Danske kommunister

Ragnhild Nikoline Andersen kom ind i den kommunistiske bevægelse i sidste halvdel af 1920’erne. Først i Unge Pionerer, siden i både DKU og DKP. Under det meste af besættelsen sad hun i fangenskab, først som dansk interneret i Horserødlejren (1941-43) og derefter som tysk fange i kz-lejren Stutthof (1943-45). Ragnhild Andersen sad i Folketinget for DKP i perioden 1945-1960. Ved siden af partiarbejdet var hun aktiv i Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), hvor fra hun fra 1935 var medlem af bestyrelsen for Afdeling 5 (metalarbejdere) og fra 1945 til 1954 medlem af KAD’s hovedbestyrelse.

Alfred Jensen (1903-1988)
Peter Alfred Jensen var med fra stiftelsen af DKP i 1919/1920. I 1936 overtog han Arne Munch-Petersens plads i Folketinget, hvor han vedblev at være frem til 1960 (undtaget 1941-1945). Under besættelsen var Alfred Jensen, som partiets næstformand, medlem af den illegale partiledelse, og mod slutningen af krigen afløste han Børge Houmann som DKP’s repræsentant i Frihedsrådet. I besættelsestidens sidste år var Alfred Jensen reelt partiets leder og var derfor også centralt placeret i enhedsforhandlingerne med Socialdemokratiet. Efter krigen blev Alfred Jensen trafikminister i befrielsesregeringen. I 1952 giftede han sig med Ragnhild Andersen.

Arkivet består af tre arkivkasser med korrespondance, manuskripter m.m.

Jørgen Jensen (1920-1987)
Jørgen Jensen blev medlem af DKP i 1941, medlem af centralkomiteen og forretningsudvalget i 1952 og medlem af Folketinget i 1975. Frem til 1977, hvor han blev formand for DKP, var Jørgen Jensen især engageret i fagforeningsarbejde. I 1962 blev han formand for Metal Lyngby og partiets faglige landsudvalg. I 1966 blev han formand for Automekanikernes Landssammenslutning og medlem af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds hovedbestyrelse. Derudover var han aktiv i partiets fredsarbejde og fra starten af 1960’erne formand for Dansk Fredskonference. Som partiformand videreførte Jørgen Jensen DKP’s moskvatro linje, uden de to tidligere formænds karisma.

Arkivet består af 6 arkivkasser, der bl.a. indeholder materiale fra partisekretariatet i perioden 1981-1987.

Ejnar Kruse (1911-1964)
Lægen Ejnar Kruse var aktiv i modstandsbevægelsen i Odense under besættelsen. Kruse blev DKP’s repræsentant i Modstandsstyrkernes Fynsledelse og senere formand for Hjemmeværnets Region IV. Efter krigen gik Kruse ind i kommunalpolitik og var medlem af Odense Byråd i 1946-1954. I 1953 var Kruse én af initiativtagerne til Dansk Fredskonference, hvor han var sekretær i 1954-1955. Frem til sin død i 1964 beskæftigede Kruse sig bl.a. med kampagnerne mod tysk genoprustning og mod dansk deltagelse i EF.

Arkivet består af tre arkivkasser, der bl.a. indeholder interessant korrespondance med Dansk Fredskonferences formand, redaktør Thomas Christensen (R), vedr. spørgsmålet om kommunisternes rolle i organisationen.

Arne Munch-Petersen (1904-1940)
Arne Munch-Petersens politiske karriere var kort og endte tragisk. I 1925 blev han medlem af DKP, i 1932 blev han sammen med Aksel Larsen valgt ind i Folketinget, som kommunisternes første parlamentariske repræsentanter i Danmark, og i 1936 rejste han til Sovjetunionen for at arbejde i Komintern. Året efter forsvandt han. Først med Ole Sohns biografi fra 1992 er der kommet vished om Munch-Petersens videre skæbne, der afsluttedes med hans død i sovjetisk fangenskab i 1940.

Arkivet indeholder primært kopier af dokumenter fra Komintern-arkivet i Moskva, som DKP i 1989 fik tilvejebragt til Sohns undersøgelser, men også korrespondance mellem Munch-Petersens kone, Elna Hiort-Lorenzen og Udenrigsministeriet fra 1950’erne. Arkivet består af én arkivkasse.

Ingmar Wagner Arkiv (1921-1997)
Ingmar Kurt Wagner, kendt under navnet Laksko, deltog aktivt i modstandskampen som bl.a. kurér for BOPA og faderen Svend Wagner (General Johansen). Efter krigen blev han sekretær og senere landsformand for DKU samt medlem af Folketinget (1953-1957). Fra midten af 1950’erne var Ingmar Wagner centralt placeret i DKP som henholdsvis partisekretær og international sekretær (1974-1992), med ansvar for freds- og solidaritetsarbejdet. I perioden 1974-1992 var han desforuden næstformand for Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.

Arkivet består af 3 arkivkasser, der udover breve, manuskripter m.m. bl.a. indeholder efterladte papirer fra Svend Wagner og fra Chr. Vilh. Hagens arbejde i partiets kontrolkommission i 1958.

Øvrige kommunister