Find tre fejl

To DKP-plakater fra 1930'erne, der findes i ABA's plakatsamling, rummer en pudsig lille historie.

Af Hans Uwe Petersen

I forbindelse med Folketingsvalget 16. november 1932 publicerede Danmarks kommunistiske Parti (DKP) to plakater med identisk billedmotiv men med to lidt forskellige tekster. Parolen på den ene plakat lød:”Skal dette system fortsætte? Nej! Mod klassejustitsen. Stem kommunistisk”. På den anden plakat hed det:”Social forsorg” Mod klassejustitsen. Stem kommunistisk”. Valget gav DKP med 17.179 stemmer (1,1% af de afgivne stemmer) for første gang 2 mandater i Folketinget.

Plakaterne fremstiller politiet som knippelsvingende håndhævere af retsvæsenet. Plakatmagerne har måske ment, at overdrivelse fremmer forståelsen. I al fald er gengivelsen af de 3 betjente på plakatens nederste højre del en fotomontage. Som det ses af originalbilledet, havde betjenten i midten mistet sin hjelm. Den tredie politimand er på plakaten blevet rykket tættere på de to andre og samtidig er han blevet forsynet med en politiknippel. Det vides ikke, om plakatens øvrige billedelementer også er en fotomontage.

Originalbilledet stammer fra et sammenstød mellem demonstranter og politiet i forbindelse med Højesterets behandling af dommene i Nakskov-sagen 8. oktober 1931. Manden, som de to betjente har overmandet er et medlem af DKP, Charles Junge, der forinden havde slået politiassistent Johan Heiberg ned. Både Charles Junge og to andre blev arresteret og siden dømt i Landsretten 13, januar 1932.

Demonstrationen, der fortsatte også den følgende dag, var i høj grad et resultat af DKP’s og den af Internationale Røde Hjælp i midten af august oprettede ‘Nakskov-komites’ virke. Således havde komiteen afholdt et større møde på Borups Højskole 8. september 1931 med blandt andre Poul Henningsen som taler. Kun 8 dage forinden sammenstødet mellem politiet og demonstraterne var komiteens pjece “Nakskov-sagen” udkommet.

Nakskov-sagen var en udløber af den sociale og økonomiske krise i starten af 1930’erne. Verdenskrisen, der var brudt ud i USA i 1929, nåede Danmark for alvor i 1931. I starten af 1932 var halvdelen af alle arbejdere uden beskæftigelse og for året som helhed nåede arbejdsløshedsprocenten op på 32%. Den i 1931 hurtigt voksende arbejdsløshed havde alvorlige sociale følger. Understøttelsen var så lav, at en arbejdsløs skulle forsørge sin familie for en tredjedel af en normal dagløn og efter 115 dage var man ikke længere berettiget til understøttelse. Problemerne blev forværret derved, at et betydeligt antal ikke var medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Som konsekvens heraf var ca. halvdelen af de arbejdsløse henvist til hjælpekasserne, der kun rådede over yderst begrænsede midler. Særlig ramt blev ungdommen og de unge ufaglæret, som aldrig nåede at blive understøttelsesberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Mange af disse unge blev tillige hjemløse, dels fordi de ikke kunne betale husleje, dels grundet den generelle bolignød.

Download pjecen Nakskov-sagen 1931

I denne situation dannedes – under aktiv medvirken fra DKP – ‘De Arbejdsløses Organisation’ (DAO), der fik lokalafdelinger mange steder i landet. I Nakskov blev DAO oprettet i decmeber 1930 og i starten af 1931 fik byen også en afdeling af DKP. Til et byrårdsmøde 2. februar 1931 mødte den lokale DAO-afdeling op og fik oplæst en resolution med organisationens krav til mere hjælp. I første omgang blev kravene indfriet, efter at byrådet angiveligt følte sig truet til at sige ja. Men allerede dagen efter trak byrådet bevillingen tilbage og politiet arresterede to DKP-medlemmer, som man mente stod bag aktionen.

Op til 1. maj blev fronterne trukket yderlige op. Socialdemokratiet aflyste sin 1. maj og politiet forbød DKP at afholde deres demonstrationer. Dette hindrede ikke partiet fra trodse forbuddet og det kom til en konfrontation mellem demonstranterne og politiet. Politiets optræden skabte megen harme og i forbindelse medd et offentligt protestmøde 2. maj i det kommunale Indrefjordsanlæg kom det til nye sammenstød mellem politiet og de demonstrerende. Da optoget passerede politistationen spidsede situationen til og der blev kastet med sten fra demonstranternes side. Politimesteren i Nakskov ringede derpå efter forstærkning fra både andre politistationer og militæret. Den følgende dag blev der foretaget en lang række anholdelser. I det retlige efterspil blev 9 såkaldte hovedmænd idømt fra 4 måneder til 2½ års fængsel. Begivenhederne førte til de allerede nævnte sammenstød mellem politiet og demonstranter i oktober 1931, som fandt vej til DKP’s valgplakat.

Tilbage

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her