International solidaritet

Politisk og praktisk solidaritet med progressive bevægelser i andre lande har siden arbejderbevægelsens barndom været en central del af venstrefløjens politik. Også hjælpearbejde ift. politiske flygtninge fra andre lande, der kommer til Danmark har traditionelt været en vigtig del af bevægelsens solidaritetsarbejde. Her på siden kan du findes links til artikler og kilder om emnet.

Af: Charlie Emil Krautwald

To perioder skiller sig særligt ud i historien om den danske venstrefløjs internationale udsyn og solidariske støtte til ligesindede i andre lande. Den ene er årene 1933-45, hvor solidariteten med ofrene for den fascistiske mobilisering i Europa var en vigtig prioritet for dele af venstrefløjen. Den anden er 1960’erne, 70’erne og 80’erne, hvor det internationale udsyn især rettede sig imod antikolonialistiske befrielseskampe i den tredje verden, men også kampen for minoriteters politiske rettigheder, eksempelvis de sortes kamp mod raceadskillelse i Sydafrika og USA.

1930’ernes antifascistiske solidaritetsarbejde
Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i januar 1933 begyndte politiske flygtninge fra de tyske arbejderbevægelse at strømme til Danmark. Både Socialdemokratiet og DKP oprettede i løbet af 1930’erne forskellige komitéer og solidaritetsnetværk, der bl.a. havde til formål at støtte disse ‘tyske emigranter’, som de kaldtes i samtiden.

Bl.a. det kommunistiske hjælpenetværk Danmarks Røde Hjælp kom til at spille en rolle i dette arbejde.

Samtidig organiserede kommunistiske flygtningene selv en række initiativer, bl.a. Emigranthjemmet på Rådhuspladsen og udgivelsen af et tysksproget blad, Deutsche Nachtrichten, for flygtningene.

Solidariteten med den tyske arbejderbevægelse fik også mere militante udtryk. Bl.a. blev der i forbindelse med retssagen mod de mistænkte gerningsmænd bag rigsdagsbranden gennemført en række hærværksaktioner mod tyske konsulater i forskellige danske provinsbyer.

En anden sag, der fyldte meget på den danske venstrefløj i 1930’erne var den spanske borgerkrig 1936-39, hvor den demokratisk valgte og venstreorienterede folkefrontsregering blev kuppet af et nationalistisk oprør støttet af det fascistiske Italien og Nazityskland. Omkring 550 personer – fortrinsvist kommunister og trotskister – drog til Spanien som frivillige på regeringens side. I Danmark engagerede venstrefløjen og dele af fagbevægelsen i forskelligt hjælpearbejde i bl.a. Komiteen til Spanske Børns Ophold i Danmark, som du kan læse en lille hitorie om her: En julehilsen.

Mod USA-imperialisme og apartheid
I 1960’erne blev især det nye venstre engageret i modstanden mod USA’s krig i Vietnam. En gruppe studerende oprettede i 1969 De Studerendes Vietnam Aktion, der bl.a. lavde oplysningsarbejde og arrangerede protestdemonstrationer.

Også de sortes kamp for lige rettigheder og demokratisk indflydelse hjemme i USA optog mange på venstrefløjen. I 1973 inviterede en række organisationer grundlæggerende af Black Panther Party, Huey P. Newton, til at tale i Folkets Hus på Enghavevej. Læs om besøget.

I løbet af 1970’erne kom en anden kamp mod racistisk undertrykkelse til at fylde mere og mere i solidaritetsarbejdet, for i 1980’erne at blive en af de vigtigste internationale kampe for den danske venstrefløj: Kampen mod apartheid-regimet i Sydafrika.