Fuglen er landet – historien om Villy Fuglsangs arkiv

Villy Fuglsang døde i september 2005 efter et meget langt liv i kommunismens tjeneste. Han huskes især for sin deltagelse i den Spanske Borgerkrig samt for sin internering i Horserødlejren og i den tyske koncentrationslejr Stutthof under 2. Verdenskrig.

Af: Jesper Jørgensen

Spanien og Stutthof
Villys Fuglsangs liv tog sin begyndelse den 17. april 1909 ved Radstrupgaard mellem Odense og Kerteminde, hvor faderen arbejdede som fodermester. Familien flyttede under opvæksten meget rundtmellem herregårde på Fyn og i Jylland. Efter realskolen valgte Villy at gå i faderens fodspor. Han blev først foderelev, siden fodermester. Han overtog også faderens politiske interesse, læsningen af kommunisternes Arbejderbladet og interessen for landarbejdernes kår og udviklingen i Sovjetunionen. I 1928 gik Villy skridtet videre og blev optaget i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU).

Inden Villy tog til Spanien i 1937, fik han en kort militæruddanelse i Sovjet. Billedet skal være taget i den forbindelse.
Inden Villy tog til Spanien i 1937, fik han en kort militæruddanelse i Sovjet. Billedet skal være taget i den forbindelse.

I 1934 blev Villy Fuglsang valgt ind i DKU’s hovedbestyrelse, og året efter blev han udvalgt til (bl.a. sammen med den senere DKU-formand, Alvilda Larsen) at deltage på et halvandet år langt partikursus på den Internationale Leninskole i Moskva. Villy nåede imidlertid ikke, at fuldføre hele kurset, for i efteråret 1936 meldte han sig som frivillig i kampen mod den fascistiske opstand i Spanien. Under opholdet i Spanien i 1937-38 blev Villy bl.a. udpeget til at være politisk kommissær i de Internationale Brigaders Martin Andersen-Nexø-kompagni, hvor de fleste danske frivillige var placeret.

Tilbage i Danmark blev Villy Fuglsang sendt til Aalborg, hvor han snart fandt sin Elna. De blev gift i oktober 1940, men kun 8 måneder senere, den 22. juni 1941, blev de ufrivilligt skilt fra hinanden. Grunden var den tyske besættelsesmagts krav om internering afledende, danske kommunister som følge af, at Tyskland samme dag var gået i krig mod Sovjetunionen. Villy blev arresteret og endte i Horserødlejren ved Helsingør. Efter den danske regerings tilbagetræden i august 1943, blev Fuglen, et tilnavn som Villy fik af kammeraterne i Horserød, og 149 andre, der ikke nåede at flygte fra lejren, overflyttet til KZ-lejren Stutthof ved Danzig (Gdansk). Livet i Stutthof var, med Villys egne ord, “som i en anden verden”, og kom til at mærke ham resten af livet. En af de hårde prøvelser var adskillelsen fra Elna, hvilket man kan få en fornemmelse af i de mange breve, de to unge mennesker udvekslede med hinanden under interneringsperioden og som nu indgår i arkivet.

Partisoldat
I efterkrigstiden fik Villy Fuglsang en central placering i DKP. Ved valget i efteråret 1945 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han i alt kom til at sidde i tre perioder: 1945-1947, 1950-1960 og 1973-1978. I partiet var Villy valgt medlem af centralkomiteen fra 1939 til 1990, ligesom han i perioder var sekretær, medlem af forretningsudvalget og formand for det nordjyske distrikt. Efter Berlinmurens fald fulgte Villy med den hårde kerne over i Kommunistiske Parti i Danmark (KPiD), hvor han var i landsledelsen til sin død. Han beskæftigede sig i sin lange politiske karriere især med landsbrugsområdet, men også den interne partiskoling og arbejderbevægelsens historie stod ham nært. I de sidste år kom det historiske perspektiv mere i fokus. Især tiden som frivillig i den Spanske Borgerkrig og opholdet i Stuttliof blev omdrejningspunkter i hans mange mundtlige og skriftlige indlæg i den offentlige debat. Han var en afholdende, beskeden og hårdtarbejdende partisoldat af den gamle skole fra 1930’erne, der troede på Sovjetunionen og kommunismen til det sidste.

Arkivet
Efter Villy Fuglsangs død tog Arbejdermuseet & ABA kontakt til datteren, Gerd Fuglsang, der i første omgang ikke mente, at der var så meget efterladt. Elna skulle efter sigende løbende have “ryddet op” i papirerne for at få plads i deres lille to-værelseslejlighed i Aalborg. Heldigvis var der dog bevaret noget. Helt enestående er den før omtalte brevveksling mellem Elna og Villy under krigen. De ca. 370 breve er godt nok skrevet under censur og” indeholder derfor ikke politisk stof, men tilgengæld er korrespondancen hjerteskærende gribende som en menneskelig skæbnefortælling. Det er kort sagt en kærlighedshistorie. Derudover er der i arkivet en god samling af Villys personlige optegnelser, der ikke mindst omhandler dødsmarchen, som Stutthoffangerne blev sendt ud på, da russerne i de sidste måneder af krigen rykkede frem fra øst. Arkivet, der består af 18 arkivkasser, indeholder også Villys lommebøger med spredte notater fra 1940 og frem, breve fra familien, manuskripter m.m. fra perioden 1937-2005.

Under opholdet skrev Villy og hans kone Elna mange breve til hinanden. Som man kan se af konvolutten, blev brevene åbnet og censureret
Under opholdet skrev Villy og hans kone Elna mange breve til hinanden. Som man kan se af konvolutten, blev brevene åbnet og censureret

 

 

 

 

 

 

Villy Fuglsang Arkiv
Yderår: 1937-2005
Omfang: 18 kasser

Litteratur
Villy Fuglsang: Som jeg husker det. Aalborghus, 1985
Ole Sohn: Der var bud efter dem. Fire skæbnefortællinger fra 30’ernes revolutionære miljø. Vindrose, 1994

 

Tilbage

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her