Forsamlingsbygningen opføres

F20120217032
Det første kendte fotografi af Arbejdernes Forsamlingsbygning, Rømersgade 22 fra 1904

Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning er opført som et nødvendigt mødested i en periode, hvor møder blandt arbejdere blev besværliggjort af myndighederne. I sommeren 1871 stiftedes den første socialistiske arbejderbevægelse i Danmark. Den blev båret frem af en ny selvbevidst arbejderklasse, der så sig selv i opposition til kapitalejere og arbejdsgivere.

Se også film om Forsamlingsbygningens opførelse og liv

Den nye arbejderbevægelse mødte dog fra starten modstand. Landets borgerlige kræfter frygtede revolutionære tilstande, som dem man havde set i Paris i foråret 1871, da parisiske arbejdere havde erklæret en socialistisk kommune i den franske hovedstad. På trods af den formelle ytrings- og forsamlingsfrihed, som var givet i Grundloven fra 1849, blev de danske socialister derfor overvåget og chikaneret af politiet. Møder måtte holdes på kroer og i dansesaloner, hvor der var plads til større forsamlinger. Men kroejerne blev truet af politiet, og møderne ofte afbrudt eller aflyst. Aflytninger og infiltrationer blev også taget i brug af politiet for at stoppe den spirende arbejderbevægelse. Da myndighederne nedlagde forbud mod et arbejdermøde pga. frygten for revolutionære opstande, kom det til et voldeligt sammenstød. Mødet på Fælleden blev til Slaget på Fælleden. Året var 1872. Derefter begyndte en indsamling blandt arbejdere til at få bygget et eget samlingssted.

Vejen var lang og kringlet. Men i 1879 stod huset klart. Et forsamlingshus bygget af arbejdere, til arbejdere og for arbejdere – udelukkende for midler indsamlet blandt selv samme arbejdere.

”Selskabets Forretningsfører, Tømrer Andersen, bød Forsamlingen et hjerteligt Velkommen under det Tag, i Ly af hvilket han haabede, at i Fremtiden Stemmer vilde tale Arbejderens og Frihedens Sag kraftigt nok til at maatte give Genlyd i saavel den Riges som den Fattiges Bolig.

Han haabede, at de med Overbevisningens Styrke vilde fortælle Arbejderen, at ogsaa han havde Krav paa at erholde sin Part af Livets Goder, at han ved Tilegnelse af Kundskab og Intelligens maatte søge at naa op i samme Højde som de Stænder, der nu var de toneangivende, og at han ved at vækkes af den Sløvheds-Tilstand, hvori han nu ofte befinder sig, vilde bringe Samfundet og sig selv et stort Skridt fremad mod det store Maal, der bør staa enhver Arbejder saa nær, et bedre Udkomme.”

Fra indvielsen af Forsamlingsbygningen d. 23. april 1879. Citeret fra Social-Demokraten d. 25. april 1879.

D. 23. april 1879 kunne huset indvies. I bagbygningen indrettede man festsal og mødelokaler, hvor arbejderne kunne mødes uden myndighedernes indblanding. I forhuset og sidebygningen blev der indrettet lejligheder til privat beboelse. Efterhånden forsvandt den private udlejning til fordel for fagforenings- og forbundskontorer.

I 1920 blev Forsamlingsbygningen udvidet i ved køb af naboejendommen i Rømersgade nr. 24.

Læs mere om bygningen som politisk forsamlingshus