Fra Tages kælder…

Tage Revsgård Andersens private samling har næsten haft mytisk karakter. Sjældent har der været talt så meget og været så store forventninger til, hvad Revsgård havde gemt i kælderen under hans toværelses lejlighed på Bogholder Allé i Vanløse.

Af: Jesper Jørgensen

Selv Weekendavisens læsere blev i 2001 præsenteret for Tages Revsgård Andersens kælder, da Peter Øvig Knudsen lavede en rapportageartikel derfra i forbindelse med sin bog om stikkerlikvideringerne under besættelsen. Meget stemningsfuldt endda:

“Fra det lille køkken bevæger vi os ned af bagtrappen, og han låser de tre hængelåse op – “dirkefri, til 250 kroner stykket”. Transistorradioen tænder samtidig med lyset. Indenfor er papirerne stablet i reoler og over og under borde i plastikkasser med låg fra Metro. Kun en snæver passage fører ind gennem de to kælderrum. “Efterhånden gik der jo sport i at samle og få fat i det, jeg manglede. Jeg udnyttede alle de kontakter, jeg havde i partiet og fra min tid som modstandsmand. Hvis jeg hørte, at nogen havde noget af interesse, tog jeg ud og besøgte dem.”

I anledning af 25-års-dagen for Danmarks befrielse i 1970 donerede DKP en samling dokumenter vedr. en række likvideringer under besættelsen til Frihedsmuseet. På billedet ses Ib Nørlund, Ingmar Wagner, Tage Revsgård Andersen, Alfred Jensen og direktør Aage Roussell ved overrækkelsen. Revsgård udgav i 1966 dokumenterne i kildesamlingen DKP og Frihedskampen, bd. 30, inkl. følgebrevet til museet
I anledning af 25-års-dagen for Danmarks befrielse i 1970 donerede DKP en samling dokumenter vedr. en række likvideringer under besættelsen til Frihedsmuseet. På billedet ses Ib Nørlund, Ingmar Wagner, Tage Revsgård Andersen, Alfred Jensen og direktør Aage Roussell ved overrækkelsen. Revsgård udgav i 1966 dokumenterne i kildesamlingen DKP og Frihedskampen, bd. 30, inkl. følgebrevet til museet

Og videre:

“Tage Revsgård Andersen klapper på kasserne i kælderen og remser op af indholdet. Noget af det er ikke gennemgået endnu …” (WA 8.6.2001)

Man måtte forstå, at der var tale om gode sager for kendere, og at der stadig var mange hemmeligheder, der endnu ikke var kommet til offentlighedens kendskab.

Partiarkivaren
Som Revsgård aldrig har lagt skjul på, så er historien bag “Tages kælder” lang. Han begyndte allerede under besættelsen at indsamle og systematisere oplysninger og dokumentation. Ifølge egne erindringer afgivet til Det Kongelige Bibliotek i 1972 deltog han sammen med bl.a. Robert Mikkelsen og Carl Madsen i DKP’s arbejde med at registrere stikkere og andre kollaboratører, som partiets folk skulle advares mod eller som skulle straffes ved given lejlighed. Resultatet blev det såkaldte Kommunistisk Kartotek, der i forbindelse med retsopgøret efter krigen blev afleveret til arbejdet med det såkaldte Centralkartotek over landssvigere (se også indledning til dkp_og_frihedskampen-bind30, 1996).

Efter krigen arbejdede Revsgård som altmuligmand dels i partihuset i Dr. Tværgade, dels på Sovjetunionens pressebureau APN, hvor han nåede at fejre 25-års-jubilæum inden Murens fald. Samtidig agerede Revsgård partiarkivar ved at indsamle materialer om modstandskampen, siden udvidede han arbejdsområdet og sikrede særlige partiarkivalier hjemme hos ham selv, delvist i forståelse med partiet.

En studie
I 1981 udgav Revsgård i En studie i rødt, hvidt og blåt sin beretning fra 1972 og en række dokumenter fra besættelsestiden, bl.a. en afskrift af en meget omtalt protokol over Gestapos afhøring af Aksel Larsen i 1942-1943, der i Revsgårds optik dokumenterede Aksel Larsens forræderiske væsen.

I forordet til “studiet” lagdes desuden grunden til myten om “Tages kælder”:

“Det er velkendt at et isbjerg kun har en tiendedel oven vande, mens de ni tiendedele ligger skjult under vandet. Jeg har taget en enkelt istap ud og lagt den frem […] Det er mit håb, at min istap gør sin virkning – giver kuldegysninger for nogle – men oplyser læserne om, at helt så enkelt som frihedskampen hidtil er fremstillet, var det nu ikke.” (En studie i rødt, hvidt og blåt, Forlaget Zac 1981).

Revsgård havde altså kun afsløret en istap af et helt isbjerg af løgne og fortielser om de fem onde år. Meget mere fulgte i de efterfølgende år. Få har som Revsgård udgivet så mange kopier af dokumenter på eget forlag.

DKP og Frihedskampen og andre afsløringer
Især en udgivelse skal fremhæves, nemlig DKP og Frihedskampen (1996-1999), der er en kildesamling på over 7.000 sider. Kilderne spænder vidt; fra interne particirkulærer over rigsdagstaler og avisudklip til illegale, kommunistiske partiblade samt fx Børge Houmanns utrykte manuskript om besættelsestidens historie og stikkerlikviderings- og sabotagerapporter. Alt i alt en interessant resurse, der burde kunne danne grundlag for flere studier. Nogle af de samme kilder indgår også i Hans Kirchhoff & Aage Trommers kildeudgivelse “Vor Kamp vil vokse og styrkes” (2001).

Kildesamlingen DKP og Frihedskampen er digitaliseret og lagt på ABA’s hjemmeside. Kvaliteten i den oprindelige fotokopiering af dokumenterne er svingende, så det har kun været muligt at gøre noget af teksterne søgbare. Det er planen, at også “Vor Kamp vil vokse og styrkes” lægges ud online.

Søg og læs i DKP og Frihedskmapen

Revsgård har endvidere bidraget til andre personers historiske afsløringer. Således fremviser han stolt i sit “erindringsskrift”, En kommunists erindringer (Eget forlag 2006), dedikationer til ham i Christian Jensen, Tomas Kristensen og Karl Erik Nielsens “Krigens Købmænd” (2000), Peter Øvig Knudsens Efter drabet (2001), Sven Ove Gades Frode Jakobsen-biografi (2004) og Steen Andersens De gjorde Danmark større … (2005).

ABA’s tur
8 år efter Peter Øvig Knudsens besøg på Bogholder Allé døde Tage Revsgård Andersen, og så blev det ABA’s tur til at gå ned af bagtrappen og blive låst ind i kælderrummene til alle kasserne og bunkerne med gamle papirer.

Og hvad var der så? Ja, det er faktisk lidt for tidligt at sige, for indtil videre er de omkring 65 flyttekasser med dokumenter, private fotos, lydoptagelser, bøger og tidsskrifter som ABA indsamlede i 2009 kun grovsorteret. Det kan dog konstateres, at ikke alle forhåbninger til samlingen kan indfries, og at store dele af samlingen er offentliggjort i Revsgårds privatudgivelser.

Helt konkret er der indtil videre udskilt arkivmateriale til Danmarks Kommunistiske Partis arkiv, som listes op nedenfor og oprettet et uregistreret personarkiv, der indeholder hovedparten af samlingen. Emnemæssigt placerer materialet sig primært inden for emnerne DKP, modstandskamp, kold krig og efterretningsvirksomhed. Hvornår det bliver færdigregistreret og tilgængeligt for ABA’s brugere er endnu ikke fastsat.

Udskilt og registreret materiale fra Tage Revsgård Andersens samling:

Udskilt er også trykt materiale, der nu er indgået som fine suppleringer til bibliotekets samlinger af primært illegale bøger, blade og pjecer fra DKP og tyske arbejderromaner fra 1930’erne.

Tilbage

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her