En sort panter i Folkets Hus

af Hans Uwe Petersen

Den 1. marts 1973 var der kø foran indgangen til Folkets Hus – det nuværende Vega – i Rejsbygade. De fremmødte var kommet for at høre Huey P. Newton fortælle om USA’s Black Panther Party. Tilstrømningen til mødet var så stor, at flere hundrede gik forgæves. Det samme gentog sig 2 dage senere, da 8-900 interesserede var samlet til et tilsvarende møde i Stakladen i Århus.

Selv om der på daværende tidspunkt fandtes en levende interesse for at møde en repræsentant for ”det andet Amerika”, var mødernes succes også betinget af arrangørernes – Aldrig mere Krig, De Danske Vietnamkomiteer, Danmarks kommunistiske Parti, Danmarks kommunistiske Ungdom, Danske Studerendes Fællesråd, Kommunistiske Studenter, Lærlingenes Landsorganisation, Socialdemokratisk Samfund, Socialistiske Folkeparti og Venstresocialisterne – dygtige pressearbejde op til møderne.

Newton var ved afrejsen fra Seattle blevet opholdt så længe af myndighederne, at han først nåede frem til gaten 2 minutter før flyets afgang. Det foranledige 2. piloten på SAS’s flyv til København til at nægte at give ham lov til at gå om bord på flyet. Som følge heraf ankom Newton med et døgns forsinkelse i Kastrup, hvor han blev modtaget af Jørgen Dragsdahl. I mellemtiden var pressen blevet orienteret om hændelsen, der fandt vej til dagbladenes spalter og som dermed skabte ekstra interesse for Newtons besøg i landet. SAS’s ledelse var så pinligt berørt af hændelsen, at man inviterede repræsentanter for arrangørerne til en samtale, hvor flyselskabets talsmand gjorde sig store umage med at beklage det passerede.

Huey P. Newton
Newton voksede op i Oakland, Californien, hvortil han familie var flyttet i 1945 grundet bedre jobmuligheder. Mødet med diskrimination og segregation i det amerikanske samfund førte til, at han i skoleårene følte sig flov over at være sort. Mens hans læste på Oakland City College blev han politisk interesseret og var medvirkende til, at der blev indført et kursus i de sortes historie. På denne tid mødte han Bobby Seale og sammen grundlagde de i oktober 1966 Black Panther Party for Self Defense med Seale som formand og Newton som forsvarsminister. De to skrev også i fællesskab partiets program. Partiet bevægede sig i denne periode i en gråzone mellem et militant forsvar mod politiets overgreb og en væbnet kamp mod den herskende samfundsorden. I oktober 1967 blev Newton anklaget for at have dræbt en politimand og året efter blev han dømt til 15 års fængsel. I maj 1970 ophævede den californiske appeldomstol kendelsen og efter en serie af nye retssager blev anklagerne mod Newton frafaldet.

Læs et interview med Newton.

Efter sin frifindelse søgte Newton at ændre partiets linje og retorik. Han gjorde sig til talsmand for et langt mere jordnær reformprogram og et direkte socialt arbejde blandt afro-amerikanerne.

Alligevel kom Newton vedvarende i konflikt med myndighederne. I 1974 blev der rejst flere sager imod ham og han blev også anklaget for at have dræbt en ung prostitueret. Newton flygtede derpå til Cuba, hvor han levede 3 år i eksil. I Cuba arbejde han bl.a. som lærer. Han vendte tilbage til USA i 1977 og meldte sig frivilligt hos myndighederne, idet han grundet et forandret politisk klima nu regnede med muligheden for en retfærdig rettergang. Også denne gang endte sagen med, at anklagerne mod ham blev frafaldet.

I 1985 blev Newton anholdt for at have tilranet sig midler fra Black Panther Party’s uddannelses- og ernærningsprogram. I 1989 blev han dømt for at have tilegnet sig midler fra en skole, som blev drevet af partiet. I disse år kæmpede Newton med et alkohol- og stofmisbrug. 22. august 1989 blev Newton skudt og dræbt af en narkohandler.

Black Panther Pary
Black Panther Party (oprindeligt Black Panther Party for Self-Defense) var en afro-amerikansk borgerrettigheds- og selvforsvarsbevægelse i USA, der aktivitetsmæssig havde sin storhedstid i 1960’erne og 1970’erne. Partiet blev grundlagt for at yde væbnet modstand mod den daværende samfundsmæssige undertrykkelse af den afro-amerikanske befolkning.

En udløsende faktor for partiets dannelse var mordet på Malcom X i 1965, der førte til landsdækkende uroligheder under hvilke flere hundrede sorte blev dræbt. Da Bobby Seale og Huey P. Newton dannede  Black Panther Party for Self-Defense i starten af 1966 fremlagde de et 10-punkt-program.

I 10-punkts programmet blev der stillet krav om: frihed og selvbestemmelsesret, arbejde, afskaffelse af udbytning, en reform af  uddannelsessystemet, fritagelse for militærtjeneste, et stop for de vilkårlige overgreb fra politiets side, frigivelse af alle sorte fanger og retfærdige juridiske processer med sorte nævninge og sorte anklager samt en folkeafstemning blandt den afro-amerikanske befolkning om deres nationale stilling.

Partiets mål og ideologi undergik i løbet af årene en radikal forandring. Mens lederne i deres retorik talte om en revolutionær klassekamp, der støttede sig på tanker hos Marx, Lenin og Mao, havde partiet samtidig et nationalistisk ry, der tiltrak vidt forskellige personer. Partiet udviklede aldrig en samlet politik og der bestod betydelige differencer mellem ledelsen og medlemmerne.

I starten af 1970’erne fandtes der omkring 100 lokale partigrupper. Samtidig skærpedes de indre differencer, der også blev fremmet af FBI’s infiltration af partiet. Det førte i 1971 til en splittelse i to fraktioner. Mens den ene, med Huey P. Newton i spidsen, ville koncentrere sig om et legalt politiske arbejde blandt den afro-amerikanske befolkning, gjorden den anden fraktion sig til talsmand for en intensiveret væbnet kamp. Fra starten af 1980’erne ophørte Black Panther Party med optræde offentligt som parti.

Mødet i Folkets Hus
Under mødet i Folkets Hus, hvortil Newton ankom skjult på bagsædet af brødrene Koppels bil, søgte han i sin indledende tale at gøre rede for Black Panther Party’s daværende ‘overlevelsesprogram’. Det var et resultat af et partiinternt opgør med Eldrige Cleaver, der var talsmand for at optrappe den væbnede modstandskamp til byguerillakrigsførelse. I modsætning hertil anså Newton det for nødvendigt helt at afholde sig fra væbnede aktioner til fordel for en mere pragmatisk og reformorienteret linie. Helt i overensstemmelse med datidens tidsånd fremførte Newton, at ‘overlevelsesprogrammet’, der skulle forhindre Black Panther Party’s isolering fra de afroamerikanske medborgere, hverken var revisionistisk eller revolutionæret, men blot et strategisk-taktisk problem. For Newton var det mere vigtigt at udvikle partiets serviceprogrammer – bl.a. uddelingen af morgenmad til børn og deltagelse i de politiske valg – i de lokale sorte samfund.

Tilhørernes store interesse kom også til udtryk ved, at der til en spørgerunde afleveredes omkring 150 skriftlige spørgsmål, hvoraf dog kun få blev besvaret af en meget ordrig Newton. Spørgsmålene drejede sig om, hvorledes han som marxist kunne gå ind for ‘sort kapitalisme’. Newton betegnede den som værende det mindste onde og at holdningen baserede sig på den daværende formand for Kinas kommunistiske Parti, Maos tanker.

Mens de to offentlige møder var en stor succes, der også kom til udtryk ved, at der ved arrangementet i Stakladen blev indsamlet 3.500 kroner til støtte for Black Panther Party’s arbejde, fik Newton – med Aktuelts ord – en halvkold skulder under et møde med folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Mens Huey P. Newton havde håbet på såvel politisk som økonomisk støtte, erklærede den senere socialdemokratiske forsvars- og justitsminister Orla Møller, at det var utænkeligt, at der fra officiel politisk side i Danmark  blev ydet den ønskede støtte til Black Panther Party, idet man dels ikke ville blande sig i et andet lands indre anliggender, dels så mange uopklarede punkter i forhold til partiets virksomhed i USA. Helt på linie hermed havde hverken daværende statsminister Anker Jørgensen eller udenrigsminister K.B. Andersen kunnet afse tid til en samtale med Newton. Mødet på Christiansborg var arrangeret af Gert Petersen fra SF, der var skuffet over , at kun ganske få radikale og socialdemokrater deltog i samtalen med Newton. Men også Gert Petersen så sig ikke i stand til at love økonomiske hjælp til Black Panther Party og nøjedes med at udtale SF’s solidaritet og moralske støtte.

Huey P. Newton forlod Danmark den 5. marts og fortsatte sin rejse for at vinde støtte til hans parti til de øvrige nordiske lande.

Huey P. Newtons bog og anden litteratur om Black Panther Party kan lånes i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Huey P. Newtons arkiv befinder sig i Håndskriftafdelingen i Stanford Universitets Arkiv. Huey P. Newtons arkiv (arkivregistrant).