Lærlingebevægelsens arkiver

Fra 1930'erne og frem varetog Faglig Ungdom organisationerne i flere byer fagbevægelsens tværfaglige ungdomsarbejde, men med ringe kontakt på tværs af landsdele.

Af Knud Holt Nielsen

Aktivitetsniveauet dalede igennem 1950’erne, men fra midten af 1960’erne skete der et nyt opsving, da Faglig Ungdom afdelingerne sammen med lærlingeforeninger indenfor smedeforbundet, var den drivende kraft bag det omfattende lærlingeoprør i 1966.

I 1970 dannede Faglig Ungdom organisationerne og flere af forbundenes lærlingeforeninger Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO). Fra 1970’erne til midten af 1980’erne var Faglig Ungdom og LLO den drivende kraft i et utal af demonstrationer og aktionsuger for højere lærlingelønninger, flere boliger til unge og bedre uddannelsesforhold. Især kendt var lærlingebevægelsens symbol “Røde Wilfred”, der blev opfundet til LLO’s aktionsuge i 1973.

den-afsluttende-demonstration-under-den-foerste-ungdommens-aktionsuge-i-1973-gennemfoertes-i-hilleroed mick_schack_plakat-600

Faglig Ungdom og LLO var samtidig helt centrale i en lang række arbejdskampe, især når arbejdsgiverne nægtede at skrive overenskomst. Da Hotel og Restauration i 1982 indledte kampen for at tvinge burgergiganten McDonalds til at skrive overenskomst, var det således Faglig Ungdom og LLO, der trådte til som fodfolk og blokadevagter.

Læs mere om McDonalds-konflikten.

LLO blev dannet på trods af modstand fra LO, HK og Metal. I 1972 anerkendte LO organisationen som fagbevægelsens ungdomsorganisation, men der var fortsat modsætninger mellem de unge i lærlingebevægelsen og LO. Det blev yderligere forstærket af, at Danmarks Kommunistiske Ungdom var den ledende kraft i LLO og Faglig Ungdom organisationerne.
I 1976 afbrød LO samarbejdet med LLO og dannede i stedet Fællesorganisationernes Ungdomsudvalg. Det blev signalet til en lang og bitter konflikt, der ødelagde store dele af fagbevægelsens ungdomsarbejde. Blandt andet nedlagde man simpelthen store dele af ungdomsarbejdet indenfor en række forbund, når de unge fortsat insisterede på at være tilknyttet LLO. Konflikten sluttede reelt først, da LLO blev nedlagt i 1988.

Den moderne lærlingebevægelse har længe været et stort set ubeskrevet kapitel. Det er der nu mulighed for at råde bod på. Arkiverne efter organisationerne er ordnet og rummer materialer fra 1931 og frem til 1990. De rummer et omfattende materiale i form af referater, korrespondance, interne redegørelser, løbesedler, pjecer og meget mere. Det kan blandt andet belyse 1960’erne og 1970’ernes store ungdomsmobiliseringer, det faglige ungdomsarbejdes udvikling, konflikten mellem socialdemokrater og kommunister om magten i fagbevægelsen og ikke mindst de interne magtkampe mellem venstrefløjens politiske ungdomsorganisaitoner.

Arkiver
Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO)
Yderår: 1966-1988, Hovedtidsrum: 1970-1988, mangelfuldt materiale efter maj 1988
Omfang: 99 kasser

Faglig Ungdom Århus
Yderår: 1959-1989
Omfang: 24 kasser

Faglig Ungdom København
Yderår: 1931-1991
Omfang 56 kasser + 10 udklipsbøger

Faglig Ungdom Svendborg
Yderår 1979-1986
Omfang 1 kasse

Udvalgte kilder
Redegørelse vedrørende dannelsen af LLO 1971
Lærlingenes Landsudvalg i Smedeforbundets lærlingeorganisation 1971
LLO’s 2. kongres 1971
Lærlingebevaegelsens historie
Rapport til LLO’s hovedbestyrelse, okt. 1971
LO om fagbevægelsens ungdomsarbejde 1976
LLO om skrivelse fra Metal 1976

Tilbage til temasiden

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her