Arbejderbevægelsens Faglige, Politiske Sekretariat

Allerede inden Arbejderbevægelsens Faglige, Politiske Sekretariat (AFPS) kom rigtig i gang, var Socialdemokratiets politiske modstandere i offensiven.

Af: Jesper Jørgensen

Kun tre dage efter, at partiavisen Aktuelt i januar 1987 bragte nyheden om, at organisationssekretær Willy Stig Andersen pr. 1. marts skulle tiltræde som leder for Socialdemokratiet og LO’s nye faglige sekretariat, var der optræk til ballade. I BT skrev den tidligere socialdemokratiske pressesekretær og senere borgerlige bladmand, Karsten Madsen, at “Nu erklærer LO og Socialdemokratiet SF krig. Fagbevægelsen vil bruge fem millioner kr. om året på at smide SF’ere og DKP’ere ud af tillidsmandsjobbene på arbejdspladserne”, og at “LO frygter de “fejlfarvede””.

Beskydningerne fortsatte efter oprettelsen, hvor Børsens Nyhedsmagasin den 23. maj 1987 kunne afsløre et internt LO-notat, der beskrev, at AFPS bl.a. skulle bistå fagforbundene med en kortlægning af tillidsfolks politiske ståsted. Den kommunistiske partiformand Ole Sohn udtalte til samme avis, at han fandt registreringen usmagelig. Venstres retspolitiske ordfører, Bjørn Elmquist udtalte til Politiken: “LO er jo ikke noget socialdemokratisk foretagende, og det må undersøges, om registreringen er i strid med registerloven.” SF’s Ole Henriksen var også meget bekymret og blev citeret i BT for at mene, at oprettelsen af AFPS var et forsøg på at genoplive det hedengangne AIC, Arbejderbevægelsens Informations-Central, hvis metoder i bekæmpelsen af kommunister i første del af den kolde krig ikke altid tålte dagens lys.

Mediemøllen var altså godt i gang fra starten, men “registersagen” tabte forholdsvist hurtigt pusten, da den nye sekretariatsleder og andre topfolk inden for parti og fagbevægelse fik forklaret, at der kun var tale om frivillig registrering af socialdemokratiske tillidsfolk. Mange kunne nok heller ikke forestille sig andet, men i samtiden havde man jo “kun” socialdemokraternes ord for det, så der har givet vist også være dem, der ikke blev helt overbeviste.

Nu er det imidlertid muligt at gå AFPS efter i sømmene. ABA har nemlig registreret sekretariatets 187 kasser store arkiv, og her kan man fx dykke ned i referatet fra den 25. maj 1987 – to dage efter, at sagen begyndte sin tur rundt i de danske medier – fra et at de såkaldte koordineringsmøder mellem sekretariatet, partiet og LO, hvor sagen selvsagt var sat på dagsordnen:

“6) Registrering af faglige, politiske tillidsrepræsentanter: Dagspressens behandling af sekretariatets opgaver på området – opbygning af vort kontaktnet – er blevet debatteret kraftigt de seneste dage. Det er sket ud fra et grundlag pressen og vores politiske modstandere har defineret. Sekretariatet har kun partifæller, der har givet tilsagn med deres underskrift, stående i kartoteket. Den formulering der ligger i det notat om sekretariatets arbejdsopgaver som LO’s forretningsudvalg godkendte på decembermødet […] er som Finn Thorgrimsson udtalte til Det Fri Aktuelt, uheldig når den kan misfortås […] Vi hverken kan eller vil beskæftige os med de “andre”.”

Heller ikke i resten af arkivet er der noget, der tyder på, at AFPS registrerede politiske modstandere. Sekretariatet beskæftigede sig på den måde ikke direkte med de “andre”, men indirekte gjorde man selvfølgelig. Der er således i arkivet en hel del sager, der omhandler sekretariatets hjælp til lokale socialdemokratiske klubber med at få valgt en socialdemokrat som formand for denne eller hin fagforening på bekostning af en ikke-socialdemokrat. På den måde adskilte sekretariatet sig ikke fra de andre partiers faglige sekretariater.

afps-bidrog-til-socialdemokratiets-valgkamp-i-1990-med-kampagner-mod-den-siddende-regering en-af-de-faggrupper-der-er-rigt-repraesenteret-i-arkivet-er-de-socialdemokratiske-laerere 

Centralt i sekretariatets arbejde var det omtalte, store arbejdspladskontaktnetværk af socialdemokrater, der bl.a. distribuerede sekretariatets blad Arbejdspladsen og andet informationsmateriale fra Socialdemokratiet og LO. En anden hovedopgave var at støtte etablering og drift af socialdemokratiske klubber på arbejdspladser og i fagforeninger, herunder yde artikelservice til klubblade gennem udsendelse af “artikelpakker”. Derudover støttede sekretariatet op med “holdningspolitiske” kurser, kampagner, projekter og konferencer samt bidrog til partiets valgkampe og 1. maj-fejringer m.m. Formålet med AFPS’ indsats var at styrke Socialdemokratiets position i fagbevægelsen.

Mens spørgsmålet om registrering forsvandt fra dagsordnen, så blev AFPS’ finansiering fra LO ved med at give kritik, og formentlig var dette forhold medvirkende til, at sekretariatet blev nedlagt i 2001. LO var det tidspunkt generelt inde i periode, hvor forholdet til Socialdemokratiet blev omformuleret. Således gik også dagbladet Aktuelt ind i 2001, ligesom LO stoppede sin faste årlige støtte til Socialdemokratiet i 2003.

Arkivet er tilgængeligt på sædvanlige vilkår, med en ifølge arkivloven almindelig begrænsning på materiale, der er yngre end 20 år.

Se registranten over arkivet.

Se udgivelser fra Arbejderbevægelsens Faglige, Politiske Sekretariat i bibliotekets samling.

Tilbage til temasiden