Fælles indsats for det gode arbejdsmiljø

Arkivet for Branchesikkerhedsråd nr. 11 Social- og Sundhedsvæsenet er registreret.

Af: Lars Hostrup Hansen | 11.04.2012

Branchesikkerhedsrådene opstår
Den 1. juli 1977 trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft, og dermed trådte også en ny spiller ind på arbejdsmiljøscenen. Forud for arbejdsmiljølovens ikrafttrædelse var bekendtgørelse nr. 234 af 26. maj udgået fra Arbejdsministeriet og sammen med den nye arbejdsmiljølov blev det startskuddet til oprettelsen af 12 Branchesikkerhedsråd (BSR). Rådene skulle de næste 20 år blive en væsentlig spiller på arbejdsmiljøområdet. BSR’ernes erklærede formål var, at medvirke til løsning af sikkerheds og sundhedsspørgsmål inden for arbejdsmarkedets mange forskellige brancher. I 1978 blev 12 BSR’ere endeligt godkendt af den daværende Arbejdsminister.

De 12 landsdækkende branchesikkerhedsråd fik til opgave at bestemme arbejdsmiljøproblemerne i de enkelte brancher. De forskellige råd fik hver et nummer fra 1 – 12, hvor f.eks. BSR inden for social- og sundhedsvæsenet fik betegnelsen BSR 11. Andre BSR’ere opstod inden for; Jernindustrien, bygge- og anlæg, grafisk industri, transport og engroshandel, almen industri, kontor og administration, butiksområdet, service- og tjenesteydelser, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jordbruget og undervisning.
Fælles for alle rådene var, at arbejdstagere og arbejdsgivere/ledere sammen skulle bidrage til løsningen af arbejdsmiljøproblemerne. Rådene bestod af 12 – 18 medlemmer og var ligeligt sammensat med lige mange repræsentanter for begge sider.

Branchesikkerhedsrådet for Social- og Sundhedsvæsenet
BSR 11’s arbejde omfattede stort set alle arbejdsmiljøproblematikker inden for social- og sundhedsvæsenet. De vigtigste områder var dog hjemmehjælp, tandlæger, sygehuse samt dag- og døgninstitutioner. Rådet bestod af 16 medlemmer. Heraf kom otte repræsentanter fra de faglige organisationer inden for LO, FTF og AC. På arbejdsgiversiden var der seks repræsentanter fra de offentlige arbejdsgivere, som var udpeget fra Finansministeriet. De kom fra Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Staten. Sidst var der to repræsentanter fra arbejdslederne. På trods af den brogede sammensætning af repræsentanter lykkedes det hurtigt, at få udarbejdet en forretningsorden, valgt et forretningsudvalg og nedsat et sekretariat.

At det hastede med at få de organisatoriske rammer på plads blev tydeligt for alle efter ikrafttrædelsen af den nye arbejdsmiljølov i 1977. For første gang blev det nu tydeligt, at der også inden for den offentlige sektor, herunder inden for social- og sundhedsvæsenet, var væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Loven betød, at store områder på social- og sundhedsvæsenet, der aldrig tidligere havde haft sikkerhedsorganisationer, nu i al hast skulle opbygge sådanne. De første år i BSR 11’s levetid gik derfor i grove træk med, at undersøge hvad der egentlig foregik på arbejdsmiljøområdet og opbygge organisationen. Med tiden skulle der dog komme meget mere kød på arbejdsmiljøbenet inden for social- og sundhedsvæsenet.

Opgaverne for BSR 11
At der hurtigt kom mere kød på benet, vidner BSR’ernes mange faste opgaver om. BSR’ernes opgaver var tidligt blevet fastlagt i bekendtgørelsen, men udover de fastlagte bestemmelser kunne de enkelte råd selv kaste sig ud i relevante arbejdsopgaver. Derudover kunne BSR’erne pålægges nye opgaver af Arbejdsmiljørådet.

Kort fortalt var opgaverne vejledning, oplysning, udarbejdelse af regler og en generel kortlægning af arbejdsmiljøproblematikker. Lidt mere uddybet spillede især udviklingen af branchevejledninger (BVL) en central hovedrolle i arbejdsmiljøarbejdet, ikke bare i BSR 11’s arbejde, men for alle BSR’erne. BVL’erne var ikke regler i juridisk forstand, men en beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøreglerne skulle forstås inden for brancherne. Målgruppen for BVL’erne var sikkerhedsorganisationerne på arbejdspladserne og de blev udgivet med hjælp fra Arbejdsmiljøfondet. Et eksempel på en BVL ses i BSR 11’s samarbejde med BSR 6 (kontor og administration) og 12 (undervisning), hvor man i 1993-1994 udarbejdede en BVL i forbindelse med en større indeklimakampagne. Udover BVL’en omfattede kampagnen diverse oplysningsmaterialer samt en kampagneavis med et oplag på en halv million.

Foruden arbejdet med BVL’erne beskæftigede BSR’erne sig med en lang række andre arbejdsopgaver. En af de opgaver var oplysning og vejledning om allerede gældende regler. En anden var kortlægning af de særlige arbejdsmiljøproblemer i branchen. Kortlægningen kunne være alt fra videnskabelige arbejdsmiljøundersøgelser til bearbejdning af statistik. Også telefonisk hjælp til arbejdspladserne i forbindelse arbejdsmiljøspørgsmål indgik i arbejdet. BSR’erne skulle endvidere årligt bidrage med forslag til arbejdsmiljøplanernes indhold, og til hvad Arbejdstilsynet skulle beskæftige sig med. Behandling af sager fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet stod også på menuen. Sidst skulle BSR’erne beskæftige sig med det ydre arbejdsmiljø, som havde direkte relation til arbejdspladserne. I praksis kunne det være vejledning om eksempelvis spildevand fra hospitalerne og lignende.

Samarbejde med det øvrige arbejdsmiljøapparat 
Som det fremgår, var opgaverne for de enkelte BSR’ere mange, og derfor var det også helt nødvendigt, at samarbejde med andre arbejdsmiljøorganisationer og institutioner. Det var også tilfældet for BSR 11. Samarbejdet koncentrerede sig om konkrete projekter samt oplysning og vejledning til sikkerhedsorganisationerne og Bedriftssundhedstjenesten (BST). Samarbejdet med BST var meget forskelligt fra BSR til BSR. BSR 11 samarbejdede også med Arbejdstilsynet og her kunne samarbejdet komme vidt omkring. Det kunne omhandle kampagner, enkeltsager eller beskrivelse af arbejdsmiljøproblemer. Ved udarbejdelse af BVL’er bidrog Arbejdstilsynet også med deres vurdering. BSR’erne samarbejdede desuden tæt med Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsmiljøfondet var en vigtig spiller i samarbejdet, da det var dem, der udgav BVL’erne og producerede diverse andre oplysningsmaterialer til BSR’erne.

Arbejdsmiljørådet var den instans, der skulle godkende BSR’ernes årsberetninger og generelt følge BSR’ernes arbejde tæt. Derudover var Arbejdsmiljørådet bindeled for samarbejdet mellem BSR’erne og hovedorganisationerne (LO, FTF, KL, DA osv.). Formelt set var der ikke noget decideret organ til at varetage samarbejdet mellem de enkelte BSR’ere, men det var helt normalt, at der var tæt samarbejde BSR’erne imellem. Et eksempel var den føromtalte indeklimakampagne. Sidst skal det her nævnes, at de enkelte BSR’ere havde et nært samarbejde med de tilsluttede arbejdstager-, arbejdsleder- og arbejdsgiverorganisationer. Ideer og ønsker fra organisationerne var grundlaget for BSR’ernes arbejde. For BSR 11 betød det f.eks., at arbejdslederorganisationen, Økonomaforeningen, i samarbejde med en tilsluttet faglig organisation kunne byde ind med deres ønsker og tanker i forhold til eksempelvis en BVL.

Afslutningen for Branchesikkerhedsrådene
Efter formelt at have spillet en central rolle på arbejdsmiljøområdet i ca. 20 år begyndte man i 1997 en transformation, hvor BSR’erne blev nedlagt for at blive erstattet af de såkaldte Branchearbejdsmiljøråd. Det kom i sidste ende til at betyde, at BSR 11, sammen med de øvrige BSR’ere, formelt lukkede ned i 1998.

Arkivet er nu registreret
Med registreringen af BSR 11’s arkiv har Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) nu gjort det muligt, at studere og blive klogere på et stykke moderne velfærdshistorie. Arbejdsmiljøspørgsmål er en af de mindre belyste problemstillinger i forhold til vores moderne historie. Det kan det nyregistrerede arkiv bidrage til at rode bod på, og tilmed gøre os alle sammen klogere på, hvordan arbejdsmiljøhistorien i Danmark er skruet sammen. Derudover giver arkivet generelt et godt indblik i BSR’ernes omfattende arbejde.

Der kan søges om almindelig adgang til arkivet via ABA’s hjemmeside.

Arkivet består af 90 kasser

Tilbage til temasiden

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her