Lydoptagelser af DKP’s centralkomitemøder

Søndag den 3. marts 1963 tog Danmarks Kommunistiske Partis centralkomite en historisk beslutning, som vi i dag kan være glade for. De besluttede nemlig, at centralkomiteens møder fremover skulle optages på bånd.

Af: Jesper Jørgensen

Det var ingen nem beslutning for centralkomiteens medlemmer, og der var bestemt heller ikke enighed om det. Flere udtrykte skepsis overfor tiltaget og spurgte ind til, hvad der skulle ske med det spolebånd, som optagelsen blev optaget på.

Kaj Hansen fra Odense, det senere folketingsmedlem, formulerede det sådan her:

“Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvor længe man skal opbevare det bånd. For hvis det overhovedet skal bruges, så må det være på den betingelse, at det slettes ligeså snart det er skrevet af. Vi skulle jo nødig komme ud for, at et bånd bliver spillet i Aktuelt Kvarter [DR’s nyhedsprogram] eller refereres andet sted.”

Centralkomitemøde 19. december 1967.
Knud Jespersen indleder det ekstraordinære møde den 19. december 1967 i DKPs centralkomite. Mødet var sammenkaldt i anledning af det kommende folketingsvalg den 23. januar 1968, der var udskrevet, fordi S-SF’s arbejderflertal var brudt sammen med splittelsen i Socialistisk Folkeparti over spørgsmålet om indefrysning af en dyrtidsportion. Til højre for talerstolen sidder mødesekretær Tage Revsgaard Andersen med spolebåndoptageren og optager mødet.

Lydklip fra Knud Jespersens tale, 19.12.1967

Selvom afskrift og efterfølgende sletning indgik i forslaget, blev det kun vedtaget med et lille flertal med 9 for og 5 imod. At optage et møde stred for flere medlemmer med, hvad de synes var klogt at gøre i forhold til en omverden, der var grundlæggende fjendtligstillet og med glæde ville udnytte et indblik i de interne diskussioner i det kommunistiske parti.

Optagelsen fra mødet den 3. marts 1963 blev formentlig slettet. I hvert fald har vi nu kun en afskrift af lydoptagelsen. Til gengæld er båndene gemt fra slutningen af 1964 og helt frem til 1991. Det lader altså til, at partiet allerede to år efter opgav at lave afskrifter efter alle møder og i stedet valgte at gemme båndene.

Hovedparten af båndene blev afleveret til ABA i forbindelse afleveringen af partiarkivet til ABA i 1989-1990 og har siden ligget stort set ubenyttede hen.

Ét spolebånd, der har været forseglet og opbevaret hos partisekretær Poul Emanuel, er senere kommet til ABA fra Tage Revsgaard Andersen i 2009. Det var optagelsen af centralkomitemødet 10.-11. januar 1970, hvor Hanne Reintoft efter en heftig diskussion blev godkendt som nyt medlem af partiet. Denne optagelse har jeg selv benyttet i artiklen “Partiets grå eminence? Ib Nørlund og de interne magtkampe i DKP i 1970’erne” i Arbejdermuseet & ABA’s Årbog 2009 (2010).

En anden, der har haft adgang til optagelserne, er Arne Hardis, der i “Idealisten. En biografi om Hans Scherfig” (2008) bruger kilden til at afdække Scherfigs helhjertet støtte til eksklusionen af sin tidligere, nære ven Carl Madsen i maj 1975.

Der er gemmer sig sikkert mange andre gode historier i disse unikke optagelser – historier, der formentlig kan være med til at nuancerer vores forståelse af det danske kommunistparti. For her kan man få et indblik i de interne diskussioner, der sjældent blev luftet udad til, ligesom det også vil være muligt at undersøge, om der blev sagt noget andet internt end offentligt.

I første omgang digitaliserede og tilgængeliggjorde ABA i 2011 195 spole- og kasettebåndsoptagelser fra perioden 1964 til 1979. I form af 455 filer er der således nu adgang til omkring 600 timers centralkomitemøder. Plus et par enkelte andre møder og konference, der har været på de samme bånd. Optagelsesrækken af centralkomitemøderne er desværre ikke komplet. Enkelte møder enten mangler eller er kun dækket delvist.

Anden del af optagelserne blev tilgængeliggjort i 2013 og omfatter 800 timers optagelse fra 64 centralkomitemøder i perioden 1980-1991.  Optagelsesrækken af centralkomitemøderne er ikke helt komplet. Enkelte møder mangler eller er kun dækket delvist.

Anden del af optagelserne dækker perioden, hvor DKP gradvist tabte mere og mere terræn både parlamentarisk og i fagbevægelsen. Frem til 1987 blev partiet tegnet af formanden Jørgen Jensen, der fortsatte den moskvatro linje.

Jørgen Jensens vurdering af folketingsvalget 1981, hvor partiet fik 1,1% af stemmerne

Fra 1987 til 1991 var Ole Sohn formand. Han repræsenterede en fornyerfløjen i partiet, der inspireret af det nye toner fra Moskva om glastnost og perestrojka forsøgte at vende udviklingen, men med begrænset succes.

Parallelt med Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 endte partiet med at blive decimeret og splittet. En medvirkende årsag til derouten var partiets økonomiske situation, der forværredes i takt med vigende antal abonnenter på partiavisen Land og Folk og kraftigt faldende medlemstal samt med ophøret af Sovjetunionens økonomiske understøttelse af partiet i 1990.

Ole Sohns indledning på centralkomitemødet den 7. januar 1990, hvor statsminister Poul Schlüter og dronning Margrethes nytårstaler kritiseres for at fokusere for ensidigt på omvæltningerne i ØsteuropaDen konkrete anledning til partisplittelsen i begyndelsen af 1990’erne var samarbejdet med Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti i Enhedslisten, der holdte sit første besluttende årsmøde i oktober 1990. Den traditionalistiske fløj brød med DKP og stiftede først Kommunistisk Forum, senere Kommunistisk Parti i Danmark.

Lydfilerne er tilknyttet de relevante poster i den elektroniske registrant over DKP’s arkiv i ABA’s bibliotek- og arkivsystem. F.eks. DKP’s arkiv, Centralkomitemøder 1967-1968

Optagelserne er klausuleret til forskningsbrug som resten af DKP’s arkiv og kan, når tilladelse foreligger, aflyttes på ABA’s læsesal.

Tilbage

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her