Seks om Stauning

Få et hurtigt overblik over Staunings politiske resultater med seks milepæle.

1. Kampen for demokratiet

Stauning sagde om sig selv, at han først og fremmest var demokrat, så socialist. Interessen for politik fik han med hjemmefra, hvor man læste Social-Demokraten og deltog i partiets første møder. Stauning mente, at uden et socialdemokrati og en politisk bevidst arbejderklasse var der ikke basis for et demokrati i Danmark. Det demokratiske folkestyre skulle bringe lighed og fællesskab ind i samfundet, men skulle også være et bolværk mod kommunisme og nazisme.

Læs mere om demokrati og grundlov her

2. Påskekrisen 1920

Stauning måtte have alle sine taktiske evner og handlekraft i spil, da det under Påskekrisen i 1920 lykkedes ham at afværge en alvorlig krise efter Kong Christian 10.’s afskedigelse af den radikale statsminister Zahles ministerium.

Læs mere om samlingsregeringen og påskekrisen her

3. Kanslergadeforliget

Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) sammen med Venstre Danmarkshistoriens mest berømte forlig. Forliget var et forsøg på at undgå en storkonflikt affødt af økonomisk krise og voldsom arbejdsløshed. Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Kanslergadeforliget og socialminister K.K. Steinckes socialreform (fra maj 1933) var fundamentet for nutidens velfærdsstat med landbrugsstøtte, forsorg, ulykkesforsikring og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Læs mere om Kanslergadeforliget her

4. ”Danmark for Folket”

Et planøkonomisk program skrevet af Stauning i 1934 og en tillidserklæring til folkestyret som et sikkert fundament som værn mod regimer bygget på vold. Statsregulering frem for planløshed var vejen frem – samarbejde mellem klasserne til fællesskabets bedste var løsningen.

Læs mere om Danmark for folket her

5. Stauning eller kaos

Det berømte slogan fra valgkampen i 1935. Socialdemokraterne fik mere end 46 % af stemmerne, hvilket gav 68 af de 149 folketingsmandater. Det er den største opbakning noget parti har opnået i Danmarkshistorien. Stauning blev på mange måder grundlægger af det moderne socialdemokrati, for hvem socialismen endnu var en fremtidsvision. Regulering og kontrol af kapitalismen var midlet til at genopbygge et retfærdigt, mere ligevægtigt og demokratisk samfund. Sejren gav Stauning status som ‘landsfader’, og Socialdemokratiet fik nu som folkeparti også tilhængere fra store befolkningsgrupper uden for arbejderklassen.

Læs mere om Danmark i 1930’erne her

6. Samarbejdsregeringen og krigen

For at værne Danmark mod en kommende verdenskrig forsøgte Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Stauning indså i 1939, at et nationalt samarbejde mellem partierne var Danmarks overlevelsesmulighed over for det militært overlegne Tyskland. Danmarks våben var organisering ogsammenhold i modsætning til vold. Indtil sin død i maj 1942 tog Stauning samarbejdspolitikken på sine skuldre, trods de mange ydmygelser. Prisen var høj, og samarbejdspolitikken gav ham ikke nogen heroisk plads i historien, men Danmark kom ud af krigen med færre ødelæggelser og tab end mange andre besatte lande.

Læs mere om besættelser og samarbejdsregering her