Solidaritet med strejkende på St. Croix Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arbejderhistorie // Arbejderhistoriske temaer // Den tidlige arbejderbevægelse // Solidaritet med strejkende på St. Croix Menu David Hamilton Jackson 1915 Bagsiden af portræt af David Hamilton Jackson David Hamilton Jackson (1884-1946) var arbejderleder på St. Croix. Han var i sommeren 1915 på besøg i Danmark, hvor han blandt andet knyttede kontakt til danske socialdemokrater og folk fra arbejderbevægelsen. I den forbindelse blev der taget et portræt af ham, som Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har en papirudgave af. Billedet er en gave fra Hamilton Jackson til Peder Nørgaard (f. 1895), som på daværende tidspunkt var leder i Socialdemokratisk Ungdomsforbund og netop ansat som arkivar i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. På bagsiden kan man se Hamilton Jacksons hilsen på dansk og signatur, ligesom arkivet har sat sine spor. Sukkerarbejderne strejker 24. januar 1916 indledte sukkerørsarbejderne og arbejderne på sukkerfabrikken på St. Croix en strejke. Kampen handlede om bedre løn. Resultatet af strejken blev i første omgang, at arbejderne blev smidt ud af plantageejernes arbejderboliger, boligerne gjort ubeboelige og arbejdernes ejendele kastet på marken. Derfor henvendte Hans Nielsen (f. 1869) 22. februar 1916 sig til forretningsudvalget i De Samvirkende Fagforbund (DsF) med en anmodning om økonomisk støtte. Han var i 1916 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og leder af den socialdemokratiske provinspresses københavnske korrespondancebureau. Hans brev til DsF’s forretningsudvalg lyder sådan: Brev fra Hans Nielsen til DsF’s forretningsudvalg “Hr. C. F. Madsen Gode Ven! Som det maaske er Dig bekendt, strejker de farvede Arbejdere paa St. Croix’ Sukkermarker og Sukkerfabriker siden 24 Januar. De strejkendes Tal kendes ikke bestemt, men det andrager sikkert over 3000 Mænd og Kvinder. Deres Dagløn var hidtil 20 á 25 Cents pr. Dag, og de kræver fra 30 til 50 Cents. Planterne og Selskaberne – de danske Selskaber ejes bl. a. af Hagemann og Holger Petersen – har nægtet al Forhandling og afvist ethvert Lønkrav. Efter Strejkens Udbrud har Arbejderne anmodet Guvernør Helweg-Larsen om at mægle, og efter Ordre fra Finansminister Brandes har Guvernøren søgt at mægle. Efter indløbne Meddelelser har Guvernøren forelagt Forslag om en Lønforhøjelse af 40 p. Ct. paa Betingelser, der ikke kendes herhjemme. Arbejderne har dog ikke optaget Arbejderne endnu, men Mæglingen fortsættes. De farvede Arbejdere paa St. Croix er først for kort Tid siden blevet organiserede, og de ejer ikke Midler. De har henvendt sig til Negerorganisationerne i de forenede Stater om Støtte, men Resultatet kendes ikke. De har ikke sendt Anmodning hertil om Pengehjælp, men da de sikkert lider bitter Nød og rimeligvis har stiftet Gæld af forskellig Art under Strejken, saa anmoder jeg det højtærede Forretningsudvalg for de samv. Fagforbund om at overveje, om man ikke kan yde en Understøttelse. Størrelsen maa i saa Tilfælde Forretningsudvalget selv afgøre, men jeg vil dog gerne anføre, at en Sum af 3000 á 4000 Kr sikkert vil blive anset for en god Hjælp derude. Til Støtte for dette Andragende vil jeg blot henvise til disse Arbejdere elendige stilling, deres Strejke, der nu har varet næsten 1 Maaned og som er forløbet i Ro og Orden til Trods for Autoriteternes og Arbejdsgivernes Plagerier. Tusinder af Kvinder og Mænd er saaledes jaget ud af Plantageejernes Arbejderboliger. Deres fattige Bohave kastet ud paa Marken, Døre og Vinduer taget af Lejlighederne o.s.v. Det ærede Forretningsudvalg vil sikkert indrømme, at Arbejdere, der under slige Forhold strejker i 4 Uger uden at begaa Uroligheder, fortjener Sympati og Støtte, og det er mit Haab, at en saadan maa blive bevilget. Med særdeles Agtelse Hans Nielsen” Brevet er stilet til Carl F. Madsen (f. 1862), som på daværende tidspunkt var formand for De samvirkende Fagforbund og Arbejdernes Fællesorganisation. Han var desuden formand for Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. DsF støtter Strejken varede i 36 dage og sluttede på foranledning af et forlig 26. februar 1916, hvor arbejderne fik en lønforhøjelse til 30 cents om dagen. Den endelige tilkendegivelse af støtte, som blev sendt til Hamilton Jackson, blev skrevet 6. marts 1916 og underskrevet af Madsen sammen med Peder Hedebol. Hedebol var i 1916 medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet og sekretær i DsF. Begge breve kan læses nedenfor (klik på billederne). De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg svarer Hans Nielsen DsF’s brev til Hamilton Jackson og de strejkende Carl F. Madsen signerede sammen med sekretær og næstformand i De samvirkende Fagforbund Otto Smith på forretningsudvalget 1. marts 1916 et brev om udvalgets afgørelse om støtte til de strejkende. Heri argumenterede de for, at støttebeløbet blev sat ned til 1000 kroner. Hamilton Jackson kvitterede for modtagelsen af 1379 francs og 30 cents. Dokumentation for hvordan eller hvorfor beløbet er blevet forhøjet, findes ikke i det foreliggende kildemateriale: “Originalen har E. Sørensen som Kvittering Jeg beder at maatte anerkende Modtagelsen af Deres ærede Brev af 6. Marts med hoslagt Chek fra Nationalbanken paa Frs. 1.379.30 Cents til Betaling af Forbundets Udgifter under Strejken. Idet jeg takker Dem mange Gange for den overordentlige Venlighed og Hurtighed i Handling, som De derved har vist overfor os under Krisen, og idet jeg forsikrer Dem om vor dybeste Taknemlighed, beder jeg at maatte forblive Deres for Arbejderbevægelsen meget forbindelige. P.S. Redegørelse følger næste Uge” Hamilton Jacksons kvittering for pengene fra DsF Samtlige kilder findes i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Brevene kan lånes på arkivlæsesalen i Arbejdermuseet efter ansøgning her