Kommunistisk Arbejderparti i ABA

Det lille maoistiske parti, KAP, havde sin storhedstid i 1970'erne. Efter Den Kolde Krig har partiet især været omtalt i medierne ifm. problematiseringer af partiets og dets medlemmers støtte til De Røde Khemerer i Kampuchea og til styret i Albanien.

Af: Jesper Jørgensen

Arkivet
I forbindelse med KAP`s nedlæggelse kom partiets arkiv til ABA. I efteråret 1993 blev der således indgået aftale om overdragelse af partiets materiale. De afleverede arkivalier bestod af kongresmateriale, mødereferater, korrespondance, manuskripter til taler, pressemeddelelser, materiale fra partiets udvalgsarbejde, 1. maj, folketings- og kommunalvalg og sommerlejrer m.m. samt løbesedler, foldere, pjecer, bøger, tidsskrifter, aviser, plakater, fotografier og tegninger.

Kommunistisk Arbejderparti Arkiv

Udskilt af Kommunistisk Arbejderparti Arkiv er arkivalier fra Marxistisk Leninistisk Enhedsforbund, Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister, Kommunistisk Arbejderungdom, Venskabsforbundet Danmark-Kina og Ugeavisen Den røde tråd.

Rids af KAP’s historie
Formelt blev KAP stiftet som parti i 1976. Partiets oprindelse kan dog dateres tilbage til 15. september 1968 i Folkets Hus, Rømersgade 22 i København, hvor Benito Scocozza og Hans Henrik Nielsen fra Venstresocialisternes ledelse samt ca. 30 andre stiftede Kommunistisk Forbund (marxister-leninister) (KF(m-l)).

Den aktuelle baggrund var en splittelse inden for VS og VS`s ungdomsorganisation Socialistisk Ungdoms Forum (SUF). Maoisterne var kommet i mindretal i begge organisationer. SUF var decideret blev kuppet af en trotskistiske fløj i sommeren 1968. Der var derfor opstået et behov for en organisation, der stod fast på det et klart revolutionært standpunkt, som Scocozza formulerede det i sin situationsrapport på den stiftende generalforsamling. Formålet med KF(m-l) var ifølge fremsatte principgrundlag, at forberede dannelsen af et revolutionært kommunistisk parti (i modsætning til DKP), byggende på den videnskabelige socialisme: marxismen-leninismen, Mao Tse-tungs tænkning.

KFML`s landsmøder

Se også KFML og KAP partiprogrammer og andre dokumenter.

Inden organisationen kunne komme til at stå i spidsen for arbejderklassens kamp, var der imidlertid en teoretisk uoverensstemmelse, der skulle overvindes. Det var spørgsmålet om Stalin. Var Stalin en stor revolutionær med visse alvorlige fejl eller var han ligeså ufejlbarlig som Lenin og Mao? De ca. 50 medlemmer var ikke enige, og i slutningen af 1970 endte det hele med at forbundet måtte nykonstituere sig under navnet Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (KFML) nu med ca. 13 medlemmer, der ikke anså Stalin som helt ufejlbarlig. Situationen i ungdomsafdelingen, Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister (KUML), var på lignende vis kritisk. I 1971 blev KUML derfor nedlagt til fordel for KFML.

Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister Arkiv

I perioden 1972-75 var maoisterne især optaget af forholdet til Den revolutionære Boligorganisation marxiter-leninister (BOm-l)/Marxistisk-Leninistisk Enhedsforbund (MLE). BOm-l, der var opstået ud af en maoistisk gren af Slumstormerne, var i starten indstillet på et tættere samarbejde med KFML, men da det kom til stykket kunne de ikke enes om et fælles grundlag. Bruddet kom endeligt i 1973, hvor BOm-l opgav samarbejdet og konstituerede sig som et forbund (MLE). I stedet for samling blev resultatet en rivalisering, der varede frem til 1975, hvor MLE opgav ævred. Allerede i 1974 var flere fra MLE begyndt at melde sig ind i KFML.

Marxistisk-Leninistisk Enhedsforbund Arkiv
Kommunistisk Arbejderparti Arkiv: Sager: Forholdet til BOm-l/MLE

I løbet af 1974-1975 ændrede KFML sig langsomt fra at være en sekterisk studiekreds til efterhånden at være en politisk gruppering, der i forbindelse med flere overenskomststridige konflikter formåede at komme i både fagbevægelsens og mediernes søgelys. Fra 1975 medførte KAP`s konfliktorienterede, faglige arbejde, at der blev iværksat deciderede kampagner, såkaldt kineserhetz, mod de kinesiske muldvarper”.
Opmærksomheden omkring KFML resulterede bl.a. i at medlemstallet i forbundet steg til flere hundrede, og at KFML blev bekræftet i dets rette politik. På dagsordenen kom derfor også forberedelsen af et genrejst kommunistisk parti i Danmark, der efterhånden blev opfattet som tilendebragt. Den 21. november 1976 blev Kommunistisk Arbejderparti således stiftet.

Kommunistisk Arbejderparti Arkiv: KAP`s landsmøder

Perioden 1977-1979 skulle senere visse sig at være KAP`s ”storhedstid”. Partiet havde nu etableret sig med et egentligt partiapparat med egen bogbutik, eget forlag, der bl.a. udgav dagbladet Arbejderavisen og tidsskriftet KT: Kommunistisk Tidsskrift samt udlejningsvirksomhed (Selskabet af 15. september 1968) – drevet af op mod 1000 energiske medlemmer.

Kommunist: KFMLs blad (1968-1976)
Arbejderavisen (1976-1991)
Kommunistisk tidsskrift (1973-1982)
KT: Kommunistisk Tidsskrift (1982-1988)
Kommunistisk Arbejderparti Arkiv: Forlags- og udlejningsvirksomhed

En af KAP`s første store opgaver blev opstillingen til folketingsvalget i oktober 1979. Forventningerne var store. Blandt aktivisterne blev det betragtet som realistisk at komme over spærregrænsen. Resultatet af valget blev dog et ganske andet. KAP fik 13.070 stemmer, hvilket var mindre end en ½ procent af samtlige stemmer.

Kommunistisk Arbejderparti Arkiv: Folketingsvalg

Internationale relationer
Ligeså hurtigt som det var gået frem for partiet, ligeså hurtigt gik det tilbage igen. Afgørende var den internationale udvikling, der ikke var til gunst for de kinatro maoister.Med Maos død i 1976, nedkæmpelsen af demokratibevægelsen i 1979 og Deng Xiaopings tilbagevenden til magten skete der ændringer i Kina, der var vanskelige at forene med KAP`s maoistiske ideologi. Da det samtidig blev tydeligere og tydeligere, at Kulturrevolutionen ikke havde været det realiserede socialistiske utopia, som ”kap`erne” havde håbet og ønsket, opstod der efterhånden en egentlig identitetskrise i og omkring partiet. De tidligere års opbakning smuldrede.

Venskabsforbundet Danmark-Kina Arkiv
Kommunistisk Arbejderparti Arkiv: Antiimperialistisk Sekretariat/Udenrigspolitisk Sekretariat

Selvom KAP i 1980 forsøgte at nyorientere sig ved i højere grad at satse på egne forstillinger om ”socialisme på dansk”, så blev 1980`erne og første halvdel af 1990`erne én lang nedtur. Indre uoverensstemmelser samt ikke mindst ydre, politiske konjunkturer gjorde at partiet i 1990 orienterede sig mod det nydannede Enhedslisten, de rød-grønne, der bestod af VS, SAP og DKP. På grund af modstand fra DKP blev en egentlig optagelse af KAP dog først realiseret i 1993. Medlemstallet af KAP var samtidig så lavt, at det efterhånden ikke gav mening at videreføre partiet som en selvstændig organisation. KAP blev endelig opløst den 24. november 1994.

Litteratur
Kommunistisk Arbejderparti (KAP), Leksikon for det 21. århundrede (www.leksikon.org).
Ib Hørlyck: Scaniadam konflikten: Blokade mod skruebrækkere, Forlaget Oktober 1978.

For KAP’s forhold til Demokratisk Kampuchea, se:
Steen Andersen: Det danske vidne, Weekendavisen 7.9.2001.
Peter Frederiksen: Folkemord med dansk forbindelse, s.227-231 i Bent Blüdnikow (red.): Opgøret om den kolde krig, Peter la Cours Forlag 2003.

For fascinationen af kulturrevolutionens Kina, se:
Erik Kjærgaard: Det indre Utopia. En socialpsykologisk diskursanalyse af danske rejseberetninger fra kulturrevolutionens Kina 1966-1976, upubliceret speciale, Roskilde Universitetscenter 1999. (ABA).

For tidligere KAPeres forhold til deres politiske fortid, se:
Peter Øvig Knudsens interviews i Weekendavisen 3.1.-14.2.2003.

Tilbage