Kampen om tiden

M20080305051_02_edited

Tema om 8-timers arbejdsdagen

Arbejde 48 timer om ugen. Det lyder af meget for en dansk lønmodtager anno 2019. Men 100 år tidligere var netop det et markant fremskridt for almindelige mennesker. Indførelsen af 8-timersdagen, som med seks ugentlige arbejdsdage betød 48 timer om ugen, står den dag i dag som en milepæl i arbejderbevægelsens historie.

Kampen om arbejdstiden er et af de mest grundlæggende udtryk for modsætningsforholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, og den er ligeså gammel som lønarbejdet og kapitalismen selv.

En vigtig kamp

Der er flere grunde til, at netop 8-timerskampen står så stærkt i arbejderbevægelsens kollektive erindring. Dels historien om, hvordan kravet om en 8-timers arbejdsdag i første omgang blev rejst. Dels de mange år kampen strakte sig over, og dels kampens æstetik. De tre 8-taller – 8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile – i forskellige opstillinger og mønstre er ikoniske. Dertil kommer historien om arbejderbevægelsens indre modsætninger mellem direkte aktion og forhandling, mellem revolution og reformisme. Disse modsætninger spillede en afgørende rolle for forløbet frem mod indførelsen af 8-timers arbejdsdag. Hvorfor blev 8-timersdagen gennemført lige på det tidspunkt? Hvis ære var det, at 8-timersdagen efter så mange år blev ført til sejr?

Gå til næste side i temaet>>

Se tidslinjen over de afgørende måneder til sidst, hvor murene spillede en central rolle>>

 

Kravet om 8-timersdagen >

Kampen om tiden II

Kravet om 8-timersdagen

Kampen for 8-timersdagen startede allerede i 1840'erne udenfor Danmarks grænser.

Læs mere
8-timersdagen indføres >

Kampen om tiden III

8-timersdagen indføres

Kampen for 8-timersdagen var murernes kamp for bedre arbejdstid.

Læs mere
Kampen om tiden fortsætter>

Kampen om tiden IV

Kampen om tiden fortsætter

Med 8-timers arbejdsdagen indført i 1919 var et stort mål nået, men kampen sluttede ikke.

Læs mere