Sydafrika-solidaritet i ABA Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arbejderhistorie // Arbejderhistoriske temaer // International solidaritet // Sydafrika-solidaritet i ABA Menu Af: Jesper Jørgensen Danmark og Sydafrika Boerne kom til magten i Sydafrika i 1948, da deres parti, National Party, vandt valget. En del af boerne havde haft sympati med nazismen og Nazi-Tysklands kamp mod Storbritannien, og efter valgsejren gjorde National Party dets raceteorier til landets fundament. Alle ikke-hvide mistede de fleste af deres demokratiske rettigheder, og den eksisterende raceadskillelse blev sat i system og stærkt udvidet. I takt med opbygningen af apartheid-systemet voksede de ikke-hvide befolkningsgruppers modstand. En fredelig demonstration, der fandt sted i Sharpeville i marts 1960 imod paslovgivningen for den sorte befolkning, endte i en massakre. Den sorte befolknings organisationer – den i 1912 oprettede African National Congress i Sydafrika (ANC) og Pan Africanist Congress of Azania (PAC) fra 1959 – blev kort tid efter forbudt og tvunget ud i illegalitet. I 1962 blev ANC’s leder, Nelson Mandela, arresteret og siden idømt livsvarigt fængsel for landsforræderi. Begivenhederne i starten af 1960’erne medførte, at flere og flere i verden uden for Sydafrika fik øjnene op for, at tilstandene i Sydafrika ikke var, som de burde være. I Danmark manifesterede modstanden mod apartheidsystemet sig bredt. De fleste kunne blive enige om, at et racistisk funderet regime, der åbenlyst undertrykte en del af sit lands befolkning, ikke kunne accepteres. Ikke overraskende var det dog arbejderbevægelsen og venstrefløjen, der var villig til at gå længst i kampen mod apartheid. På foranledning af en appel fra FN vedtog folketinget i 1965 at oprette en såkaldt Apartheidbevilling til humanitær udviklingsbistand og hjælp til ”ofrene for den sydafrikanske regerings apartheidpolitik”. Bevillingen blev administreret af Apartheidudvalget og virkede uforandret frem til 1972, hvor udenrigsminister K. B. Andersen udvidede størrelsen og brugen af den til også at omfatte støtte til frihedsbevægelser i det sydlige Afrika. I 1976 udløstes der omfattende skolestrejker i Sydafrika. Først i ghettoen Soweto uden for Johannesburg og derpå over hele landet. De sorte elever protesterede over deres ringe undervisningsforhold og mod, at de skulle undervises på boernes sprog, afrikaans, i stedet for på engelsk. Strejkerne blev bragt til ophør, da politiet havde skudt og dræbt over 600 mennesker, overvejende unge. Året efter døde Black Consciousness-bevægelsens leder, Steve Biko, i politiets varetægt. Udviklingen tvang FN til at tage stilling, og sikkerhedsrådet vedtog i 1977 to resolutioner, der henholdsvis pålagde Sydafrika at afskaffe apartheidlovene og indførte en våbenembargo mod Sydafrika. I forlængelse heraf besluttede det danske Folketing i 1978 at opfordre danske virksomheder til at stoppe al handel med og alle investeringer i Sydafrika. Socialdemokratiet stod bag disse opfordringer, men var på dette tidspunkt ikke villig til at arbejde for et decideret forbud. Socialdemokraternes politik var at arbejde for en verdensomspændende boykot – ikke at Danmark skulle gå enegang på området. I løbet af 1980’erne blev konflikten i Sydafrika yderligere skærpet og den folkelige modstand i Danmark mod apartheidsystemet voksede. I december 1984 fik ærkebiskop Desmond Tutu Nobels Fredspris og i 1985 søsatte LO en landsdækkende importboykot af sydafrikanske varer. På denne baggrund vedtog ”det alternative flertal” i Folketinget (de radikale, Socialdemokratiet, SF og VS) den 30. maj 1986 ”Lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia”. Danmark blev dermed det første land i verden, der indførte en total handelsboykot af Sydafrika. Senere fulgte mange andre lande som bekendt med, hvilket i sidste ende var medvirkende til apartheidsystemets kollaps. Læs mere: Steen Christensen: Mod undertrykkelse – for frihed. Socialdemokratiet og frihedsbevægelserne i Afrika, Latinamerika og Asien efter 1945. Fremad/ABA 2001. Christopher Munthe Morgenstierne: Denmark and National Liberation in Southern Afrika. Nordiska Afrikainstitutet, Uppsala 2003. Oliver Tambo i Fælledparken 1960 ANC’s vicepræsident, Oliver Tambo, talte i 1960 til de socialdemokratiske arbejderes 1. maj-møde i København. Han fortalte, at det var første gang, han talte til et hvidt publikum, og han takkede de danske arbejdere for deres støtte. Særligt takkede han for den forbrugerboykot som LO – på opfordring af Frie Faglige Internationale – havde iværksat i april/maj samme år. Tambos vigtigste budskab var, at den frie verden måtte stå sammen mod det sydafrikanske apartheid, der bedst kunne sammenlignes med Hitlers nazistiske regime i Tyskland. Uddrag af Oliver Tambos 1. maj-tale: ”Det er en enestående oplevelse for mig at stå her. Det er første gang i mit liv, jeg henvender mig til en stor, hvid forsamling. I Sydafrika ville det ikke være mig tilladt at komme til stede, langt mindre da at få lov at tale […] Vi kæmper for de samme principper, som I er samlet om her. Mine kammerater ser hen til alt, hvad I foretager jer i den frie verden. I har her i Danmark gennemført ting, der for os er en fjern fremtid. I mit land fylder arbejderne fængsler og arrester, fordi de vover at kræve ligeret. Tænk på den rigdom, der findes i Sydafrika, og tænk så på de sorte mennesker, der holdes i en slags slaveri. De må ikke organisere sig eller på anden måde være medbestemmende, når de skal sælge det eneste de har: deres arbejdskraft. Jeg ved, der er indsamlinger i gang verden over for at hjælpe os. Den frie fagbevægelse støtter os og jeg ved, at Danmarks LO har startet et lotteri til hjælp bl.a. for os. Husk, at de, der i den sidste måned er arresteret, for størstedelens vedkommende er fattige folk. Vi trænger til økonomisk støtte til den kamp, vi står midt i… ”. (Aktuelt 2.5.1960) Oliver Tambos besøg og boykotkampagnen, der blev støttet af en stor del af den danske befolkning (inkl. Irma og Brugsen), blev en succes i den forstand, at det racistiske apartheidsystem i Sydafrika blev sat på den politiske dagsorden i Danmark. Landskomiteen Sydafrika-Aktion – Sydafrikakomiteen i København 1978-1994 Dannelsen af Landskomiteen Sydafrika-Aktion (LSA) i marts 1978 markerede starten på en mere koordineret apartheidmodstand på græsrodsplan i Danmark. Baggrunden var bl.a. Sowetooprøret i 1976, hvor over 600 fortrinsvis unge mennesker var blevet dræbt af det sydafrikanske politi. Bag stiftelsen af landskomiteen stod World University Service (i dag Ibis), Mellemfolkeligt Samvirke, Sydafrikakomiteen i Århus og Sydafrikakoordinationsgruppen (København). Flere forskellige ungdoms-, faglige og kirkelige organisationer samt politiske partier som Venstresocialisterne, Socialistisk Folkeparti, og Danmarks Kommunistiske Parti støttede op bag projektet og indgik i LSA’s repræsentantskab. Aktiviteterne i LSA bestod i de første år af dels indsamlinger til fordel for frihedsbevægelsen African National Congress i Sydafrika (ANC) og fagorganisationen South African Congress of Trade Unions (SACTU), dels boykotkampagner rettet mod sydafrikanske varer og danske firmaer, der handlede med Sydafrika. Efter en stille periode i starten af 1980’erne kom der fra 1984 mere gang i aktiviteterne igen. Med hjælp fra fagforeningerne i LSA og de københavnske aktivister (fra 1985 Sydafrikakomiteen i København (SAKK)) blev der i 1984 oprettet en ANC-repræsentation i København. I 1985 blev der taget initiativ til det første fællesnordiske Operation Dagsværk, hvor der blev samlet ind til opbygning af flygtninge- og uddannelsescentre for sydafrikanere i Tanzania. Ligesom der i 1986 blev søsat kampagner som ”Løb mod Apartheid” og ”Rock mod Apartheid” Sydafrika Kontakt: Referater Sydafrika Kontakt: Emneordnede sager 1979-1986 Sydafrika Kontakt: Emneordnede sager 1986-1998 En stor del af LSA’s resurser blev efter sanktionsvedtagelserne i 1986 sat ind på at overvåge sanktionernes overholdelse. I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke blev der i den forbindelse oprettet et overvågningsbureau, der bl.a. gennemgik handelsstatistikker og sydafrikanske annoncer for at finde evt. lovbrydere i det danske/nordiske erhvervsliv. Sydafrika Kontakt: Mellemfolkeligt Samvirke I 1987 blev kampagnerne mere spektakulære. F.eks. blev der i samarbejde med Byggefagenes Samvirke oprettet en 500 dage lang blokade af byggeriet ved Sydafrikas ambassade i Hellerup. Sagen endte ved Arbejdsretten med bod til flere fagforeninger. Med Shell-kampagnen samme år nåede græsrodsmodstanden mod Sydafrika sit højdepunkt. På baggrund af en europæisk kampagne og med udgangspunkt i SAKK fik Shell-kampagnen med sine grænseoverskridende aktioner mobiliseret mange nye, unge aktivister (bl.a. fra BZ-miljøet) og skabt en del offentlig opmærksomhed. På kort sigt tabte Shell markedsandele i Danmark, men da aktionerne i løbet af 1988-1989 blev stadig mere voldsomme (f.eks. med ildspåsættelser af benzintanke) mistede kampagnen sympati i den brede befolkning. Processen kulminerede med Phantom-kampagnen (”København apartheidfri by”), hvor det endte med at politiet ransagede LSA og SAKK’s fælleskontor og aktivister fra SAKK/Unge mod Apartheid blev anholdt og senere dømt for hærværk. Sydafrikakomiteen i København Arkiv: Shell-kampagnen En af konsekvenser af begivenhederne blev, at både LSA og SAKK mistede retten til støtte fra tipsmidlerne. En anden var, at LSA/SAKK tog et selvopgør. Der blev taget afstand fra begrebet ‘direkte aktion’, hvilket bl.a. betød at enkelte aktivister forlod LSA/SAKK til fordel for Unge mod Apartheid. Sydafrikakomiteen i København Arkiv: Emneordnede sager Den 27. april 1994 overgik Sydafrika fra apartheid til demokrati. Sydafrikanerne fik den dag mulighed for at stemme til landets første frie valg. ANC og Nelson Mandela vandt valget og en ny æra startede for landet. Sydafrika i ABA’s arkiver Materialet vedrørende Sydafrika og anti-apartheidkampen i ABA’s arkivsamling deler sig først og fremmest i fire hovedgrupper. For det første er der materiale, der relaterer sig til de tværpolitiske solidaritetsorganisationer, der blev dannet som led i organiseringen af den danske kamp mod apartheid på græsrodsplan. I oktober 2003 modtog ABA arkiverne fra Landskomiteen Sydafrika-Aktion/Sydafrika Kontakt og Sydafrikakomiteen i København fra Sydafrika Kontakt. Arkivmaterialet dækker først og fremmest perioden 1977-1993. Arkiverne dokumenterer organisationernes arbejde og politikker. De indeholder bl.a. referater fra de indledende møder i 1977, hvor dannelsen af Landskomiteen Sydafrika-Aktion blev planlagt, fra komitémøder/generalforsamlinger, fra forretningsudvalgsmøder, fra aktivistmøder og fra arbejdsgruppemøder m.m. Derudover er der organisationernes korrespondance samt materiale fra de mange kampagner, der blev iværksat for at skabe opmærksomhed om situationen i Sydafrika. Sydafrika Kontakt Arkiv Sydafrikakomiteen i København Arkiv Anti-Apartheid Danmark Arkiv Socialdemokratiet deltog ikke i Landskomiteen Sydafrika-Kontakt. Partiet tog generelt afstand fra at samarbejde med kommunister (både indenlandske og udenlandske) og var frem til midten af 1980’erne modstandere af ensidig dansk handelsboykot af Sydafrika. Materiale vedr. den socialdemokratiske sydafrikapolitik: Jens Otto Krag Arkiv Kjeld Åkjær Arkiv LO’s arkiv, hvor der er mange sager vedrørende apartheidregimet i Sydafrika, placerer sig i gruppen for fagbevægelsens og andre faglige organisationers arbejde mod apartheid: LO’s arkiv Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation Arkiv Landsorganisationen af elever (LOE) Arkiv Dansk Metalarbejderforbund Arkiv Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark Arkiv Endelige er der venstrefløjens partier, der både engagerede sig i de faglige organisationer og i solidaritetsorganisationerne, men også i partiernes egne arkiver findes der materiale vedr. Sydafrika: Kommunistisk Arbejderparti Arkiv Danmarks Kommunistiske Ungdom Arkiv Socialistisk Arbejderparti Arkiv Danmarks Kommunistiske Parti Arkiv Ole Sohn Arkiv Oversigten er ikke udtømmende, men den giver referencer til de vigtige sagsmapper og arkiver, der kan dokumentere danskernes energiske arbejde i kampen mod apartheid. Andre organisations- og personarkiver indeholder også relevant materiale, men her henvises kun til de eksisterende registrantposter.