i Rømersgade 22 i indre København. Bygningen blev opført af arbejderne selv for arbejdernes egne midler. Arbejderne havde brug for et sted at mødes – et sted, hvor myndighederne ikke lyttede med, et sted, som var stort nok til at huse en stor forsamling, der ønskede at organisere sig i kampen for et bedre liv.
Et politisk forsamlingshus
Gennem årene har forsamlingsbygningen i Rømersgade huset en lang række politiske og kulturelle organisationer: Avisen Social Demokraten, som havde sit ekspeditionskontor i stuen i 21 år, Socialdemokratisk Forbund, Arbejdernes Læseselskab, diverse diskussions- og ungdomsklubber, forlaget Fremad og Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.
I de godt og vel 100 år forsamlingsbygningen i Rømersgade fungerede, har huset været mødested for tusinder af københavnske arbejdere, hvad enten det nu har drejet sig om politiske og faglige møder – at få det nødvendige arbejdsløshedsstempel fra fagforeningen – tage mor og ungerne med til de årlige juletræsfester eller måske finde sig en livsledsager ved de utallige baller og underholdningsaftener i festsalen.
Da Forsamlings- og foreningsbygningen i Rømersgade fejrede sit 100 års jubilæum i 1979, måtte LO og bygningens bestyrelse erkende, at husets rolle som forsamlingsbygning var udspillet. Derfor opløste man aktieselskabet “Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i Hovedstaden”, som huset blev døbt i 1879, og i stedet oprette den selvejende institution “Arbejdermuseet” i 1982.
Oplev temaet på flere måder
Forsamlingshuset opføres
Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning er opført som et nødvendigt mødested i en periode, hvor møder blandt arbejdere blev besværliggjort af myndighederne. I sommeren 1871 stiftedes den første socialistiske arbejderbevægelse i Danmark. Den blev båret frem af en ny selvbevidst arbejderklasse, der så sig selv i opposition til kapitalejere og arbejdsgivere.
Den nye arbejderbevægelse mødte dog fra starten modstand. Landets borgerlige kræfter frygtede revolutionære tilstande, som dem man havde set i Paris i foråret 1871, da parisiske arbejdere havde erklæret en socialistisk kommune i den franske hovedstad. På trods af den formelle ytrings- og forsamlingsfrihed, som var givet i Grundloven fra 1849, blev de danske socialister derfor overvåget og chikaneret af politiet. Møder måtte holdes på kroer og i dansesaloner, hvor der var plads til større forsamlinger. Men kroejerne blev truet af politiet, og møderne ofte afbrudt eller aflyst. Aflytninger og infiltrationer blev også taget i brug af politiet for at stoppe den spirende arbejderbevægelse. Da myndighederne nedlagde forbud mod et arbejdermøde pga. frygten for revolutionære opstande, kom det til et voldeligt sammenstød. Mødet på Fælleden blev til Slaget på Fælleden. Året var 1872. Derefter begyndte en indsamling blandt arbejdere til at få bygget et eget samlingssted.
Vejen var lang og kringlet. Men i 1879 stod huset klart. Et forsamlingshus bygget af arbejdere, til arbejdere og for arbejdere – udelukkende for midler indsamlet blandt selv samme arbejdere.
“Selskabets Forretningsfører, Tømrer Andersen, bød Forsamlingen et hjerteligt Velkommen under det Tag, i Ly af hvilket han haabede, at i Fremtiden Stemmer vilde tal Arbejderens og Frihedens Sag kraftigt nok til at maate give Genlyd i saavel den Riges som den Fattiges Bolig. Han haabede, at de med Overbevisningens Styrke vilde fortælle Arbejderen, at ogsaa han havde Krav paa at erholde sin Part af Livets Goderm at han ved Tilegnelse af Kundskab og Intelligens maate søge at naa op i samme Højde som de Stænder, der nu var toneangivende, og at han ved at vækkes af den Sløvheds-Tilstand, hvori han nu ofte befinder sig, vilde bringe Samfundet og sig selv et stort Skridt fremad mod det store Maal, der bør staa enhver Arbejder saa nær. et bedre Udkomme”
Fra indvielsen af Forsamlingsbygningen d. 23. april 1879. Citeret fra Social-Demokraten d. 25. april 1879.
D. 23. april 1879 kunne huset indvies. I bagbygningen indrettede man festsal og mødelokaler, hvor arbejderne kunne mødes uden myndighedernes indblanding. I forhuset og sidebygningen blev der indrettet lejligheder til privat beboelse. Efterhånden forsvandt den private udlejning til fordel for fagforenings- og forbundskontorer.
I 1920 blev Forsamlingsbygningen udvidet i ved køb af naboejendommen i Rømersgade nr. 24.
Hvis du synes, emnet er spændende
Udforsk arbejderhistorien

HELE DANMARKS STAUNING
Thorvald Stauning var et fyrtårn i dansk politik og er den statsminister, der har siddet længst tid på magten i det 20…

MED LOVEN ELLER UDEN
I 1871 er leveforholdene for de dengang få industriarbejdere i Danmark forfærdende. Men da arbejd…

KAMPEN OM TIDEN
Arbejde 48 timer om ugen. Det lyder af meget for en dansk lønmodtager anno 2019. Men 100 år tidligere var netop…
